CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Er Danmark til Gravel & Bikepacking Er Danmark til Gravel & Bikepacking
Er det muligt at cykle Off the Beaten Track i lille gennemregulerede Daisyland. Vi giver tips og tricks til din gravel og bikepacking tur... Er Danmark til Gravel & Bikepacking

Har du en gang oplevet de vide horisonter og højt til loftet langt væk fra lille gennem kultiverede Daisyland, kan det sikkert være svært at lade sig begejstre.  Men Danmark kan skam godt bruges til lidt Garvelbiking og Bikepacking, men på lidt andre præmisser, end i den store verden, selvom vi her på Cykelpootalen kun kan opfordre andre til at komme ud af komfortzonen og opleve verden på cykel off the beaten track uden guide, livrem og seler.

Vi har samlet lidt tips til en tur gennem Danmark Off the Beaten Track.  At anbefale at tage udgangspunkt i de mange  vandreruter i Danmark, er for mange sikkert ikke god Karma, men cykler du offseason og alene kan det sagtens lade sig gøre at benytte disse ruter uden at genere nogle.  Naturligvis skal du vise hensyn og hoppe af cyklen når du møder vandrere og prøv at vælge dem som er mindst tilgængelige. Heldigvis er danske vandrere i store træk  ikke særligt eventyrlystne, specielt om vinteren, så man møder sjældent nogle. Hvis du har muligheden så drop weekenderne :o) Og husk Leave No Trace.

Med det righoldige udbud af navigation er det en let sag med udgangspunkt i eksisterende ruter at kæde de enkelte spor sammen til en sammenhængende rute, men egentligt er det noget sjovere og mere udfordrende bare at cykle ud i det blå uden nogen detailplanlægning. Det er på sådanne ture man oplever mest og husk at tage det sure med det søde når du ender i et blindt spor…

Er du til den helt store udfordring hvor selve præstationen er det vigtigste, er Denmark Accross et 1400 km selvhjulpen gravel event der plejer at  løber af stablen den sidste fredag i august med forbehold for tidens pandemi. Den endelige rute bliver sendt til deltagerne en måned før start. Men med lidt planlægning kan du sagtens selv lave en lignende rute.

Bikepacking & Cycling Adventure Denmark er en fin lille blog med forslag til kortere ture igennem Danmark. Fine turbeskrivelser der kan virke som inspiration til selv at udforske vores lille land på egen hånd. En lidt usædvanlig tur er en tur i kano og på cykel langs Gudenåen og Skjern Å.

Primitiv overnatning er ofte det springende punkt når du Bikepacker i Danmark. Der findes mange fine shelters rundt omkring. Desværre er der også gået business i dem hvor nogle nu kræver op til flere hundrede kroner for en overnatning. Der er også naturlejrpladser hvis det foregår i telt eller bivi.  Det er desværre forbudt at campere vildt i Danmark, men det kan omgås ved at undgå teltet og bruge en af de nye overdækkede hængekøjer. Men med omtanke og en stor portion diskretion, er det muligt at slå dit telt op. Udse dig en egnet plet langt fra beboet område, og vend tilbage efter mørkets frembrud.  Undgå ild og forlad stedet igen tidligt. Skulle du blive konfronteret med en gnaven lodsejer så smil og sig undskyld og spil lidt dum og ydmyg :o)

De senere år ser vi desværre en række landevejscyklister med race i blodet der nu skal køre gravelløb i naturen. Ikke en udvikling vi her på portalen bifalder da, det lynhurtigt vil få begrænsninger for alle os som bare vil cykle stille og roligt off the beaten track. Vi har set udviklingen med Mountainbikes. Så tag det roligt og vis hensyn og LAD VÆRD MED AT CYKLE I STORE GRUPPER. IT IS NOT A RACE…

Happy Bikepacking & Gravelbiking

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN