CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Dansk udviklede magnetlygter går hverdagen nem for morgen og aftencyklister

Første gang man stifter bekendtskab med disse lygter, er første indskydelse, ”hvorfor har ingen fundet på det for længe siden”. Reelight er en dansk udviklet og patenteret. De bygger på magnetisk induktion. De fleste vil kunne huske princippet fra fysiktimerne i folkeskolen med en spole og en magnet som fik en pære til at lyse.


Magneterne som monteres i egerne på hjulet

IPU har støttet udviklingen af teknologien samt af den gennemførende konstruktion og design i samarbejde med ReElight. Teknologien baserer sig på induktion hvor en magnet i hjulet bruges til at inducere strøm i en spole i lygten. Lygten bruger 1/5000 af den energi der bruges til at drive cyklen frem.
Lygterne har deltaget over et år som et forsøg i Odense hvor de har bevist sit værd.
Se mere på cykelby.dk


Den monterede forlygte

Afprøvning
Lygterne overholder kravene om lysstyrke. Dioderne lyser lige så kraftigt som andre diodelygter – så længe afstanden til magneterne er indstillet korrekt. Både for og baglys blinker og det er lovligt efter at loven er ændret, så hvide lygter nu gerne må blinke.
Selv når man cykler langsomt, kommer Reelight over de lovbefalede 120 blink per minut. Ved at forøge antallet af magneter til det dobbelte kan man øge blinkfrekvensen. Montering er mulig uden det store tekniske snilde. Der var problemer med at sætte magneterne på, da det var svært at komme til for baghjulets tandkrans på en cykel med udvendige gear. Tandkransen forhindrede at man kunne holde skruetrækkeren vinkelret på magneternes skruer.
Lygterne har foreløbigt holdt til tre måneders kørsel i både regn og snevejr, uden problemer.
Lygterne er kun til at blive set med.  De kan ikke bruges som førelys, men det er dejligt altid at have lys på cyklen, ingen glemte lygter, ingen batterier der løber tør for strøm, og det er dejligt ikke at have den modstand som en gammeldags dynamolygte giver. De giver et kraftige blink,  men når der ligger snedriver får man fornemmelsen af at bilerne ikke kan se lyset, fordi de sidder så lavt på cyklen, gemt bag driverne.


Den monterede baglygte

Fordele
1. Der er altid lys på cyklen.
2. Man løber ikke tør for batteri, og skal ikke have besvær med at skifte batterier.
3. De er friktionsfri og uden ledninger.
4. Fast installeret, så man ikke glemmer dem.

Ulemper
1. De kan kun bruges til at blive set med, derfor mest velegnet til oplyste veje.
2. De er følsomme overfor korrekt montering af magneter.
3. Der er kun lys på når man cyklen
4. Den lave montering gør at lyset kan være svært at se i visse situatioener.


Ved høje snedriver eller autoværn forsvinder synligheden

Konklusion
Reelight er et stort skidt i den rigtige retning for cykellygter som er vedligeholdesfri og ikke bruger batteri. Deres force er for cyklister som bor i områder med oplyste vejen og derfor kun har brug for at blive set. Her er nærmest uden konkurrance.Selve lygten virker lidt billig i materialevalget, og holderen havde gjort et bedre indtryk hvis den var lavet af rustfrit stål. Finish er ikke særligt flot og magneterne virker lidt voldsomme, når de sidder på hjulene. Specielt børne og foldecykler med små hjul er magneterne for store. Men alt i alt et sæt velfungerende lygter.

Pris 199,- for et sæt.
Se og køb lygterne hos cykellys.dk

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN