CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Syntace er vel et af de fornemste eksempler på et tysk grundighed. Så grundig at firmaet giver 10 års garanti på samtlige deres produkter,...

Syntace er vel et af de fornemste eksempler på et tysk grundighed. Så grundig at firmaet giver 10 års garanti på samtlige deres produkter, hvor de tre F’er som dækker over begrebet Form Follow Funktion syntes at gå op i en højere enhed. Syntace blev grundlagt i firserne af Jo Klieber og ligger i Tacherting øst for Munchen.

Race Lite2 Styr
Her er tale om den  nye redesignede udgave af RaceLite styret  med en 6 graders bagudvendt øvre del. I forhold til første generation er “reach-målet” gjort mindre, hvilket bl.a betyder at underarmene ikke berører den øverste del af styret under spurt.  Selvom styret er udført i 1K kulfiber er det alligevel stærkt nok til at kunne montere løse bøjler da midterstykket er forstærket med et indlejret titaniumsnet. idterstykket og bremsegrebsområdet ehar en ru overfalde så der opnå maksimal vedhæftning under fastspænding. Vægten er 195 g og den vejl. udsalgspris ligger på kr. 1895,-


F119
frempind
Syntace har valgt alumnium til deres frempind, da det anser det for både stærkere og lettere til dette formål.  Denne supers stærke og stive frempind er med 31,8 mm klampe til styret.  Fastpændingsboltene er i titanium.  Fås i længderne 90, 100, 110, 120 og 135 mm. Vægt er mellem 113-131g. Den vejl. udsalgspris er kr. 969,-


P6 saddelpind

P6 anses af mange for den mest sikre frempind på markedet. Den har et specielt bespændingssystem med en meget stor anlægsflade som beskytter evt. carbon rails på sadlen. Den er ligesom styret udført i 1k kulfiber. Der medfølger   titaniumsbolte. Fås til saddelrrsdiametre mellem 27,2 og 24,9 mm. Længder fra 280 til 450mm. Vægten svinger afhængig af længde og diameter mellem 195 og 287 g.  Vejl.  udsalgspris kr. 1.119,-


Afprøvning

Alle tre produkter var monteret på den samme cykel, en Storck Fascenario 0,8 som du kan læse testen af her. Race Lite styret er ergonomisk noget af det bedste jeg har prøvet.  Dimensionerne er så tilpas korte at man kan nå samtlige positioner på styret uden at skulle være super atletisk.  Det er en stor behagelighed at den øverste del er drejet nogle grader bagud.  Styret er ekstemt stivt, så er du den magelige type er det måske ikke det rette valg.

P6 saddelpinden er et fremragende eksempel på tysk design. Saddelrailen er blandt de bedste og lettest justerbare  jeg har prøvet. Desuden er der rigelig med offset.  Syntace opfordrer kunderne til at tilpasse længden på deres saddelpinde og opgiver endda hvor meget der spares i vægt, hvilke andre producenter tør lige det. Rent subjektivt observerede jeg ikke nogen flex i pinden under kørsel, den virker utrolig solid.

F119 frempinden er der egentligt ikke noget at sige om. Den afprøvede 120 mm gav sig ikke det mindste, selv under kraftige antrit og vuggen i armene.  Det er sådan en frempind skal være.  Evt. flex skal altid ligge i styret.

Konklusion
De tre produkter fra Syntace er alle topklasseprodukter uden nogen egentlige svagheder.  Specielt styr og saddelpind skiller sig ud fra mængden.  Men ellers er disse tre produkter alle noget man monterer på cyklen og så glemmer alt om, og det er vel egentlig det mest fornemme prædikat man kan opnå.

Links.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN