CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Besøg cykelkollektivet den næstkommende weekend Besøg cykelkollektivet den næstkommende weekend
Berlin er mange danskeres foretrukne weekend Get Away hovedstad. Nu kan du også opleve intim og ægte cykelpassion i den sprudlende hovedstad Besøg cykelkollektivet den næstkommende weekend

 

Der kommer et tidspunkt i enhver cykelnørd/skribents liv hvor alting bliver en smule rutine. Det gælder desværre også cykeludstillinger, der langt hen af cykelstien ligner hinanden og sjældent brillierer med de helt store nyskabelser og oplevelser. Naturligvis kan de helt store messer som Eurobike virke imponerende og nærmest overvældende, men det er de små alternative cykel niche messer, som efter mange cykelår med ens cykler og blinkende lygter,  igen har vækket cykelpassionen, hos den gamle redaktør.  NAHBS, Bespoked og Spezialradmesse, er nogle af dem. Nu er endnu en favorit kommet på listen.

Du finder vores fulde liste over de mest betydende inden og udenlandske cykelmesser her.

Kolektif 28 februar – 1 marts
Mange danskere tager på weekend GetAway i vidunderlige Berlin. Men sjældent kan lillefar holde ud at gå i hånd og kikke vinduer tre dage i træk, så mens lillemor kikker vinduer og shopper kunne han passende smutte forbi det nye cykel kolektif og få en pedaldrevet oplevelse ud over det sædvanlige. Med fare for en shitstorm kan dette selvfølgelig også være med både modsat køn, intetkøn og flerkøn og børn og hunde, mon ikke den er dækket ind nu :o)

Kolektif Berlin kom til cykelveje lidt af nød i 2019, efter at Berlin Fahrradshau med kort varsel stoppede efter kun 9 år. Pludselig stod alle udstillere med håret i postkassen, men ved en kolektiv indsats lykkedes at få stablet et alternativ på benene. Læs hele historien her. 

Nu åbnes dørene for anden gang og messen er stadig intim og med en masse små udstillere og brands hvor passionen for det de laver, er større end hurtig omsætning. Et nyt produkt som har Europa premiere på messen er en ny ladcykel Ca Go som vi vender tilbage til.

Så hvis turen alligevel står på Brandenburger Tour, den sidste weekend i februar, så kunne der måske blive tid til en tur forbi i det gamle Motorwerk Berlin, hvor passionen gror.

Link

 

CYKELPORTALEN