CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

"Klikke-lik, klikke-lik sang min kilomtertæller hysterisk ned af de østjydske bakker. Hvor skal do hen ? Til Afrika. Så skal...

“Klikke-lik, klikke-lik sang min kilomtertæller hysterisk ned af de østjydske bakker.
Hvor skal do hen ?  Til Afrika.   Så skal du have en dram”

Sådan starter Thyge Christensen sin beretning om sin solo cykeltur ned igennem Europa og Afrika til Bukina Faso.  Et tur han gjorde på en cykel med tre gear som skulle skiftes ved at flytte kæden.

Fra start til slut bliver man fangen af en meget levende fortælleform kombineret med en god portion humor.

“Gao er ingenting. De ord står i en af de rejseførere jeg nåede at kikke i før afrejsen i Danmark.  Der er  ikke noget af interesse i Gao mener bogens forfattere. Og det er så sandt, som det står skrevet: Gao er ingenting.
Hvis alså byens og flodens farve, hvis lyset og markedspladsens lugteog lyde ikke tæller med, ja, så er Gao ingenting. Hvis børnenes leg med hjemmelavede ståltrådsbiler mellem de rødbrune huse og solbrændt ler intet er, så er Gao ingenting. ”

Dette udsagn fra bogen beskriver meget rammende Thyges holdning til det at rejse.
Bogen er bestemt ikke en typisk rejsebeskrivelse. Thyge tilhører den type rejsende som møder folk på sin vej på deres præmisser, fremfor som de fleste idag der kun er observerende. Siden sin store rejse har Thyge Christensen opholdt sig i længere tid i Bukina Faso og arrangerer også anderledes cykelture i området.  Han er endvidere en ivrig foredragsholder og medlem af Venskabsforeningen Danmark Bukina Faso.

En absolut anbefalesværdig bog for cyklisten som kan lide en velfortalt og underholdede fortælleform, eller som måske selv vil prøve kræfter med cykling i Vestafrika, eller bare er nysgerrig på fremmede kulturer.  Man kan ikke vaske enn hånd er en af de bedste cykelrejsebekrivelser jeg har læst i mange år og det til trods for at bogen er fra 1984.

Forfatterens hjemmeside
Venskabsforeningen Danmark – Bukina Faso

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN