CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ny forhandlermesse tager over hvor Vejle Messen slap Ny forhandlermesse tager over hvor Vejle Messen slap
Ny cykelfagmesse tager over hvor cykelmessen i Vejle stoppede. Bike2Business er en lukket fagmesse som løber af stablen den 3-4 oktober. Ny forhandlermesse tager over hvor Vejle Messen slap

I en tid, hvor det er alles kamp mod alle, og ingen midler bliver forskånet, for at erobre markedsandele, har fælles fodslav og opbakning omkring det eksisterende, svære kår. Således også cykelmesser, hvor CKM (Cykel og Knallert Messen) i Vejle efter 29 år tidligere på året meldte ud, at de stopper.

Dette har efterladt et stort tomrum, for specielt de små grossister, som har haft god gavn af messen.  Det forsøger Christian Ritter der i forvejen er arrangør af Copenhagen Bike Show nu at løfte, ved i samarbejde med CPH Bike Week at stable en ny Bike2Business cykelmesse på benene.

Christian Ritter udtaler i pressemeddelsen.
“De udenlandske udstillere efterspørger en indgang til det danske marked, og mangler en messe der kan sætte dem i kontakt med grossister og forhandlere. Det er min klare erfaring fra Copenhagen Bike Show. Derfor er jeg helt tryg ved at arrangere en cykelfagmesse som Bike2Business” siger han, og forsætter “Jeg er blevet kontaktet af en række mindre danske cykelgrossister, som er kede af udsigten, til at Danmarks eneste cykelfagmesse skulle lukke, og derfor hilser vores nye initiativ velkommen.”

Den nye fagmesse afholdes 3-4 oktober i Københavns Nordhavn.

Copenhagen Bike Week
I samme forbindelse flyttes Copenhagen Bike Award, der hylder de bedste danske cykelryttere, fra Cirkusbygningen og bliver nu kulminationen på Copenhagen Bike Week den 6 oktober.

Interesserede kan finde yderligere info på den nye events hjemmeside

CYKELPORTALEN