CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Vi har testet alternative gear komponenter til de store brands

I de fleste cyklister bevisthed, findes der to store producenter af gearkomponenter, Shimano og Campagnolo. De senere år er outsiteren SRAM også kommet på banen med en komplet palette af komponenter både til MTB og landevej.

Der findes dog også mere prisgunstige alternativer. De skal naturligvis findes blandt taiwanproducenterne. microShift er blandt de mest betydende.  Fabrikken bev grundlagt i 1999.  Vi har kikket nærmere på et par af deres produkter til landevej og mountainbike.

Afprøvning.
Med SB-R10 geargrebene bevæger microShift sig for alvor ind på markedet for racercykler. Umiddelbart ligner disse skiftegereb et sæt STI greb fra Shimano, men nærmere inspektion afslører væsentlige forskelligheder.  Først og fremmest er disse greb 100 % universelle og kompatible med Shimano. microShift kalder dem selv 20/30 speed hvilket referer til at de passer både til dobbelt og  triple kranksæt.

Grebene vejer 406 g for et sæt og har en nydelig finish og forarbejdning i blank poleret aluminium og sort plastik. .
Rent ergonomisk er grebene identiske med Shimano mht håndstilling og størrelse. Men når det kommer til skiftefunktionen ophører lighederne. Hvor Shimano har hele skiftefunktionen indbygget i bremsegrebet, er den på microShift separeret. Skiftefunktionen varetages af to små greb, som aktiveres sideværts. Dette gøres ved at bevæge pegefingeren indad. Den nederste og største pal, bevæger skifteren til en lavere gear (større klinge)  Her kræves en temmelig lang bevægelse som er noget besværlig. Der skal lægges en del kræfter i og specielt brugere med små fingre har vaskeligheder. Skift til højere gear varetages af den mindre skitepal ovenover. Den trykkes let ind og føles i praksis meget lig det man finder på Campagnolo.

De to skiftepaler kommer ofte i kambolage med hinanden. Først blev grebene monteret med et sæt eksisterende kabler fra de tidligere Shimanogreb på testcyklen. Det viste sig ikke at være helt optimalt.  Selve index seringen var ikke præcis nok. Efter udskiftning til nye kabler og strømper fungerede det upåklageligt.

Kan man leve med den noget lange vandring for den nederste skiftepal er grebene et godt alternativ.
microShift RD-M55 bagskifteren har store ligheder med flere af SRAM modellerne, hvorfor jeg har dem mistænkt for at få lavet deres gearkomponenter samme sted.

Finish og forarbejdning er første klasses på denne bagskifter.  Pulleyhjulene er noget større end hvad vi ellers er vant til. Dette er medvirkende til en god skiftefunktion også under mudrede forhold. Skiftet er hurtigt, kontant og meget præsist.

FD-M50 thumbshifters ligner ogaå konkurrenterne fra fra Shimano og SRAM. Funktionsmæssigt er der heller ingen hokus pokus. Ergonomier er iorden og skiftene foregår hurtigt og præsist med de to paler.  På oversiden er en lille gearindikator så man hurtigt kan orientere sig om hvillket gear man befinder sig i. Skiftrene blev både brugt sammen med microShifts egen bagskifter på en MTB og som flatbar skifteren på en landevejscykel med Shimano gear. Under begge forhold fungerede de upåklageligt

Konklusion.
Mountainbike grebene og bagskifteren har helt klart været den bedste oplevelse. De fungerer upåklagelig er helt på højde med det man finder hos SRAM og Shimano.
Landevejsgrebene er et alternativ til de billige Shimano Sora greb. Skiftefunktionen lider en del under den mget lange vandring som kræver en del fingerkræfter. Til børn og personer med korte fingre vil jeg ikke anbefale dem. Rent funktionsmæssigt fungerer de upåklageligt.
Helhedsmæssigt har disse komponeter været et godt bekendtskab og viser at der findes alternativer som kvalitets og funktionsmæssigt fuldt ud lever op til de tre store.

Priser.
SB-R10 Landevejsgreb  499,-
RD-M55 Bagskifter   299,-
FD-M50 Thumbshifters  299,-

Bedømmelse.
SB-R10  får  for funktion og  for pris.
RD-M55 får  for både funktion og pris.
FD-M50  får også  for både funktion og pris.

Link.
microShift
Storm Denmark

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN