CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

GPS på mobiltelefonen og specielt fremkomsten af I-phone og andre smartphones har afstedkommet et behov for en ny type tilbehør til cyklisten, i form...

GPS på mobiltelefonen og specielt fremkomsten af I-phone og andre smartphones har afstedkommet et behov for en ny type tilbehør til cyklisten, i form af en holder/etui der kan beskytte telefonen når den er monteret på cyklen.

Mens de fleste, udbyder en holder/etui til montering på styret, har VeloTrac valgt en anden løsning, som umiddelbart ser lidt kluntet ud, men som i praksis virker meget overbevisende.

Afprøvning
VeloTrac pak er en lille taske som monteres på overrøret af cyklen ved hjælp af tre velcobånd.  Ud over selve lommen til telefonen er der endvidere et større rum som er oplagt til lappegrej, slange og andre småting.  Tasken vil snildt  kunne erstatte den sædvanlige saddeltaske.
Selve monteringen er ligetil.  To af velco båndene passer rundt om overrøret mens den forreste monteres rundt om kronrøret/frempinden.
Båndene er tilstrækkeligt lange til at passe rundt om stort set alle typer rør uanset diameter.
Tasken åbnes med en lynlås og telefonen skydes ind i låget under den gennemsigtige plastfolie.  Lommen passer til størstedelen  af de smartphones der findes på markedet.  Hele tasken er foret så den holder formen også i tom tilstand.  Det store rum kan rumme f.eks en slange, en pung og andre småting.


Foran på tasken er en lille hul med en gummitætning hvor man kan føre en ledning med stik igennem til f.eks til par øretelefoner.  Selve folien er glasklar og meget blød og den bevarer sin gennemsigtighed selv når den er våd. Det er muligt at betjene telefonen direkte igennem den.

Softwaren til I-phone downloades vis I-Tunes på nettet.  Grafikken er stor og tydelig og man har alle de funktioner der normalt er kendt fra lignende GPS enheder inkl. waypoint navigation.
Tasken og ikke mindst placeringen yder telefonen meget bedre beskyttelse end traditionelle holdere til styret, og dette er godt  hvis du skal bruge den på mountainbiken eller til touring.

Konklusion
VeloTrac er et rigtig godt produkt, som efter nærmere bekendtskab vinder, fordi  den yder ens Smartphone væsentlig bedre beskyttelse end de gængse typer som monteres på styret. I tilgift får man en lille fiks taske til ens småting og den velfungerende navigationssoftware. Et godt køb…

Prisen for I-phone applikationen og VeloTrac Pak er 30US$.   Du kan også købe den gennem den danske forhandler Tomcats Aps her.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN