CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Rocket7 Custom cykelsko Rocket7 Custom cykelsko
Rocket7 tager "custom built" cykelsko til et helt nyt niveau. Skoen håndbygges ud fra et formaftryk af din fod. Rocket7 Custom cykelsko

Rocket-03

Cykler på mål har været kendt længe, men cykelsko med de samme muligheder for 100 % individuel tilpasning, er nyt. Bevares der er flere cykelsko producenter som tilbyder tilpasning af formen på en eksisterende færdig sko ved efterfølgende at bage dem, men ingen går så konsekvent tilværks som amerikanske Rocket7 .  Rocket7  bygger en sko op ud fra en form af din fod.

rocket7-02

Rocket7 har fire grundmodeller, som kunden kan vælge imellem; en til landevej, en til triathlon, en til bane og en til mountainbike. Skoene er ekstremt lette, topmodellen SuperLight vejer kun 145 gram. Hver eneste Rocket7 bliver håndlavet lag for lag af 3K kulfiber måtter som herefter bliver bagt.  Skoen opnår sin perfekte pasform ud fra kundens fod.

Rocket7-04

Når du har bestem dig for hvilken type sko det skal være , farver, størrelse og klamper sender Rocket dig et støbekit. Kittet indeholder alt hvad du skal bruge for at lave en perfekt afstøbning af din fod samt farveprøver på dine farvevalg.  Der er en udførlig vejledning som understøttes af en video. Endelig følger der en retur pakkelabel med så du kan sende den færdige afstøbning retur til fabrikken.

rocket7-01

Rocket7 er til cyklisten som ikke kan bruge almindelige cykelsko eller bare vil have det bedste på markedet. Derudover skal du også være villig til at betale en skyhøj pris. Topmodellen SuperLight koster 1450 US dollar for det første par. Næste par koster 1150 US dollar.  

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN