CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike 2015: Tern udbygger deres succeskoncept Eurobike 2015: Tern udbygger deres succeskoncept
Nye modeller og simplificeret produktopdeling skal gøre det lettere for slutbrugeren at finde den rette model. Eurobike 2015: Tern udbygger deres succeskoncept

Løbende forbedringer af eksisterende produkter samt et par nye modeller blev præsenteret på Demoday fra Tern Bicycles. I takt med at produktprogrammet er udvidet siden starten i 2011, er det efterhånden svært for slutbrugeren at danne sig et overblik, når den rette cykel skal vælges. Derfor lancerer Tern nu tre produktkatagorier, Performance, Touring og Around Town eller på godt gammeldags dansk, for den sportsorienterede cyklist, turcyklisten og dagligdagscyklisten.

Tern-Eurobike-News-04

Eclipse X22
Foldecykler forbinder de fleste med små hjul, men med den nye topmodel i Performance serien har man taget alle Tern kvaliterne og sat dem på 26″ hjul for en hurtig og sporty foldbar racer. Hjulene er håndbygget fra Kinetix med ligeopsændte eger og en Shimano Ultegragruppe og hydrauliske skivebramser fuldender helhedsindtrykket.

Tern-Eurobike-News-02

Verge s8i
Med udgangspunkt i Verge S27h vi tidligere har testet og som er uforandret for 2016 men omdøbt til Verge Tour, kommer en ny model i Touring segmentet, med samme geometri, og dækbredde og hjul, men med det næsten vedligeholdesfri Gates bæltedrev. Desuden er den opgraderet med hydrauliske skivebremser og har fået nye udgaver af Andros frempinden der er lettere og med mere afrundet design.

Tern-Eurobike-News-03

Cargo Node
er Tern bud på en foldbar ladcykel med udgangspunkt i Node rammen med 24″ hjul suppleret med det geniale Xtracycle ladsystem. Trods det lidt aparte udseende er der tale om en Heavy Duty ladcykel der kan lastet op til 160 kg og kan bruges til alt lige fra transport af surfudstyr til kæledyret.

Alle Tern øvrige modeller er stor set uændrede i forhold til de nuværende 2015 modeller bortset fra nye farver og mk II og III udgaver af Andros frempinden og låsemekanismen på foldebeslagene.

Link

 

 

CYKELPORTALEN