Tern Bicycles opgraderer deres elcykler
Produktnyt 26. juni 2018 CYKELPORTALEN
Tern Bicycles lancerer nye forbedrede elcykel modeller, der alle bliver præsenteret på Eurobike fra den 8-10 juli. Deres foldecykel model Vektron kommer i tre nye udgaver, der er reduceret både mht. pris og vægt. Sidste år lancerede Tern deres svar på en multifunktionel transportcykel GSD til hele familien. Læs vores test her. For 2019 fås den i en ny variant med indvendigt automatgear.
Tern Vektron
Den nye Vektron foldecykel er udstyret med nyeste generation Bosch motor. Samtidig er rammen opdateret med ny integreret bagagebærer og ændret geometri. Det betyder lavere vægt og stærkere motor, men mindre transmisionsstøj.
Bosch’s nye Active Line og Active Line Plus motor er blevet både mindre, lettere og mere effektiv. Samtidig er motorstøj reduceret væsentligt. Med udgangspunkt i Tern GSD, er den nye Vektron bagagebærer øget både i størrelse og styrke for at reducere flex. Tyngdepunktet er sænket så det giver en mere stabil og sikker kørsel med et barn i barnesæde bagpå. Selve rammen er også ændret så batteriet nu ligger mere vandret for lavere tyngdepunkt og last højde
En smart ny feature, er de sammenklappelige Bucketload tasker, der sidder så lavt at den vandrette del af bagagebæren er fri til anden last eller barnesæde. Samtidig kan de klappes sammen når de ikke er i brug. De tre nye modeller forventes på markedet i tredie kvartal af 2018 til priser mellem kr. 22.500,- og 25.500,-
Tern GSD S00
Den nye udgave af GSD har fået ny Bosch Performance Line CX motor med ekstra højt torq når den skal trække sin maksimale last på næsten 200 kg. Standard leveres den med et 500 Wh batteri, men kan unikt for den slags cykel, monteres med to batterier op til 1000 Wh, der giver den en rækkevidde på næsten 250 km.
I stedet for udvedige gear har den det nye Enviolo N380x indvendigt gearnav. Der er tale om et trinløst automatgear der giver et gearspænd på 380%. Som tidligere berettet har de nye Enviolo nav en udvidet service aftale for problemfri vedligeholdelse.
Foran har den nye GSD fået plads til en Abus lås, der bruger samme nøglesystem som batteriet til motoren. Låsen er ekstra udstyr. Den nye GSD S00 kan som Vektron ses og prøves på Eurobike. Den forventes på markedet i første kvartal af 2019 til en pris på kr. 36.700.-
Link