CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Efter en årrække selv at have stået for den Nordiske distribution har Cervélo nu valgt EnergySport som distributør i Danmark, Sverige, Norge og Finland....


Efter en årrække selv at have stået for den Nordiske distribution har Cervélo nu valgt EnergySport som distributør i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Cervélo har med valget af EnergySport ønsket at forbedre sit distributionsnet hos de Nordiske cykelforhandlere. Den nye aftale er gældende per dags dato og EnergySport glæder sig til at vise enkelte af Cervélos 2011 modeller frem ved CKM messen i Vejle.

Cervelo R5Ca har netop vundet den prestigefyldte Eurobike Gold Award.

Jury statement: “Cervélo have all the components it takes to give a racing bike a “strong, solid look”. A statically consistent frame design and the unique aesthetics that are the result make it something special.”

”Vi er utroligt stolte over at Cervélo har valgt netop EnergySport til at styrke deres distribution i Norden. Vi kender Cervélo ganske godt og glæder os til at arbejde med en cykelproducent som altid overrasker med teknologisk nytænkning. Med Cervélos fantastiske modeller og vores brede distributionsnetværk, er jeg sikker på vi går en spændende fremtid i møde,” fortæller Brian Nygaard, adm. Direktør i EnergySport.

Cervélos Salgsdirektør i Europa, Andy Kessler siger: ”Med valget af EnergySport som distributør af Cervélo i hele Norden, forventer vi en øget eksponering og omsætning de nærmeste år. EnergySport har et fantastisk forhandlernetværk i netop de kundesegmenter, som Cervélos produkter henvender sig til. Med en portefølje som indbefatter mærker som ASSOS, ZIPP, SiDI og Lezyne, føler vi os rigtig godt hjemme hos EnergySport.”

Jens Wolsgaard som i øjeblikket er ansvarlig for Cervélo i Norden, vil i fremtiden være produktchef og salgsansvarlig for Cervélo hos EnergySport.

Du kan læse Cykelportalens besøgsartikel fra EnergySport, som er en artikelserie om danske cykelgrossister her.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN