CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Deltagere i store internationale motionsarrangementer kender til, at man skriver navn og telefonnr. på pårørende bag på startnumret, men dansk firma lancerer nu en...

Deltagere i store internationale motionsarrangementer kender til, at man skriver navn og telefonnr. på pårørende bag på startnumret, men dansk firma lancerer nu en mere effektiv og smart løsning.

Rescue-Journal/Stelton armbåndet, som fås i 4 farver, har en lille vandtæt aluminiumskapsel, som kan indeholde alle personlige og medicinske data.

Global sikring
På skadestuen er vi alle blevet mødt af spørgsmålet: ”Kan du tåle penicillin?” eller lignende. Men hvad nu, hvis man ikke er i stand til at besvare lægens spørgsmål, fordi man er bevidstløs eller ikke taler samme sprog? I akutte situationer skal redningspersonalet træffe livsvigtige beslutninger på få øjeblikke, men ofte træffes disse beslutninger ikke på baggrund af faktuelle medicinske informationer, hvilket i værste fald kan koste de tilskadekomne livet.

Med det helt nye Stelton/Rescue-Journal armbånd har man altid sine personlige og medicinske data på sig. Den personlige Rescue-Journal udfyldes on-line og alt oversættes automatisk til 6 forskellige sprog, således at læger og hospitaler over alt i verden hurtigt kan iværksætte korrekt behandling i tilfælde af sygdom eller ulykke.

Hurtig kontakt til de pårørende
Men faktisk behøver man ikke bevæge sig særlig langt hjemmefra, før man kan have glæde af at have sine personlige og medicinske data på sig. Hvert år kommer mange løbere, cyklister, ryttere m.v. nemlig til skade i forbindelse med træning eller konkurrence, hvor kan det være en utrolig hjælp, hurtigt at kunne etablere kontakt til de pårørende eller få vigtige medicinske beskeder.

Direktør Win Åndahl fra International Rescue Journal (som i øvrigt selv har sclerose og derfor har personlig indsigt i livet med alvorlig sygdom) fortæller: ”Problemstillingen, som satte os i gang med udviklingen af Rescue-Journal var, at vi i forbindelse med Tsunami-katastrofen i 2004 blev opmærksom på, hvor vanskeligt det kan være, at få hurtig kontakt til de nærmeste pårørende eller at give lægerne ordentlig besked om medicinforbrug, alvorlig sygdom, livstruende allergier og lignende i tilfælde af akut sygdom eller ulykke.”

Armbåndet forhandles hos Stelton-forhandlere til vejl. kr. 129,-

Link

CYKELPORTALEN