CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Panaracer Pari-Moto TEST: Panaracer Pari-Moto
Japanske Panaracer har begået et brag af et gravel dæk til din nye 650B cykel. TEST: Panaracer Pari-Moto
  • k

I tidernes morgen før vi blev oversvømmet med cykeldæk fra alle verdenshjørner var Panaracer et stort navn. Specielt deres Tourguard med Kevlar var et hit blandt mange motionister.  Panaracer blev grundlagt i 1952 og er idag den eneste tilbageværende japanske cykeldæk producent som stadig udvikler og fabrikerer alle sine dæk i Japan. Trods stigende konkurrence er de stadig med  på beatet og naturligvis måtte vi have fingre i deres 650B Gravel dæk, oprindelig designet af Kirk Pacenti.

Dækket fås i to bredder 650×42 og 650×38.  Til denne test har vi valgt 1,5″  svarende til 38mm i bredden.

Specifikationer

  • Foldedæk i naturgummi Folding Aramid bead
  • Punkterbeskyttelse
  • 120TPI
  • Dimensioner: 27,5 x 1,5 (650×38) Etrto 38-584
  • Vægt: 300 gram
  • Dæktryk: 55-75 psi
  • Pris: Set til kr. 259,-

Afprøvning
Panaracer PariMoto blev oprindelig udviklet af Kirk Pacenti som var blandt de første til at se potentialet i 27,5″ hjul. Dækket var tænkt som en hurtig slick til landevejen eller byen.  Siden er den kommet i en endnu bredere udgave 42mm som flere fabrikanter af 650B gravelbikes bruger. Desuden har det fået et indlagt beskyttelseslag mod punkteringer.
Dækket er et foldedæk til slange.  Det er let at sætte på og tage af, stort set uden brug af dækjern.  Mønsteret er klassisk diamantformet på selve slidbanen og suppleret af en række skråstillede riller i siderne. Dækprofilen er rund og det er unidirektionalt.

Panaracer anbefaler ,mellem 55 -75 psi. Mine erfaringer er at det minimum skal have 65 psi for at undgå den lidt snublende fornemmelse når man svinger på grusvej.  Vedhæftningen er fremragende på landevej både på tør og vådt underlag. Dækket ruller godt og føles i direkte sammenligning med andre tilsvarende dæk let.  Også vedhæftningen offroad er fremragende så længe underlaget ikke er alt for fedtet. Våde rødder og mudder er ikke dets livret.

Konklusion
Panaracer PariMoto er et fremragende dæk til Gravel genren. Det er let, ruller godt, har god komfort og en meget fin vedhæftning. Godt til det meste.

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN