CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykelverdenen Rundt Cykelverdenen Rundt
Cykelportalen har været verden rundt efter de mest betydende nyheder Cykelverdenen Rundt

Cykelportalen har samlet en buket nyheder fra den inden- og udenlandske cykelverden i det forgangne år.

IKEA kører forsøg med solcelledrevet ladcykel
Gennem det sidste års tid  har IKEA Delft-butikken i Holland leveret Ikea produkter i byens centrum ved hjælp af en solcelledrevet el-ladcykel. Pilotprojektet har været en stor succes og derfor er det blevet besluttet at give alle IKEA-varehuse rundt om i verden den samme mulighed. Ifølge IKEAs bæredygtighedschef, Helene Davidsson, er den elektriske trehjulede SunRider i stand til at laste omkring 90 procent af virksomhedens produktsortiment.

“Vi vil gerne nå ud til flere mennesker, og mange af vores fremtidige kunder vil bo i byer med begrænset adgang til transport,” sagde hun. “Denne udfordring giver en fantastisk mulighed for at udforske nye måder at gøre vores produkter tilgængelige på. Den solcelledrevne ladcykel vil være en værdifuld tilføjelse til last-mile-service, da den tilbyder et stille, emissionsfrit alternativ, der også kan omgå trafikpropper.”

SunRider kan oplades udelukkende med de fastmonterede solceller men i praksis regner Ikea med at godt 65 til 70 %t af strømmen til batteriet kan hentes af den vej, afhængig af solskinstimer. Det betyder en reduktion af CO2-udledningen på 67 %t sammenlignet med en konventionelt ladet ladcykel og 98% mindre end en diesel varebil. Cyklen er drevet af en front nav motor, og har en rækkevidde på omkring 100 km pr. opladning. Den kan laste helt op til 150 kg. Den er også blevet testet i Vilnius i Litauen, hvor forsendelser var begrænset til 30 kg for at tillade flere leveringer pr. tur.

Brompton nr. 1.000.000 ruller af samlebåndet
Den britiske cykelproducent Brompton  har nået en milepæl med deres foldecykel nummer 1,000.000, 47 år efter, at den første blev lanceret af opfinderen Andrew Ritchie. Fra en langsom og vanskelig start hvor ingen troede på produktet, hvis størrelse og folde princip er storts set uændret, kan de i dag endelig spejle sig i succes med en årlig produktion på 100.000 cykler hvoraf  mere end  70% går til eksport. Cykel nr 1.000.000 skal nu på en global turne. Den har forøvrigt samme farve som den første Brompton og er signeret af  sin opfinder Andrew Ritchie og deres nuværende administrerende direktør, Will Butler-Adams. I en cykelverden hvor nye modeller kommer og går, er det lidt af en præstation at kunne rulle en cykel af samlebåndet efter 47 år, hvis grundkonstruktion stadig er den samme. Butler Adam der næsten har trådt sine barnesko i virksomheden har haft en afgørende indflydelse på den udbredelse branded har opnået de senere år.

“Since the first bike in 1975, a Brompton has always been built to be ridden,” said Butler-Adam, “and the millionth is no different.” Prosaically, he added: “We want it flying down the Mall in London, across Orchard Road in Singapore, along the Seine in Paris, exploring and moving through cities as it’s always meant to.” Designet af Brompton – og dens innovative fold – er stort set uændret gennem de næsten 50 år, virksomheden har eksisteret.  Senest har firmaet dog taget et gevaldigt tigerspring med deres nye T line der blev præsenteret på Eurobike sidste år.

Ud over at sælge til 1.500 uafhængige cykelforhandlere verden over driver mærket også flagskibsbutikker i femten byer, herunder London, Paris, New York, Beijing, Tokyo og Singapore. Det voldsomme vokseværk på deres nyeste fabrik  i Greenford, London, har fået firmaet til at projektere en ny specialbygget fabrik i Ashford, Kent. Den nye fabrik til $110 mio. – vil blive bygget på pæle og med fokus på bæredygtighed. Det er planen at den skal åbne i 2028.

Sport Import udvider til Danmark
Den tyske grossist Sport Import GmbH reorganiserer sin salgsstyrke i Danmark. Jacob Bech og Peter Hansen fra bureauet J&P Sports ApS arbejder nu for den tyske grossist  i Danmark og efterfølger Frederik Carstensen. Jacob Bech og Peter Hansen passer og betjener de danske forhandlere. Det giver de danske handelspartnere en stærk duo til rådgivning. Samtidig nyder de også godt af den mangfoldige mærke portefølje der pr rummer 20 brands  (inklusive Clif Bar, Lezyne, WTB osv.).Jacob Bech bringer omfattende 14 års markedskendskab til bordet. Han har arbejdet som cykelmekaniker, sælger og filialchef. Jacob kan også findes på cyklen uden for sit job. Det samme gælder Peter Hansen, der er backoffice  kontaktperson for danske kunder. Jacob Bech og Peter Hansen er tilgængelige for danske forhandlere på e-mail jacob@sportimport.de og denmark@sportimport.de. Den  internationale Sport Import-kontorservice er sales@sportimport.de.

3T Cycling forbliver i Italien
3T får ny investor til at understøtte fremtidig international vækst og produktion, 3T har fået en finansiel partner i UTurn Investments, et uafhængigt familieforetagender grundlagt af Gianpiero Peron, Luca Mongodi og Alberto Nicoli.

Midlerne er øremærket til at støtte 3T i dets internationale ekspansions kurs, hvor virksomheden forbliver under vejledning af René Wiertz og Gérard Vroomen, men med tilføjelsen af ​​Luca Mongodi fra UTurn, der også vil blive involveret i den operationelle og strategiske ledelse af virksomheden.

3T-mærket, blev grundlagt i 1961 med produktion af cykelkomponenter (styr, frempinde, sadelpinde, hjul og gafler), og har en global appel med operationer i Italien, Taiwan og Nordamerika. René Wiertz og Gérard Vroomen kom om bord i henholdsvis 2007 og 2015, og tilføjede stor erfaring fra cykelverdenen til et mærke, der allerede var et populært tilbehørs brand. René Wiertz købte senere mærket i 2017. På nuværende tidspunkt har virksomheden en omsætning på €20 millioner med en drifts rentabilitet på €5 millioner, og siden 2019 tilsyneladende øget sin forretning  med mere end 300%.

“We are happy that after an intense process with many interested parties, we have struck a deal with UTurn that will help continue 3T’s strong growth and keep this iconic brand on Italian ownership. UTurn shares our vision for 3T and with their capital and management support, we can continue the strong growth of our bike business, which has grown exponentially since 2019. Also, we will be able to accelerate the factory plans,” says Rene Wiertz, founder and CEO of 3T.

Mens mange af de helt store italienske cykelmærker de senere år er blevet opkøbt af udenlandske investorer, sikrer UTurns deltagelse, at mærket forbliver i støvlelandet. Virksomhedens nye udviklingsvej, både i Italien og i udlandet, vil udfolde sig gennem “konsolidering og videreudvikling af distribution og udvidede industrielle infrastruktur,” står der i en erklæring fra mærket.

Investeringen vil også give 3T mulighed for at øge sin italienske produktion af deres top of line “RaceMax Italia”, som 3T allerede har produceret i Presezzo gennem nogle år. Den er en variant af Exploro rammen som Vroomen har taget med sig fra sit  eget Open Cycle brand han har sammen med Andy Kessler.

Portugal lemper moms på cykler
Portugal er det første EU-land til at reducere momsen på cykelkøb. European Cyclists’ Federation rapporterer, at Portugal har indskrevet en ændring af statsbudgettet for 2023, der reducerer momsen på cykel salg.

Det erklærede mål er at øge andelen af ​​cykler til 10 % i 2030, hvilket resulterer i, at kunderne kan spare hundredvis af euro ved køb af cykler. Dette sker 1 år efter, at EU vedtog lovgivning, der gør det muligt for medlemslande at anvende reducerede momssatser på levering, leje og reparation af cykler, herunder el-cykler, hvor Portugal nu er det første land, der gør brug af denne mulighed.

Portugisiske forbrugere vil kunne købe cykler til den laveste momssats på 6 % fra den 1. januar 2023. Besparelsespotentialet er vigtigt: For køb af en elcykel, der koster €2.000 under den nuværende standard momssats, vil forbrugerne spare næsten 300 € (under den antagelse, at producenter og forretninger fuldt ud overfører reduktionen).

Ændringen af ​​statsbudgettet for 2023 blev begrundet specifikt med det mål, der er indskrevet i den portugisiske nationale cykelstrategi om at nå en andel på 4 % af cykel i 2025 og 10 % i 2030. Den forklarende tekst siger:

”Sådan en ambition er væsentlig til beskyttelse af miljøet, reduktion af fossilt brændstof forbrug, menneskers sundhed og økonomi og livskvaliteten i og omkring byer kræver naturligvis tiltag, der stimulerer paradigmeskiftet fra bil til cykel.”

Den 7. december 2021 afslørede Rådet for EU et “moderniseret” momsdirektiv, der tog højde for de satser, der gælder for en række varer. Som et resultat heraf nød forbrugere i hele EU godt af en reduktion af prisen på deres cykler og el cykler takket være en betydelig politisk reform, der reducerede den moms, der skal betales.

Specialized åbner udviklingscenter i Tyskland 2024  og siger farvel til 8 % af styrken globalt.
Den store amerikanske cykelproducent har været i fokus med to nyheder der umiddelbart kan syntes modstridende. Den første er at de vil vinke farvel til 8 % af deres globale arbejdsstyrke. Endnu er intet helt konkret men det ser ud som om at alle marketings funktioner i Europa flyttes tilbage hovedkvarteret i USA. Det betyder at firmaet må sige farvel til godt 120 gode folk ud af en samlet styrke på omkring 1.500 (2016 tal)  Herefter vil de etablerer et nyt Europæisk Innovationscenter i Freiburg. I 2022 overtog firmaet Denk Engineering GmbH med Peter Denk i spidsen, der har arbejdet for dem siden 2014. Det nye Specialized Innovation Center vil blive placeret i den gamle 3.800 kvadratmeter Freiburg lokomotiv hal. Med Peter Denk i spidsen er dette udviklingscenter planlagt til at starte i begyndelsen af ​​2024 efter et omfattende renoveringsarbejde – og til den tid skulle det beskæftige omkring 70 personer. Ved redaktionens slutning har Specialized endvidere købt et kvindespecifikt cykeltøjs firma, Machines for Freedom. Firmaet vil iflg Specialized blive ved med at eksistere som selvstændigt brand. Selv siger cykelgiganten at det er “a bold investment in women’s leadership.”  Efterfølgende har Specialized så alligevel valgt at aflive tøjbranded.

Superior Bikes nu i Danmark
Den danske cykelgrossist C. Reinhardt er blevet eksklusiv distributør af det tjekkiske cykelbrand Superior. De gamle øststater er de senere år kommet gevaldig på fremmarch med en række meget konkurrencedygtige produkter indenfor alle cykel segmenter.

Superior er en af mange. Etableret i 1993 og kendt i deres hjemland som leverandør af cykler til den lokale sportselite. Superior er et komplet cykelbrand med hele paletten af cykler fra race/gravel til MTB og dagligdags cykler både med og uden strøm samt en omfattende tilbehørsserie i udstyr og tøj. C.Reinhardt har etableret en dansk oversat hjemmeside på: https://superiorbikes.com/dk

Mate Bike er på banen igen
Mate er et dansk cykelbrand alle indenfor cykelbranchen har en mening om, nok mest for det mindre flatterende. Det er ingen hemmelighed at de gjore sig uheldig bemærket først på landsdækkende tv omkring reklamationer på deres første cykel, der angiveligt skulle være designet og udviklet i Danmark, men viste sig at være en kinesisk produceret cykel som sælges på hjemmemarkedet under et andet navn. En fremgangsmåde de desværre langtfra er ene om at praktisere. Efterfølgende har der også været sager på det engelske marked med salg af Speed Pedelec som Pedelecs. Men det afholder dem ikke fra at præsenterer deres næste projekt, Mate SUV. En ladcykel der sikkert tikker alle de rigtige bokse hos en masse forbrugere på udkig efter en smart fremsynet ladcykel. Projektet er endnu i prototype fasen, men det har ikke afholdt vores naboer mod syd til at give den en German Design Award og det har heller ikke skortet på flotte ord fra alle mainstream cykelmedier. Om de så kan indfri de flotte superlativer i det endelige produkt, er måske ret tvivlsomt med deres tidligere historik i rygsækken.


Classified Cycling får endnu en økonomisk saltvandsindsprøjtning
Classified blev grundlagt i 2019 af Mathias Plouvier og Roëll van Druten, begge med baggrund i motor industrien Deres patenterede Powershift-teknologi er et elektronisk trådløst gearnav, der flytter det forreste gearskifte fra kranksættet til bagnavet hvor det så kombineres med eksisterende udvendige gear systemer. Powershift er et reelt alternativt til de fire store producenter af udvendige gear systemer. Ved hjælp fra en massiv markedsføring og tilstedeværelse på alle cykelmesser samt adskellige investeringer, har de i dag samarbejdsaftaler med 40 cykel brands og distribueres i 25 lande via 300 forhandlere.  Med deres seneste 22 mill Euro investeringstilskud er startskuddet gået til næste generation der også vil omfatte elcykel markedet.


Shimano State Of Nation rapport 2022
Gennem de sidste fire år har Shimano på baggrund af spørgeskemaer udarbejdet en række rapporter om EU borgernes cykel mønster med fokus på elcykler. Den seneste rapport er kommet i stand på baggrund af 15.500 besvarelser fra 12 europæiske lande.

Hvor de tidligere års  besvarelser har været under indflydelse af pandemien, er den seneste rapport påvirket af de stigende leveomkostninger og energipriser. I den tidligere rapport gav 39 % udtryk for at den primære grund til brug af cykel var for at undgå den offentlige transport (smittefare) Den er i den seneste rapport reduceret til 18 % som den primære årsag.
Nu er det de stigende udgifter til brændstof (el er også brændstof)  som er den primære grund til at bruge cyklen 47 %. Men også miljøhensyn er afgørende dog med de største procentsatser fra lande ramt af varme og tørke. Gennemsnittet for EU er 33 %. Hele 45 % mener ikke at cykelinfrastrukturen er blev bedre, mens 18 % svarer, ved ikke.
Der er stadig meget store udsving i tallene for de enkelte lande omkring ejerskab af en cykel. Vi lægger naturligvis stadig højt på den nordlige halvkugle. Holland fører naturligvis, mens lande som England og Frankrig ligger i bunden.

Generelt er der store udsving i besvarelser fra land til land. Hele rapporten kan læses her https://lifestylebike.shimano.com/_assets/images/stories/2022/state-of-the-nation/shimano-state-of-the-nation-2022.pdf

 

CYKELPORTALEN