CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Test af Vittoria Rubino Pro Tech Test af Vittoria Rubino Pro Tech
Et godt allround træningsdæk med god komfort og stor holdbarhed der kan bruges hele året rundt . Test af Vittoria Rubino Pro Tech

Vittoria-Rubino-ProTech-01

Vittoria er  kendt for deres top racerdæk med markedets mest fintmaskede dæk karkasse på over 200 TPI.  TPI står for Tread Pr Inch eller på almindelig dansk antal tråde pr. mm2. Det er det antal tråde man kan lægge ved siden af hinanden.  Jo tættere, jo bedre komfort og slidstyrke.  De fleste topdæk ligger på omkring 150 TPI.
Vi har tidligere testet Vittoria Rubino, hvor Rubino Pro Tech er en forbedret udgave. Rubino Pro Tech hæver grænsen for hvad man hidtil har kunnet præstere i kvalitet af moderne nylon race dæk.  TPI er hævet fra 60 til 150 TPI hvilket betyder lavere rullemodstand og større pålidelighed.  Rubino skulle ifølge Vittoria ligge helt i top mht.  slidstyrke og kilometer.  Rubino Pro Tech fås i tre bredder. Vi har testet modellen i midten på 700 x 25 mm.

Vittoria-Rubino-ProTech-04

Specifikationer

  • lPRB punkteringsbeskyttelse
  • Tech slidbanemønster med forstærkede sider
  • 150 TPI Nylon Casing
  • Kevlar ® Endura 3D Wet Grib Compound
  • Min dæktryk: 100 psi
  • Max dæktryk: 130 psi
  • 700 x 23 mm 240 gram
  • 700 x 25 mm 260 gram
  • 700 x 28 mm 280 gram
  • Anbefalet pris kr. 399,-

Afprøvning
Dækket er et foldedæk og var let at sætte på og tage af på de to typer fælge (Mavic og Zipp) vi prøvede det på.  Dækket er retningsbestemt  med en lille meget lidt synlig pil på dæksiden, men heldigvis giver det næsten sig selv ud fra slidbanemønstret.  Dækket anbefales til et dæktryk mellem 100 og 130 psi. Vores erfaringer viste at det ruller best når det er pumpet til det maksimale tryk.  Det skyldes formodentlig den særlige Wet Grib Compund som subjektivt føles mere “klæbende” når man kører med lavere dæktryk.  Det store dækvolumen gør også at det subjektivt føles lidt for blødt med de lavere dæktryk.  Men her spiller personlige præferencer sikkert ind, så der er basis for at prøve sig frem. Dækket er som skabt til danske forhold med våde og fedtede veje hvor det står utrolig godt fast, specielt i sving. Dækket virker meget modstandsdygtig mod små flintesten som har en tendens til at gnave sig ind dækket . I testperioden har vi ikke skullet pille flintesten ud af dækket, noget som er normal procedure på mange andre dæk.  Derfor heller ingen punkteringer i testperioden der hovedsaglig var på våde og fedtet landevej.  Rullemodtanden syntes en tand højere for dette dæk sammenlignet med racerdæk til tør landevej, men det er marginaler når man kører med det maksimale dæktryk.  Komforten er i top, forskellen fra 23 til 25 mm er udbredt her.  Alt i alt et rigtig godt allround dæk man med fordel kan bruge hele året.

Vittoria-Rubino-Pro-Tech-06

Konklusion
Vittoria Rubino Pro Tech er et rigtig godt og slidstærkt helårsdæk, der står godt fast på fugtige og fedtede landeveje. I tilgift får du et meget komfortabelt dæk uden at det går ud over rullemodstanden.

Vurdering-4

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN