CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

De indiske cykeldæk producenter går til angreb på Europa.

Cykeldæk producenter fra Indien og Bangladesh investerer i øjeblikket voldsomt i at udvide produktiosnfaciliteterne bl.a ved opkøb af maskiner fra producenter som har stoppet fabrikation i Europa.

Det er de stigende produktionspriser og produktionstider i Kina som er den indirekte grund.

Allerede idag, er mange af de kendte mærkevarer dæk som f.eks Vredestein produceret i Indien.

Ud over at øge produktionsaparatet er målet også at få produktionsaparatet op på europæisk standard gennem stadig større automatisering, og fjernelse af de mange manuelle produktionslinier.

Ralson (India) Ltd, er Indiens største producent af cykeldæk og slanger med en årlig produktion på 35 mill cykeldæk og 45 mill slanger. De vil øge produktionen på fabrikken i Ludhiana med 20%.

Poddar Tyres bygger også nye produktiosnfaciliteter og Speedways Tyres har hentet udstyr i Polen. Udstyret stammer fra Debica/Goodyear i Polen som har stoppet produktionen der. Firmaet producerer årligt 6 mill cykeldæk og 22 mill slanger. Målet er efter at have investeret ydeligere 2.5 mill US $ at øge produktionen til 10,000 dæk og 20,000 slanger om dagen.

Meghna Rubber Industries Ltd. som ligger i Bangladesh øger også kapaciteten. Firmaet har importeret udstyr fra Taiwan og vil bruge 1.2 mill US $ på produktionsfaciliteter.
Meghna Rubber Industries Ltd bruger lokalt gummi som er meget konkurrencedygtig på prisen i sammenligning med indien og Sri Lanka. De nye maskiner skulle være klar i begyndelsen af juli måned og vil øge den nuværende kapacitet på 12,000 dæk og 4,000 slanger om dagen væsentligt.

De Europæiske producenter går en hård fremtid i møde…

New Delhi Finacial Times

CYKELPORTALEN