CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

De såkaldte “rigtige” cyklister ryster sikkert på hovedet, nu hvor vi kaster os over en test af en elcykel, men CYKELPORTALEN vil dække bredt...

De såkaldte “rigtige” cyklister ryster sikkert på hovedet, nu hvor vi kaster os over en test af en elcykel, men CYKELPORTALEN vil dække bredt og fordomsfrit, hvorfor det også indbefatter test af elcykler.   Til denne test har vi kikket nærmere på C1 AGT fra Winora. Tyske Winora er forholdvis ny på det danske marked, men er blandt et af de største brands syd for grænsen. C1 er en klassisk dagligdagscykel monteret med elmotor. Den er seneste generation indenfor elcykler og er udstyret med elektronisk gearskift fra TransX kaldet AGT.  Winora har fire serier indenfor elcykler: Comfort, Family, Sportive og Urban.  C1 tilhører gruppen Comfort hvilket kommer til udtryk i at den er monteret med fjederforgaffel og en affjedret saddelpind. C1 har lav indstigningshøjde hvorfor den er velegnet til ældre og bevægelseshæmmede mennesker.

Features

  • Ramme: 6061 aluminium
  • Forgaffel: RST
  • Gear: Shimano Nexus 7 speed
  • El-motor: Mionic by TranzX, 36V, 250 Watt, 11 AH batteri.
  • Forberedt til anhængermontering, bagkurv og barnesæde.
  • “Gå-funktion” til 6km/h
  • Én nøgle til både batteri og lås
  • Farver: Toffee Brown og Pepper Grey
  • Vægt: 26 kg

 

Afprøvning
Betjeningsmæssigt er C1 meget enkel.  Man har tre valgmuligheder:
1. Brug af cyklen som en almindelig cykel uden brug af elmotor og med elektronikken slukket.
2. I E-mode AGT hvor elektronikken styrer gearskiftet.
3. I E-mode hvor man manuelt skifter gear.
I E-mode har man endvidere tre indstillinger til hvor megen hjælp man vil have af elmotoren. High, Mediun og Low. I High kan man cykle ca.35 km på en opladninge mens man i Low kan cykle mere end 110 km.   Batteriet som sidder i en boks på bagagebæren kan oplades via den medfølgende oplader. Man kan oplade batteriet mens det sidder på cyklen eller tage det ud og oplade det indendøre. En fuld opladning tager ca. 4 timer.
Betjeningen sidder på styret i hver side. I venstre side tænder man for elektronikken, som starter med at checke systemet og herefter sættes den i automatik og 1 gear. Når alt er klar lyser to grønne lysdioder på højre betjeningspanel ved siden af gearindikatoren som viser 1.  Med knappen S aktiveres gå funktionen til når cyklen skal trækkes. Med  on/off  kan man rulle igennem displayet for visning af hastighed og distance.  Pileknappen bruges til de at stille en af de tre E-Power modes.

 

I højre side kan man man slå AGT til og fra.  Ved manuel gearskift bruges + og – knapperne til gearskift op og ned. Det aktuelle gear vises altid på displayet.  Det elektroniske gearskifte er lidt af en drøm at køre med, specielt for cyklister som ikke har erfaring med gear, de vil elske det…  Det skifter ud fra belasting og hastighed mellem de syv indvendige gear i Nexus navet, og det bedste af det hele er at det virker begge veje, så når hastighed og belastning går gør gearene det samme, så man altid cykler i det mest optimale gear, genialt…  Elmotoren virker til omkring 26 km/t hvorefter det er dine egne ben der skal gøre arbejdet.  Og det er jo netop ved start at elmotoren har sin force, selvom jeg da må indømme, at det var ret sjovt at overhale  det lokale cykelhold ude på søndagstur ,op af en kort og stejl bakke mens de måbende kikkede til ;o)
Selve motoren trækker på forhjulet og er meget støjsvag.  Man kan selvfølegelig diskuttere berettigielsen af elcykler, set ud fra en normal cyklist standpunkt, men i min optik er det fuldstændig forkert, da elcyklen henvender sig til et helt andet publikum, som måske ville købe en knallert, eller på anden måde har problemer med at kunne cykle på en almindelig cykel. Her er den en fortrinlig løsning.  Et eksempel er en 87 årig bekendt der med sin nye elcykel stadig have glæde af den frihed cykling giver.

C1 er tysk grundighed, når den er bedst. Udstyrsmæssigt er der ikke overladt meget til tilfældighederne. F.eks er cyklen udstyret med en højdeindstillig frempind og flaskeholder samt dynamolys. Herudover har den lukket kædekasse, kædestrammer og en kraftig støttefod. Cyklen virker gennemført og meget sollid i sin opbygning. Elektroniken virker velkonstrueret og holdbar og batteriet har stor kapacitet.

Konklusion
C1 AGT fra Winora er en meget behagelig elcykel som overbeviser med sit automatiske gearskifte og gennemførste tyske bygge kvalitet.  Udstyrsmæssigt er der intet at komme efter den har alt hvad man skal bruge i dagligdagen.

Vejl. udsalgspris kr.  15.999,-

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN