Danmark får ny national cykelrute
Pressemeddelser 20. december 2016 CYKELPORTALEN
Et flertal i folketinget har indgået en ny politisk aftale om øremærkning af 8 mio. kr. til forbedring af de nationale cykelruter. I pressemedelsen oplyser Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen at han glæder sig over, at Østersøruten nu bliver ordentligt skiltet:
“Jeg er rigtig glad for, at jeg sammen med den grønne forligskreds nu bidrager til at realisere en ny national cykelrute i Danmark. Og jeg håber, at den nye rute, som blandt andet vil tage danske og udenlandske cykelturister forbi Møns Klint, Nakskov Fjord, Koldinghus og Christiansfeld, bliver en cykelrute i international topklasse, som kan tiltrække endnu flere cykelturister til Danmark”.
Den nye aftale gør det muligt at få skiltet den nye nationale cykelrute N8/Østersøruten, der er 800 km lang og går på tværs af hele 17 kommuner. Desuden er der afsat midler til et kvalitetsløft af halvdelen af det nationale rutenetværk.
Det er foreningen Dansk Cykelturisme, der skal foregå dette arbejde og sekretariatsleder Jesper Pørksen er glad for aftalen:
“Det ligger godt i tråd med regeringens nationale turismestrategi, hvor Østersøruten allerede er nævnt som en konkret indsats. Nu kan vi tage det første vigtige skridt til at skabe et internationalt trækplaster i Syddanmark. Det er et stærkt signal fra Transportministeriet om at de nationale ruter danner rygrad i Danmark som cykelferiedestination. I Dansk Cykelturisme glæder vi os til at kvalitetstjekke de øvrige ruter”.
Foreningen Dansk Cykelturisme blev stiftet i 2014 af Cyklistforbundet, Østdansk Turisme, Sydvestjysk Udviklingsforum, Campingrådet, Dansk Turismefremme og VisitDenmark.
Link