CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Löffler hotBOND Löffler hotBOND
Østriske Löffler har udviklet en cykeltøjsserie helt uden brug af nål og tråd. Istedet ultralyds svejses stofstykkerne sammen. Löffler hotBOND

hotBond men trikot

Stort set alle cykeltøjsprodukter på markedet bruger nål og tråd, når de skal sy de mange stykker stof sammen, for at tilgodese den mest optimale pasform. Men samtidig giver det også problemer med sømme som irriterer og trykker mod huden.  Producenterne bruger alverdens krumspring for at gøre generne mindst mulige, med dobbelte indadvendte sømme og placering af sømmen på ydersiden af stoffet.

Østriske Löfler har taget konsekvensen helt og fjernet tråd og sømme og erstattet dem med ultralydssømme. Teknikken er ikke ny og har været brugt i nogle år. Man kan undre sig over hvorfor ikke flere producenter gør det samme. Bærekomforten er i direkte sammenligning ikke til at tage fejl af.   Löffler kalder det Ultraschall-Schweisstechnik.  For sommersæsonnen 2013 har de en nye herre og dameserie kaldet hotBond.

hotBond lady

Kvindemodellen fås i størrelser fra 34 til 46  og prisen er  79,99 EUR.  En passende damebukse i de samme størrelser koster 119 Euro. Herremodellen kommer i størrelser fra 46 til 56 og koster det samme. Hertil kan man få et par bukser med seler til 149 EUR.
Da bukser og trøjer er ultralydssvejset opnås en meget flad og op til 150 procent mere elastisk søm.   hotBOND Bike Wear produceres 100% i Østrig.
Desværre er Löffler ikke repræsenteret i Danmark men vi vil alligevel teste disse produkter i nær fremtid, da de efter vores overbevisning er et hestehoved foran konkurrenterne mht. til bærekomfort.

hotBond men

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN