CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike 2015 skydes igang Eurobike 2015 skydes igang
Efteråret og de store cykelmesser står for dagen. På mange måder er det temmelig imponerende at det er lykkedes at etablere og fastholde verdens... Eurobike 2015 skydes igang

 

Eurobike-2015

I disse dage valfarter cykelindustrien igen til verdens største cykeludstilling Eurobike. Trods en smuk beliggenhed ved Bodensøen med Alperanden i baggrunden står messen altid for skud med nogle sure opstød fra de fortravlede udstillere.  Hvad der startede under beskedne kår i de gamle tograngeringshaller i halvfemserne,  i centrum af den lille by Friedrichshafen, har udviklet sig til en sand cykelgigant. Idag er det Messe Friedrichshafens suverent største messe, beliggende i det nye messeområde lige over for lufthavnen, hvor alle haller er fyldt til randen. Messen er så eftertragtet at der er ventelister. Netop derfor tager man det også med sindsro når flere af de større producenter trækker sig og ønsker at gå solo, da der står lige så mange og venter på at få deres plads og blive en del af succeskagen.
Hele regionen nyder naturligvis godt af messen, og trods store logistiske udfordringer, mht til trafik og overnatning, lykkes det til stadighed at fastholde positionen som verdens største cykelmesse hvor man løbende udvikler nye tiltag. I år var der forpremiere på Eurobike Media Days, hvor producenterne havde mulighed for, firsthand at præsentere deres nye produkter under mere rolige forhold overfor pressen. Det er et forsøg på at efterkomme et ønske både fra udstillere og medier om at samle de mange individuelle mediepræsentationer som både koster tid og penge for begge parter. Premieren var en suscces med masser af positive tilkendegivelser, og vil blive gentaget næste år med det samme antal medier, men med lidt flere udstillere.

EUROBIKE 2015 Pressekonferenz from Messe Friedrichshafen GmbH on Vimeo.

Et andet tiltag er pressekonferancen ugen før, hvor lidt af sløret for de mange nyheder løftes. Eventen live transmiteres og det er muligt online at stille spørgsmål undervejs. Her kan man også få en indikation af hvilke produkter som højst sansynligt har vundet Eurobike Awards. I år er mere end 350 udstiller fra 53 lande på plads og man forventer omkring 45.000 fagbesøgende fra 100 lande sammen med 1800 journalister fra 40 lande vl besøge messen. Lørdag åbnes dørene for publikum.

Cykelportalen er sædvanen tro undervejs efter nyheder, gode historier og interviews med spændende cykelpersonligheder som i den kommende tid vil danne basis for artikler og reportager. Som altid dækker vi i bredden fra både små og store producenter og uanset om de er repræsenteret på det danske marked eller ej.

Til slut en opfordring til alle som besøger messen, vis ansvarlighed og troværdighed og lad bilen stå og tag cyklen i kombination med offentlige transportmidler eller de mange gratis shuttlebusser. Du kommer garanteret mere frisk og hurtigere frem end at sidde og koge i din bil og efter en lang dag skader det nok ikke at få lidt frisk luft…

Link

 

CYKELPORTALEN