CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Specialized Pathfinder Specialized Pathfinder
Nyt graveldæk fra Specialzed har været ventet med længsel Specialized Pathfinder

 

I forbindelse med testen af Specialized Sequoia havde vi lejlighed til at køre på Sawtooth dækkene som på mange måder er et fremragende dæk til gravel bortset fra at småsten nærmest klæber sig fast i mønsteret.

Nu er Specialized på banen med en ny udgave kaldet Pathfinder med et lignende mønster i siderne men en helt glat bane i midten på slidbanen. Samtidig kommer det i tre forskellige størrelser som også inkluderer 650B.

 

Mønsteret er stadig det karakteristiske savtakker, men mere langstrækte og knap så dybe, så småsten skulle have svære ved at sætte sig fast, ifølge Specialized.  For at gøre det mere letløbende er slidbanen i midten helt glat.

Pathfinder kommer i tre udgaver, 700 x 38 mm, 700 x 42 og 650B x 47. Vægten er mellem 543 og 559 gram. Dækket er Tubeless Ready. Vi vender tilbage med en test af det nye dæk så snart det kommer på det danske marked i starten af det nye år.

Link

 

 

CYKELPORTALEN