CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

  Tern foldecyklerne er et frisk nyt bud på funktionelle dagligdagscykler. Dette forstærkes yderligere at et omfattende tilbehørsprogram fra Biologic.  I forbindelse med testen...

 

Tern foldecyklerne er et frisk nyt bud på funktionelle dagligdagscykler. Dette forstærkes yderligere at et omfattende tilbehørsprogram fra Biologic.  I forbindelse med testen af Tern P24h har vi også prøvet et sæt tasker som er specielt udviklet til Tern.  Biologic Tour Back og Commuter Back er kendetegnet ved mange fine funktionelle løsninger, ikke mindst måden de monteres på cyklen der afviger en del fra gængs standard.

Tour Bag
Udført i kraftig vandtæt lamineret termoplastisk polyurethan (TPU) Tasken rummer 8 liter og kan laste 7 kg.  Der er et stort rem suppleret med 8 små lommer i siderne. Tasken er beklædt med et grønt stof uden padding.  Låget fæstnes snildt og hurtigt med to små gummiremme. Der er reflekser på siden og foran samt en skulderbærerem.  Tasken fæstnes via KlicFix systemet.  Når den skal monteres på Tern cyklerne skal der benyttes en særlig forlængerarm kaldet Tern Luggage Truss.  Fordelen ved montage direkte på rammen,  fremfor den mere udbredte montering på styret er et meget lavere tyngdepunkt samt at tasken ikke er påvirket af styrbevægelsen.   Pris 85$

Commuter Bag
Udført i kraftig vandtæt TPU. Rummer 14 liter og kan laste 10 kg.  Tasken er foret og med stive vægge og opdelt i to rum. På ydersiden, på hver side er et par netlommer der kan rumme en hjelm, Ipad  eller minipc. Der er reflekser på siderne og bagpå.  Tasken er med rullelukke og snaplås. Tasken skydes hurtigt på plads på bagebæren via KlikFix systemet. Når den skal af trækkes den modsatte vej i remmem.  Det passer på langt de fleste bagagebærer på markedet med en minimum bredde på 92 mm og afstand mellem tværstiverne på 84mm. Til normalt brug er KlikFix systemet tilstrækkeligt, men som en ekstra sikkerhed kan man benytte skulderremmene som ekstra befæstigelse, smart.   Pris 100$

Afprøvning
Commuterbag skubbes let og elegant på plads på bagagebæren. Den sidder rigtig godt fast og yder god beskyttelse til sit indhold med det forede indlæg. Den er oplagt at tage over skulderen og med ind i forretningen ved dagligdagsindkøb. Tour Bag klikkes fast på enten klikfix holderen til styret eller på Tern Luggage Trus adaptoren. Når den monteres på rammen overgår den alt andet på markedet da den ikke påvirkes af styregenskaberne på cyklen. Sådan burde alle fortasker placeres.  Tasken er foret og har 6 små lommer indvendigt. Den er perfekt til et fotografirapparat samt andre småting som telefon og en pung. Eneste minus er den manglende foring af tasken.
Begge tasker er bekvemme at bære over skulderen via de medfølgende skulderremme med ekstra pading.


Konklusion
De to tasker fra Biologic er meget gennemtænkte og veludførte. De er først og fremmest udviklet til brug på Tern cyklerne, men  kan med små modifikationer benyttes på de fleste andre typer cykler.  Og det fortjener de da på mange måder viser vejen for en mere hensigtsmæssig måde at montere tasker på. De er først og fremmest tænkt som tasker til dagligdagsbrug og til let weekendtouring.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN