CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Den dansk udviklede Rivette Racercykel R6 er kommet i en MK II.

Rivette cykler er designet og konstrueret – nogle også produceret – af danskere. Der ligger meget sjæl og cykelfilosofi i et Rivette stel.

Den intelligente indvendige kabelføring, uden strømpe og fuldt forseglet, fremhæver de rene, klassiske linier. Men kig nærmere – det er ikke nogen retro cykel det her. Oversize krankboks, D-profil kædestræbere, Monostay og ovaliseret overrør der løber sammen ved sadelrøret og integreret styrfitting med rigtige skåle vidner om at R6 er designet til at blive brugt.

R6 har en semisloping profil. Sammen med en sadelpindsdiameter på 27,2 giver det en masse komfort gennem sadelpinden. Med carbon sadelpind monteret er det nærmest som at svæve – på trods af stellets meget store stivhed.

Prisen for rammekit med carbon monocoque forgaffel og styrfittings er 11.990,- R6 leveres i to farver – rød lakeret/sort anodiseret eller rent sort anodiseret.

Proportional Fit hedder det geometrikoncept der ligger bag R6 geometrien. Grundtanken i Proportional Fit er et fuldstændigt proportionelt forløb imellem størrelserne, set udfra kørestilling. Udfra et fastlagt forløb i frempindslængde og sadelhøjde, springer R6 størrelserne fuldstændigt proportionelt. Det er dermed meget let at korrigere for små afvigelser i ben ift. overkropslængde, med små variationer i frempindslængde. Vel at mærke så små variationer (1-2 cm) at det ikke går ud over køreegenskaberne.

Systemet bakkes op af alle fysiologiske statiske data, og især ryttere der ligger i yderstørrelserne vil opleve en bedre kørestilling med Proportional Fit

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN