CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

vi tester E-MTB er vi tester E-MTB er
Vi har kikket nærmere på tre elektrificerede mountainbikes, i det terræn hvor de hører hjemme, rigtige bjerge... vi tester E-MTB er

Det mest hippe indenfor elcykler lige nu, er E-MTB’ er.  I et land som Danmark med højder sjældent meget over de 75 meter, kan man sagtens agumentere mod denne cykeltypes berettigielse. Noget anderledes forholder det sig i Alperegionen hvor den oplever et sandt boom, og giver ja undskyld udtrykket, novice cyklister mulighed for at prøve “kræfter” med bjergene på to hjul. Cykelportalen er ikke bleg for at indrømme at vi syntes at elcyklen som cykelsegment, på flere områder er malplaceret, da den går stik mod det som er cyklens oprindelig ide, et simpelt transportmiddel der ikke støjer og sviner unødvendigt og som gør en sund og glad. I vores termer hører de nye elcykler som transportmiddel til i en helt andet kategori for elektrificerede køretøjer.  Cykelbranchen jubler selvfølgelig, da de nu kan “tvinge” kunden ind i butikken igen, da den avancerede teknik næppe er velegnet til gør det selv service, og vi som cykelforbruger højst sandsynligt vil opleve samme udvikling som bilindustrien har gennemgået, hvor vi skal til pengepungen når batterier og motor skal serviceres (læs udskiftes)

Men lad nu det ligge, udviklingen kan vi som bekendt ikke rigtigt gå imod, men det er stadig tilladt at forholde sig kritisk, og bevares det er da vældig sjovt, og appelerer til den indre drenge/pigerøv, at drøne op af en stejl stigning med 25 km/t med et bredt grin, selvom den følelse hurtigt stivner, når batteriet brænder ud og man selv skal have gang i rugbrødsmotoren med adskellige kilo ekstra dødvægt. Men mon ikke en smart alpebonde får batteriskift/opladning sat på Gasthaus menuen, eller du må have et ekstra batteri med i rygsækken.

Markedet for elcykler er for nuværende delt i to hovedsegmenter, selvom flere smarte marketingsfolk sikkert har flere i skuffen. Som vi ser det, er der transportcykler og dagligdagscykler som rent beset, er de mest fornuftsorinterede og reelt brugbare for langt de fleste almindelige brugere. Det andet segment er sportscykler hvorunder E-MTB hører, selvom begrebet sportscykel, mere betegnende nok burde hedde Funbikes.

For at give en lille forsmag på udviklingen indenfor det nyeste elektriske legetøj til “store” drenge og piger, tog vi et smut til Italien og legede lidt på “vandrestierne”. Ingen sammenlignende test og ingen vindere eller tabere, men et repræsentativt udvalg af hvilke muligheder der findes lige nu, på et marked i eksplosiv vækst.

Eneste fællesnævner på de tre modeller, er at de benytter samme motorsystem fra Shimano, STEP 8000 byggende på en 500 watts centermotor. De super grundige og systematiske japanere har nu endelig har fået fodfæste, efter nogle mislykkede forsøg og i kombination med Shimanos geargrupper giver det en systemintegration vi hidtil ikke har været vant til på elcykelfronten, der gør det lettere for specielt nye brugere. Indtil videre kategoriser producenterne deres cykler efter de samme kategorier som de pedaldrevne fætre og kusiner,  hardtrail, enduro, trial osv. Vores tre testcykler repræsentere hver en MTB kategori.

Ridley Elykx
Belgiske Ridley har efter, i en årerække at have koncentreret sig om det raceorienterede landevejs og cykelcross segment, bredt sin vinger ud, og tilbyder for den kommende sæson et komplet program i cykler indenfor for alle segmenter. En af nyhederne er deres elektriske hardtrail Elykx.  Elykx er i standardtrim med 29″ hjul men kan ved hjælp vendbare gaffelender på stellet ændres til 27″5 hjul. Forgaflen skal dog stadig skiftes. Elykx er med 17 kg den letteste af de testede modeller. Dens opførsel er derfor det som kommer tættest på en almindelig mountainbike.

Geometrien er kompakt med en meget oprejst kørestilling. Elykx er mest egnet til opkørsler og ikke alt for tekniske nedkørsler, tæt på klasssisk XC, mens tekniske nedkørsler bestemt ikke er dens livret, hvor den er alt for nervøs og livlig. Et generelt problem med elektriske mountainbikes er den ekstra dødvægt fra motor og batteri, ofte gør at cyklerne overstyrer når de bliver presset for meget, og så går det galt. Design og udseende betyder meget og her scorer Ridley desværre ret lavt.  Pris for XT modellen er omkring de kr. 36.000,-

Link

Conway eWME 627
Conway er tysk og har eksisteret i mere end 20 år. Sidste år lancerede de nye Enduro modeller, som de har haft pæn succes med, kva nogle meget forudsigelige og harmoniske køregenskaber. Med eWME har de taget udgangspunkt i dem, og så og sige bare monteret en motor og et batteri. Geometrien er identisk. Conways  eWME er med 21 kg ikke nogen rar fætter uden strøm på batteriet, men alligevel den mest omgængelige og universelt anvendelige af de tre testede cykler.

Den triller på 27,5 hjul hvilket passer den godt. Den er den af de tre cykler som en nybegynder straks vil føle sig hjemme på. Den er lige god til det meste lige fra opkørsel til nedkørsler, så længe det ikke bliver alt for teknisk og krævende, men deraf også navnet Enduro. Designet er pænt og den ligner deres ikke motoriserede modeller til forveksling. Prisen er godt kr. 33.000,-

Link

BMC Trailfox Amp
Trailfox er en monster eBike i luksusklassen. Topmodellen koster den nette sum af  90.000 kr.  Trial disiplinen i alperegionen, er at tage liften op og herefter cykle ned. Med Trailfox kan du nu selv “cykle op” og finde dine egne spor væk fra liftområderne. Trods samme motor som de to øvrige, føles AMP subjektivt at have mange flere kræfter. Kræfter som kan være svære at håndtere hvis man ikke kan sin teknik specielt på CC spor og opad.

Trailfox er bestemt lidt af en ræv så pas på.  Trods et kæmpe batteri vokser træerne ikke ind i himlen. Med en vægt på den forkerte side af 23 kg bliver det hurtigt drænet hvis du har tænkt dig at cykle 25 km/t hele vejen op. På nedkørsler er balancen forbavsende god selv i høj fart på teknisk krævende trial spor. En rigtig downhill eMTB’er.

Link

 

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN