Næste produkt i rækken af nyheder fra Shimano, er deres Acera mountainbike gruppe som nu får en opgradering i lighed med hvad Alivio gruppen fik sidste år. Shimano er kendt for at lade deres nyeste teknologier først trænge igennem på topgrupperne og herefter langsom år for år at blive implementeret i de øvrige lavere prissatte grupper.
Større hjulstørrelser
MTB udgaven er nu tilpasset de mere udbredte 27,5 og 29″ hjulstørrelser med e nye triple kranksæt på 40-30-22 og en mere kompakt forskifter som giver bedre frigang for de større dæk. Skiftergrebet er optomeret mht kabalføringen og fås endvidder i en single skift udgave til kranksæt med kun en klinge. Acera mountainbike gruppen har endvidere fået hydrauliske skivebremser.
Trekking
Med en særlig Acere Trekking gruppe vil Shimano tilgodese det stadig stigende marked for trekkingcykler. I forhold til MTB udgaven fås trekking udgaven i to gearkombinationer (44-32-22T og 48-36-26T). Kranksættet og bagskiftren afviger også fra MTB udgaven med henholdvis en sort eller sølvfarvet version. Trekking udgaven har standard mekaniske V-bremser men kan udstyres med mekaniske skiver hvis man ønsker det. Det er imponerende så langt Shimano er nået med hensyn til både finish og forarbejdning på deres entry grupper i forhold til tidligere tider. De nye grupper forventes på markedet hen på sommeren. Priserne er endnu ikke oplyst.
Link