CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny designercykel fra Rose Bikes Ny designercykel fra Rose Bikes
Rose Bikes benyttede kolektif messen i Berlin til at præsentere deres nye designer dagligdagscykel med bæltedrev og 650B hjul og stel i kulfiber. Ny designercykel fra Rose Bikes

Rose Versand er kendt for deres konkurrencedygtige og leveringssikre  online handel. De  senere år har de også haft pæn succes med eget cykelmærke Rose Bikes. På den netop afholdte ´kolektif ‘ cykelmesse i Berlin, benyttede de lejligheden til  at præsentere deres nye designmæssigt flotte CPTL Urban Bike med tilnavnet ´kæpital´.

 

Der er tale om en stilmæssigt meget flot cykel med bæltedrev, 11 speed Shimano Alfine indvendigt gearnav, dynamolys og integreret bagagebærer samt det for en dagligdagscykel lidt usædvanlige 650B hjulsæt samt stel i kulfiber.

Cyklen vejer godt 13 kg alt inklusive, hvilket er i den lette ende for en fuldt udstyret dagligdagscykel. Rose CPTL udbydes i tre udstyrsvarianter med priser startende ved kr. 20.338,- for basisudgaven. Der kan vælges mellem tre størrelser, Small, Medium og Large.  Rose benytter et integreret styr/frempinds system meget ala det vi testede på Canyon Commuter år tilbage. Men i modsætning i Canyon er geometri og kørestilling  mere oprejst hvilket borger for gode egenskaber til bykørsel.

Link

 

 

CYKELPORTALEN