CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Smartphonens forfader

Mobiltelefonen revolutionerede vores måde at kommunikere på.
Som cyklist og specielt turcyklist er det rart at kunne kommunikere både i tale men også i skrift og billeder.  De færreste gider dog slæbe rundt på bærbar computer i tasken.
Her kommer de populære PDA eller smartphones ind.

Den Taiwanesiske producent HTC, har nu lanceret en af de første produkter i eget navn. Tidligere hed de i danmark QTEK.

HTC TyTN er den første HSDPA duelige PDA.  Der er tale om en Quadband GSM-model (850/900/1800/1900 Mhz) der også understøtter GPRS, EDGE, WLAN og Bluetooth – så stort set alle døre er åbne for mobil kommunikation her.

Ligesom forgængeren Qtek 9100, har den nye TyTN også et QWERTY-tastatur, der skydes ud fra siden.  Farveskærmen måler i diagonalen 7,1 cm.
Endvidere er der blvet plads til et 2-megapixel kamera, et kamera på forsiden til videotelefoni samt et microSD slot.

Den nye TyTN vejer 176 g, og måler 112 x 58 x 22 mm.
Display: TFT / 65.536 farver / 240 x 320 pixels
+ Microsoft Smartphone platform
+ 3G inkl. HSPDA
+ WLAN
+ QWERTY tastatur

Afprøvning.
TyTN opererer med Windows Mobile 5 styresystem.
Den nye HTC TyTN er en PDA telefon, dvs. modellen kombinerer en mobiltelefon med en PDA. Størrelsen er ikke så slemt som man kunne frygte – 112 x 58 x 22 mm er efter min mening en fuld acceptabel størrelse.

Første indtryk er, at en TyTN er utrolig elegant i den diskrete sølv farve. Samlekvaliteten er på et meget højt niveau. Der er ikke noget der knirker eller sidder løst, og når batteriet er isat, er alt som det skal være.

Eneste lille minus er om selve skyde mekanismen, der har lige en tand for meget slør, så man kan frygte, at sløret med tiden bliver større. Ikke noget der ødelægger modellens funktion, men når man invester over 5.000 kr. har man til gengæld også lov at forvente det bedste.  En anden ting er at displayet hurtigt bliver beskidt og fedtet, da det bliver holdt op mod øret når man taler i telefonen. Her vil det være fornuftigt at købe en par af de små beskyttelsesfolier til at sætte på skærmen.

Funktioner:
På venstre side finder vi en Jogdial, og dens funktionalitet i en PDA mobil er intet mindre end genial. Lige neden under modellen Jogdial er der to knapper – en funktionsknap og en knap til voice Comand aktiveringen. Nederst er der en slot til et microSD memorykort, men uden beskyttelses klap – USB mini stik er i bunden af telefonen mens der på højre side er nederst kameraknappen, og længere oppe tænd/sluk knappen samt en funktionsknap til modellens ”kommunikations center”.

På bagsiden har vi kameralinsen, med 2-megapixel. Men også på forsiden finder vi en kameralinse, der benyttes til videotelefoni.

Displayet er naturligvis stort og  viser op til 65.536 farver i en opløsningen  på 240 x 320 pixel.  Kvalitetsmæssigt måske ikke en headturner, men på linie med andre PDA´er og også i direkte sollys, kan man tyde alt. Man kunne selvfølgelig have ønsket sig et display med VGA opløsning, men man vender sig hurtig til modellens lavere opløsning.

I øvrigt er det muligt, at justere lysstyrken, og også i den meste strømbesparende tilstand med meget lidt lys, kan man læse det hele perfekt

Som nævnt har TyTN fået et bedre kamera end sin forgænger, og mens man må undvære autofokus får man til gengæld en makromodus samt et LED-lys med i købet. Billederne har en opløsning på maksimalt 1600 x 1200 pixel.
Kvaliteten af billederne er til gengæld ikke værd at skrive hjem om, men når det er sagt, så tror jeg næppe, at nogen køber en TyTN på grund af kamera muligheden. Er lysforholdene gode er billedkvaliten akseptabel til at understøtte f.eks en email eller sms.

Når man køber en TyTN er der plads til ca. 240 billeder ( ca. 4 Mb) hvilket er nok for de fleste. Man kan altid investere i et memorykort for mere plads. Camcorder funktionen kan køre i 4 opløsninger: CIF: 352 x 288 pixel, L: 320 x 240 pixel, M: 176 x 144 pixel og S: 128 x 96 pixel. Herudover er der en mængde forskellige indstillingsmuligheder både i kamera og i camcorder modus.

Hovedmenuen i en TyTN er Windows Mobile 5.0, som typisk er meget lang og indviklet. Modellen er bestemt ikke for den uøvede bruger, men for hardcore useren, der ved hvilke muligheder man har i en Microsoft Windows mobil – ellers køber man nemlig bare en Porsche, men man kører langsomt som en Volkswagen Fox. Motoren i en TyTN er en 400 MHz processor, hvilket betyder, at selve menu hastigheden er fint uden den store ventetid.

Windows Mobile 5.0 mobil stærke kort, er synkronisatinsmulighederne. Telefonenbogen har plads til utallige kontakter, med alle de data, som man også kender fra PC´ens Outlook. Det samme gælder kalenderen og ikke mindst ens ”Indbakke”. Det at man kan spejle sin E-mail indbakke er intet mindre præcis det, som mange forretningsfolk sætter pris på. Hvis man nu ikke får svaret på en række mails i løbet af dagen, ja så har man alle disse på ”mobilen”, og på vej hjem eller på vej til lufthaven, har man mulighed for at læse og besvare disse. Man vælger selv, om svarene skal sendes med det samme, eller om man venter til næste morgen, når man dokker ”mobilen” til PC´en

Eller hvad med hvis man har fået en e-mail med en agenda m.m. – bare lad den ligge i indbakken, og du har den med hele tiden. Og sådan kunne jeg faktisk blive ved. Det er lige på det punkt, at MS har næsen foran fx Symbian.

Fuld office funktioner eller PDF læser er jo næsten en selvfølge, så det at man har kontoret med i lommen er ikke en påstand men en realitet. Men der hvor en TyTN virkelig tager kegler er tastaturet. Fra siden skyder der et QWERTY tastatur frem, og tasterne er dejlig store. At arbejde med dette tastatur er meget nemt, lige til, og med en ekstra knap er der også danske skrifttegn lige ved fingerspidserne. Ikke fordi jeg forventer at folk vil skrive den store roman på en TyTN, men det at besvare en e-mail er ultra nemt og bekvemt.

Batteri tiden har været en positiv overraskelse – med alt det isenkram som en TyTN håndterer, er det utrolig, at den kan holde strøm et par dage ad gangen.

Med et mini USB datakabel, og Active Sync kan man som sagt synkronisere til den store guldmedalje. Men også uden et datakabel, kan man kommunikere næsten hvor som helst og når som helst. GSM, GPRS,  EDGDE og 3G. Endvidere er den  nye TyTN også er klar til HSDPA hvilket indtil videre er døbt til Turbo 3G, og som kan håndtere op til 3,6 Mbps. Mobilselskabet 3 og Sonofon er faktisk snart klar med HSDPA i Danmark. Bluetooth, IrDA, og ikke mindst: WLAN!!

Med Windows Mobile platformen medfølger der også Windows Media Player, hvilket næsten giver sig selv hvad muligheder og funktioner angår. Og ja, man kan lytte til musik mens man skriver en sms.

Der medfølger en lille lædertaske til at clippe i bæltet. Den syntes jeg tilgengæld er lidt klodset.

En sådan PDA med så mange funktioner har naturligvis sin pris, iform af noget besværligere funktionalitet specielt på telefonfunktionerne, hvor den ikke lever op til en “almindelig” mobiltelefon.

Konklusion.
HTC TyTN er en kraftig vanedannende PDA.  I mine øjne er den pt. et hestehoved foran alle andre smartphones, alene i kraft af sine mange funktioner, tastatur og tilslutningsmuligheder. For cyklisten som ofte er på farten og gerne vil delagtiggøre sine oplevelser med dem derhjemme, er TyTN den mest ultimative rejsetelefon. Som forretningstelefon er den også pt det bedste man kan få.

Pris. 5995,-
Link til:
HTC
QTEK user

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN