CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Leth – Mader  duoen forenes igen Leth – Mader  duoen forenes igen
Jørgen Leth og Jørg Mader - den legendariske kommentator duo under Tour de France forenes igen i en række foredrag rundt i landet samt... Leth – Mader  duoen forenes igen

Under overskiften Den Sidste Tour forenes  de to kommentator legender Jørgen Leth og Jørg Mader igen, i første omgang i en række foredrag rundt i hele landet som optakt til en kommende bog med samme titel skrevet af Christoffer Stig Christensen der vil fungere som ordstyrer på foredragene.

Gennem 14 år var Jørgen Leth og Jørn Mader synonym med tour dækningen på TV2. Foredraget omhandler både Leth og Maders kærlighed til cykelsporten, deres lange venskab og deres personlige op- og nedture. Og det hele bliver krydret med masser af anekdoter fra turene rundt i Frankrig.

Det var midt i 1970’erne, at de første gang mødte hinanden. Jørn Mader skulle interviewe Jørgen Leth til et portræt i Politiken, hvor han var journalist. Mange år senere blev Mader hyret til sporten på nyåbnede TV 2, og her fik den dygtige kommentator idéen om, at Jørgen Leth skulle være medkommentator på tv-stationens Tour de France-dækning.

Cykelsport fyldte ikke meget i danskernes bevidsthed på det tidspunkt, og Tour de France havde formentlig aldrig opnået samme popularitet i Danmark, hvis ikke det havde været for det ikoniske makkerpar. Igennem 14 år bragte Leth & Mader verdens største cykelløb ind i de danske stuer og gjorde Tour de France til allemandseje sommer efter sommer.

Nu tager Leth & Mader afsted på deres sidste Tour sammen. Samtalen kommer også til at handle om to aldrende mænd, et nært venskab og de menneskelige aspekter af et langt samarbejde, hvor der også var uenigheder. Leth & Mader fortæller også om deres personlige op- og nedture, om dæmoner og excentriske sider, og så kan du glæde dig til masser af anekdoter fra turene rundt i Frankrig med slukkede mikrofoner.

Foredragene kommer til følgende byer

  • Aalborg den 4 april
  • København den 13 april
  • Aarhus den 19 april
  • Roskilde den 22 april
  • Odense den 25 april

Du kan booke en plads på Tikko her

CYKELPORTALEN