CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cyclingworld Europe Award 2024 Cyclingworld Europe Award 2024
Skal du lidt bredere ud end lille Daisyland med dit cykelprodukt ? Cyclingworld Europe Award 2024

Selvom Danmark har fostret mange fremsynede og meget innovative nye danske cykelproducenter er lille Daisyland  ikke ligefrem landet at blive “verdensberømt” i og komme ud til en større kundekreds.

Vore tyske naboer med mere end 80 mill. er et fint sted at tage næste spring. IF Design og Eurobike Award er nok de mest kendte og længst varende designpriser på disse kanter med relation til cykelindustrien.

Cyclingworld Europe Award tildeles i 2024 af en jury

Men nu blander endnu en kompetent sig i gruppen om udstillernes og forbrugernes gunst. Cyclingworld Europe med base i Dusseldorf, har gennem en årerække markeret sig som en betydende stor cykelmesse, der ud over tyske cykelproducenter også tiltrækker flere udenlandske,  herunder også danske. Deres Award har eksisteret i forskellige opsætninger, sidste år som en publikums pris hvor de besøgende kårede deres favorit, herunder den bedste ladcykel som tilkom Larry vs Harry.

Til 2024 har messen lavet lidt om på konceptet og allieret sig med en Jury som består af en række profiler indenfor forskellige områder ikke alle direkte tilknyttet cykelbranchen, for at tilgodese diversiteten, selvom der har indsneget sig et par af tordenskjolds soldater :o)

Som producent/idemager har du mulighed for at deltage med dit produkt, ide eller koncept. Deadlinen er den 1. februar 2024

De premierede produkter vil blive kategoriseret indenfor : Cargo, Road, Urban, Gravel, Kids, MTB/ATB, Fashion & Accessories, og Parts & Technology. Der er dog en række krav for at komme i betragtning for at skille luftkastellerne fra. Der kræves detaljerede information om produktet/ideen og desuden skal der betales et mindre gebyr.

Cyclingworld Europe gør udtrykkelig opmærksom på at man ikke behøver at udstille på messen for at kunne deltage !!!

Der kan læse mere Cyclingworld Europe og Awarden på

 

CYKELPORTALEN