Cykelvandring på Mainhatten
MESSER 10. oktober 2022 CYKELPORTALEN
Hvis du er cykelforhandler og er medlem af Danske Cykelhandlere, har du sikkert læst vores Eurobike rapport i cykelbranchens oktober nummer, der dog denne gang var voldsomt redigeret og forkortet af deres redaktion med behørig hensyn til deres interesser og sideantal. Den slags hensyn behøver vi IKKE at tage her på Cykelportalen, så her bringer vi den fulde uredigerede artikel uden omsvøb med tilhørende links til de enkelte artikler omhandlende de specifikke produkter vi fandt mest interessandte på dette års Eurobike.
Tour de France bliver ofte i mindre flatterende vendinger kaldt verdens største cykel cirkus. Et lignende statement kan såmænd også bruges om verdens største cykelmesse Eurobike.
En cykelmesse der så dagens lys for tre årtier siden og dengang ikke blev spået de store chancer, i en cykel/knallert verden der på daværende tidspunkt var en smule støvet og selvtilstrækkelig.
Tiden viste senere at alle skeptikere tog fejl, og det lykkedes at få væltet IfMA messen af pinden og samtidig holde alle andre konkurrende messer stand. Eurobike er om nogen den cykelmesse der har været med til at forme udviklingen indenfor cykler som den fremstår i dag. Den er stadig den messe, alle med tilknytning til branchen skal være med på i en eller anden form, selvom når det går mest hektisk til, kan være en temmelig overvældende oplevelse.
se den nye magnesium racer fra Vaast her
Denne reporter har snart en menneskealder med cykler bag sig, og ikke helt uundgåeligt, kan det af og til være svært at nå ungdommens begejstring, der er godt styret af lidt for megen adrenalin. Primært fordi de samme “nyheder” gentager sig selv med års mellemrum. Kejserens nye klær om nogen vil og det nye S.O.S har indfundet sig, SLOW. OLDER. but SMARTER.
Fremtiden tilhører ungdommen og jeg skal sandelig lige love for at de har taget den nye mobilitets bølge til sig. Aldrig har der været så meget hjælpemotor og så lidt rugbrødsmotor blandt de mange udstillere på de Frankfurterske Messe Gelände.
von natur pur zu glas und beton
Efter nogle magre år har Eurobike taget cykelhandsken i den anden hånd og flyttet hele cykelbutikken fra den smukke men også noget provinssielle Bodensø til den frankfurterske glas og beton jungle, der retfærdigvis også har sin egen cykelcharme. Ikke mindst på det logistiske, der altid var Bodensøens største udfordring. Frankfurt er et trafikalt knudepunkt, og det er rart nu at kunne finde det meste inden for gå- og metro afstand. Lidt paradoksalt at en millionby kan finde ud af det som aldrig helt lykkedes for Friedrichshafen, hvor der hverdag var alenlange bilkøer til og fra messen.
Eurobike er blevet politisk
Den “nye” Eurobike messe er blevet et ståsted for den nye mobilitets bølge og er for alvor kommet på den politiske dagsorden i de fleste europæiske lande. Således havde messen prominent besøg af Tysklands Transportminister Dr. Volker Wissing og Hessens økonomi minister Tarek Al-Wazir. Også på Industry Meeting pressemødet dagen før messen officielt blev skudt i gang, var der klare politisk budskaber fra panelet. Omsætningstallene fra det tyske marked er altid en god indikation for hvordan den aktuelle situation er for hele Europa. Således bliver der nu, ikke uventet, for første gang solgt flere elcykler end almindelige cykler i det meste af Europa. Noget der i høj grad også afspejlede sig på udstillingen som undskyld mig, druknede i elektricitet.
Nye Bikepackingtasker fra EVOC
Selvom Specialized har brillieret med deres fraværende på Eurobike i adskellige år, havde de i år en lille pavilion på udendørsarealet og deres Marketingdirektør var en del af panelet på Industry Meeting og kaldte Cykel Bevægelsen for industriens bedst bevarede hemmelighed. Spændende takter, der måske over tid kan få de store tilbage i Eurobike folden. (de store vil jo gerne bestemme og stille dagsordenen for alle andre)
Cykelbranchen som helhed ville have mere gavn af fælles fodslag fremfor de mange solomesser som forhandler og distributører skal bruge tid og resourcer på at besøge når de har mest travlt i sommer sæsonen.
De store cykelsports brands er langt om længe ved at finde ud af at det er på transport og dagligdagscykler fremtidens slag skal slåes og at en cykel ikke kun er to hjul og en diamantramme til at dyrke sport på. Cykelmobilitetsbølgen handler mere om bekvemme og nyttige løsninger fremfor fluevægt og lir dikteret af sportssegmentet.
Kejserens nye klæder
Bæredygtighed og genbrug er på alles læber, og som forbruger kan det være svært at gennemskue om det ikke bare er endnu et markedsføringstrick og om det reelt set har den store indvirkning. Jeg skal på ingen måde gøre mig hellig, men som reporter bed jeg mærke i at alle genbrugs løsningerne bestemt ikke er til gavn for prisen, da det ifølge producenterne er dyrt og ressourcekrævende at genbearbejde gamle produkter. Dybest set handler det nok mere om at få break even når producenterne skal gå fra at sælge mindre og bruge flere ressourcer på at producere deres produkter. Som forbruger skal vi reelt set bare bruge og købe mindre og passe på vores ting længere tid fremfor at smide væk og købe nyt. Bæredygtighed og forbrug er to modstridende faktorer. Ikke rare toner for en samfundsmodel der bygger på en overforbrugs og smid væk kultur.
mere om 3D printede cykelprodukter her
En anden tendens er at flere og flere producenter viser at deres produkter kan repareres. Denne forfatter er en smule skeptisk og tvivler på om det i sidste ende reelt gør nogen forskel. Det kan desværre stadig bedst betale sig at smide ud og købe nyt. Lidt firkantet sagt og uden at blive alt for politisk, så har den kapitalistiske model vel nået smertegrænsen og det er mere end nogensinde tid til at gøre op med vant tankegang og måske vende tingene lidt på hovedet. I den forbindelse var der masser af indspark at få på de mange konferencer og workshops sideløbende med det traditionelle Eurobike Show.
Mobilitet Network Night
Topscoreren foregik uden for messen på Mobilitet Network Night, en spændende Mobilitet Netværks event, hvor temaet var bæredygtige forsyningskæder og omstrukturering af vores bymiljø. Bæredygtige forsyningskæder er en ny udfordring for branchen båret af en ny forbrugerbevidsthed. Personlige relationer til underleverandørerne og ikke mindst hvor tingene bliver produceret, er vigtigere end nogensinde. Den moderne kritiske forbruger vil vide både hvordan og hvor deres kommende cykel investering er skruet sammen.
Kristjan Maruste, CEO for e-scooter-producenten Äike er den eneste producent, der producerer el-scootere uden for Kina, i Estland. Lokal produktion og personlige relationer til leverandører gør også forsyningskæden sikker i krisesituationer.
At drive bæredygtigt virksomhed er også at have en høj grad af vertikal integration, så forventningen til plenum bør i stigende grad blive en konkurrencefordel. Det gælder kunderne og forbereder virksomhederne til at håndtere fremtidige, endnu strammere reguleringer. Det er også attraktivt at passe på miljøet og medarbejderne. Annalena Horsch så her emnet mental sundhed som et nyt fokusområde.
Movement
Aftenens hovedtaler var Amsterdam-professoren i byplanlægning Marco te Brömmelstroet der er aktuelt med bogen “Movement” Han tog publikum med på en rejse gennem tiden, fra Yoko Ono og John Lennon, da de protesterede med en cykel i sengen, til de tidlige transport planlæggere og deres fortid inden for vandforvaltning, til nutidens transportsystem, der giver byboere et forspring. For at et reelt perspektivskifte skal kunne føres ud i livet, er det dog ikke nok at kopiere det samme system til en cykel. Der er brug for grundlæggende forandringer, som for Brömmelstroet begynder i den måde, man taler om transport og dermed former virkeligheden. Ud fra sammenligningen med omlægning af skovbrug til større biodiversitet drog han den konklusion, at byerne skal blive vildere igen. Under talen sang den hollandske professor en omskrevet version af John Lennons “Imagine” og involverede publikum i sit perspektivskifte med et eksperiment. Lidt poppet men alligevel meget inspirerende og tankevækkende.
Innovators Prize
Eurobike Awarden var passende til lejligheden og tidernes skiften udskiftet med en ny Innovationspris, hvis udvælgelseskriterier var noget anderledes. Således kunne alle via Eurobike hjemmesiden i ugerne op til messen stemme på hvilke produkter der skulle udtages til finalen på den store scene. Her havde de heldige med flest stemmer tre minutter til at overbevise dommerne, der herefter voterede. Publikum kunne stemme på deres favorit. Den norske Pod Bike der har været undervejs siden 2017 fik endelig sin anerkendelse. Schwalbe fik en pris for deres genanvendelse af brugte dæk til fremstilling af nye og Mahle blev belønnet for deres fikse og lette baghjulsnav motor til hurtige og sporty elcykler
Nyt fra de hellige cykelhaller
I småtingsafdelingen for nytte produkter har producenter som Knog og Lezyne inkorporeret Apple Air Tag i forskelligt tilbehør til montering på cyklen. En fiks, udbredt og gennemprøvet metode til at tilføje sporbarhed på din cykel.
Sidespejle er ikke noget nyt, med Spurcycle viste en fiks prototype på en “clip on” spejl til hjelmen og TriEye en indsats til at sætte på indersiden af deres cykelbriller.
Trelock viste fremtidens bud på cykellys med indbygget programmerbar grafik der kan projiceres ned på vejbanen. Det nye hit blandt de mange nye cykelhjelme er indbygget lys og signalgivning via en fjernbetjening på styret, kombineret med crash detector der via smartphonen adviserer ved styrt.
Det er ingen hemmelighed at en del både producenter, forbrugere og forhandlere har brændt fingrene godt og grundigt på billige og alternative elmotor løsninger, der stadig er på voldsom fremmarch, godt hjulpet på vej af den aktuelle leveringssituation fra de store brands, der slet ikke kan følge med. En elcykel kræver i langt højere grad service og leveringssikkerhed mange år frem, hvorfor det ofte er en god ide at bruge de store veletablerede brands, der kan yde den fornødne service og leveringssikkerhed. At de helt store nyskabelser så sjældent kommer fra dem, er en helt anden historie.
Tyske TQ systems viste en nyskabende elmotor der indtil videre kun vil være at finde på cykler fra Trek, da de har købt eksklusivretten. TQ-HPR50′ har været 5 år undervejs og er den letteste, mest støjsvage og mindste motor i sin klasse. Den er praktisk talt fuldstændig lydløs så længe der ikke presses for meget moment ud af den. Den vejer kun 1.850 gram, understøtter 50 Newtonmeter og op til 300 watt. Hele systemet får selskab af et 1.830 gram let 360 watt batteri, en 950 gram range extender med 160 watt i vandflaske format til flaskeholderen, et display kompatibelt med alle ANT+ cykelcomputere og en minimalistisk fjernbetjening til styret. Hvor længe eksklusiviteten med Trek varer ville de ikke ud med. Trek er det andet store cykelbrand der går helt egne veje med deres eget motorsystem på lige fod med Specialized.
En andens spændende motorløsning stod Skarper Edrive for. En kompakt enhed af motor og batteri der klikkes fast på bagstellet og overfører kraften via skivebremsen. Den kan bruges på alle cykler med skivebremser og vil med et snuptag kunne omdanne din almindelige cykel til elcykel vice versa Det var SMART…
læs mere om den nyskabende motorløsning fra Skarper her
På geargrupper til landevejscyklen viste FSA deres nye 12 gears elektriske K-Force gruppe monteret på en meget futuristisk udseende cykel med integreret display.
Se den nye FSA K-Force WE elektroniske geargruppe her
De to outsidere på GPS området Mio og Bryton viste nye topmodeller med stor skærm, lang batteritid og alt i funktionalitet. De tider hvor Garmin/Wahoo sad tungt på markedet er slut.
3D print vinder nu også indpas i cykeltøj. Elastic Interface og Endura viste nye takter i 100 % brugertilpassede sædeindlæg der er 3D printet. AlexRims kendt for deres fælge, viste en helt ny 3D printet forgaffel i aluminium, der styrkemæssig gør den velegnet til brug på el- og ladcykler.
Læs mere om Elastic Interface 3D print her
Trods en næsten altdominerende mængde af elektriske skovtraktorer, har den klassiske motorløse mountainbike fået lidt af en renæssance i simpel udformning enten med eller uden front affjedring. Finske Pelago og østrigske KTM var gode eksponenter for den trend.
Læs om den første fornuftsorinterede MTB fra finske Pelago
Structure MTB’en er en uhyre spændende konstruktion med parallelogram og progressiv forkrake. Langt de fleste mountainbikes bliver ustabile jo mere de presses. Dette gælder ikke mindst de mange populære trail mountainbikes. Med paralleller til motorcykelsporten og en række slemme uheld, har Structure grundlægger Loni Hull genopfundet et affjedringssystem der er sikkert, jo mere du presser dig selv og cyklen.
Læs og se mere om Structure her
Den klassiske landevejsracer var stort set fraværende på messen, men erstattet af landevejs/grus cykler med et mere alsidigt brugsområde. Merida, Basso, Scott og Rondo viste alle deres bud, hvor sidstnævnte var lidt aparte med at være en aerodynamisk langdistance gravel/endurance bike. Trods mindre hjuldiameter og bredere dæk skulle der ikke mistes nogen tidsmæssig gevinst.
For den rejselystne eventyrcyklist viste Breezer en ny 650B gravelcykel der kan foldes sammen og puttes i en mindre kuffert der angiveligt skulle accepteres som almindelig bagage på de fleste flyselskaber. I tilgift kan den omdannes til en cykelanhænger og spændes efter cyklen. Et koncept vi har efterlyst i årevis, man aldrig rigtig set ført ud i livet for alvor. Om Breezer så også kun bliver ved ideen må tiden vise.
Læs og se mere om den nye Breezer foldecykel her
Selvom kulfiber, stål og aluminium stadig er de foretrukne stel materialer, blev der vist en del nye takter. Hollandske Igus Bike fik alles opmærksomhed med en cykel helt fremstillet i genanvendt og indvundet plast fra verdenshavene. Mulighederne for alverdens udformninger er nærmest uudtømmelige fortalte grundlægger Oliver Cyrus. Hvordan sådan en gang plastik så er at cykle på har vi endnu til gode at prøve.
Mukomono et andet hollandsk firma, arbejder i trykstøbte rammer. To trykstøbte halvdele svejse sammen. Teknologien er billig og kan massefremstilles i stort styktal og forskellige udformninger. Denne forfatter havde lejlighed til at trille lidt rundt på et eksemplar, og kunne umiddelbart ingen forskel mærke i forhold til en traditionel svejset ramme.
Taiwanesiske Astro vise deres termoplastiske kulfiberramme der produceres fuldautomatisk på godt 15 min. Deres produktionsanlæg står på Vietnam og de er klar til serieproduktion i starten af 2023.
På gensyn i 2023
Med mere end 1.500 udstillere og næsten 34.000 fagfolk besøgende messen de første dage og yderligere 27.000 cykelentusiaster i weekenden, var første udgaven af Eurobike i Frankfurt afgjort en succes, uden dog at nå tidligere tiders storhedstid. Messen to første dage var meget velbesøgt hvor der nærmest var trængsel, mens fredagen var temmelig stille. Udendørsarealer og de mange små stande hvor der kunne testes cykler var velbesøgte. Det flotte vejr og Corona spøgelset fik mange ud af hallerne. I weekenden var Eurobike City på cykelbanen i selve Frankfurt, hvad denne forfatter ikke nåede at se. Men angiveligt skulle der have været en helt anderledes og mere afslappet stemning i modsætning til IAA Mobility i Munchen der druknede i massivt politiopbud og sikkerhedsvagter foranlediget af en bilindustri der i den grad har fået alle paraderne op.
Hvem siger at en gravelbike kun duer med udvendige gear se Cybro No5 Gravel her
Ingen tvivl om at Frankfurt set ud fra et logistisk synspunkt omkring transport og overnatningsmuligheder, er væsentligt bedre. Selve messen var sammenlignet med Bodensøen en lidt rodet affære, hvor der skulle bruges rigtigt megen tid på at gå rundt mellem de enkelte udstillingshaller af lange lufthavns lignende fingre med rullende fortove der forhåbentlig vil blive bedre udnyttet næste år.
Eurobike løbet af stablen en måned tidligere næste år fra 21 til 25 juni i forlængelse af Den Nationale Cykel Kongres den 20-21 juni.
Link