CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Test af Conway EMRace 529 Test af Conway EMRace 529
Det ultimative stykke voksen legetøj lige nu, er strøm på skovtraktoren. Vi har prøvet en af slagsen fra Conway Bikes, og det er længe... Test af Conway EMRace 529

EMRace 529 02

Conway-Bikes er den tyske cykelgrossist Hartje eget cykelmærke, et cykelmærke som i år har 20 års jubilæum og hvis omfattende cykelprogram tæller alt lige fra  dagligdags cykler til mountainbikes og racercykler.  Nyeste skud på stammen er en række E-Rider mountainbikes med den ekstreme 1KW E-Rider Extreme som toppen af kransekagen. Uanset om man er for eller imod, så er den elektriske cykel kommer for at blive. Og selvom de fleste elektriske cykler er yderst fornuft orienterede, er da heldigvis også plads til sjov og ballade på det brogede elcykel marked.  Vi har prøvet Conway EMC Race 529 som er en elektrificeret twentyniner hardtrail.

Tekniske data

  • Ramme: Conway 29″ Alo 6061
  • Forgaffel: Rockshox Reba RL
  • Motor: 250 Watt  Bosch
  • Batteri: 400 Watt  LiOn
  • Gear: Shimano Deore XT
  • Bremser: Avid Elixir 3
  • Styr: Contec
  • Frempind: Contec
  • Hjul: Niro
  • Dæk: Schwalbe Racing Ralph
  • Vægt: 19,8 kg
  • Pris: kr. 22.999,-

EMRace 529 03

Afprøvning
Conway EMRace 529 er et godt eksempel på hvordan en elektrificeret mountainbike skal konstrueres.  Med basis i en let og stiv aluramme har Conway konstrueret en velkørende og sporty mountainbike omkring en central placeret Bosch krankmotor med lavt tyngdepunkt i kombination med et kraftigt centralt batteri.  Det betyder at selvom cyklen naturligvis er tungere end normalt, er den alligevel yderst velbalanceret  og opfører sig rent køreteknisk næsten som en almindelig MTB.  Trods den øgede vægt er cyklen kvik og meget responssiv på små kringlede stier.  Conway benytter Bosch eBikesystem med en integreret krankboksmotor på 250 watt.  Motorreguleringen i kombination med dit pedalantrit (torgue) hører til det bedste og mest harmonisk system jeg kender, helt uden de pludselige motorryk når motoren kobler ind og. Den fine motorregulering og vægtbalanceer også  medvirkende til at man aldrig fedter rundt på selv de stejleste stigninger. Her har tyskerne virkelig gjort deres hjemmearbejde ordentligt.  Motoren kan køre i 4 modes som hver kan stilles i tre trin.

EMRace 529 04

Det foregår let og smertefrit via et tydeligt display som iøvrigt også fungerer som almindelig cykelcomputer. Det største plus er betjeningsknapperne der sidder ude ved grebet så man altid kan skifte uden at skulle flytte hænderne fra styret.  Motorhjælpen varierer fra 30 % ekstra kraft i Eco til imponerende 250% i Turbo mode.  Afhængig af kørestil kan cyklen køre mellem 60 og 145 km på en opladning, men det forudsætter ikke særligt krævende terræn.  Under testkørslen fik motoren for alvor lov at arbejde på nogle endog meget stejle og lange stigninger med fuld Turbo på motoren, hvorved rækkevidden røg under de 20 km. Med Turbo mode level 3 er ingen stigning og forhindring for svær og det uden at blive forpustet.  Det eneste man skal være opmærksom på er motoren der sidder meget lavt under krankboksen der i visse situationer kommer i kambolage med større sten og trærødder og sætter en brat stopper for videre fremfærd. Heldigvis er motoren solidt indkapslet så den slap med nogle knups.  Iøvrigt er motoren meget lydløs. Batteriet er en heftig sag på næsten 3 kg som er placeret der hvor man normalt har sin drikkedunk. Det burde Conway lige have tænkt på og i det mindste have sat en flaskeholder på undersiden af skrårøret eller saddelrøret. Batteriet kan afmonteres med et snuptag for lettere opladning. Ladetiden er 2,5 time for en fuld opladning.  Der er tændingslås og batteri indikator. Motorsystemet er forøvrigt fuld servicerbar og motorsoftwaren bliver løbende opgraderet.

Inden de frelste såkaldte “rigtige cyklister” farer i blækhuset i forargelse, skal det lige slås fast at selvom du får strøm på traktoren, så vokser “dovenskaben” ikke helt ind i himlen.  Den forøgede vægt samt den for alle el-cykler lovmæssige fartbegrænsning med elmotor på 25 km/t,  gør at du i sidste ende alligevel får lov at træde cyklen for egen benkraft.”

EMRace 529 05

Konklusion
Kan man se ud over de sædvanlige termer for hvad der er en rigtig cykel og cyklist, og først og fremmest er på udkik efter en mountainbike der kan tilføre en helt ny “funfactor” er Conway EMRace 529 svær ikke  komme til at holde af.  Den åbner en verden af  nye muligheder for cyklister vi normalt aldrig ville se på en mountainbike i skoven, men som med lidt elektrisk hjælp kan opleve det fantastisk sjove ved at at cykle på tykke dæk i terrænnet. Men også blærerøven og andre legesyge drenge der gerne vil more sig ved altid at kunne cykle fra de “tunge” drenge på enhver stigning  kan den vise sig at være et godt valg.  For undertegnede er det længe siden jeg har moret mig så meget med at drøne op ad stigninger næsten ubesværet, men alligevel at komme hjem og stadig at have rørt mig.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN