CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike Media Days 2017 testcykler Eurobike Media Days 2017 testcykler
Dolomitterne var de perfekte omgivelser til at teste nogle af den kommende sæsons nye cykler. Eurobike Media Days 2017 testcykler

Med Kronplatz og Messners nyeste bjergmuseum som en grandiøs skulptur på toppen af bjerget, har Eurobike Media Days  endnu en gang slået fast  at denne event har sin berettigelse.

Over 200 inviterede cykelmedier havde slået følge på den nye lokation i de Italienske Dolomitter i samarbejde med Sydtyrols Turistbureau, der er Eurobike nye partner.

De nye omgivelser kunne trods lidt skiftende vejrlig byde på righoldige udfordringer for at teste både landevejscykler og mountainbikes. Forplejningen var overdådig af lokale egnsretter til de sultne cyklister.

Cykelportalen havde lejlighed til at teste nogle af de nyeste cykler som du kan se frem til at læse om i den kommende tid.

Marin Bikes laver cykler til bredden og fremviste en helt serie af nye mountainbikes, men specielt Wolf Ridge imponerede med en alsidighed og helt nyudviklet baggafjedring som vil appelere til mange. Synd at det fine mærke er så dårligt repræsenteret i Danmark. Læs testen om Wolf Ridge her.

Elektriske eMTB er det helt store hit. På min vej over alperne på foldecykel uden batterier, mødte jeg adskellige elektrificerede mountainbikes som i den grad appelerer til nye brugere.  Conway eWME 627 bygger på deres uaffjedrede Enduro modeller men monteret med en kraftfuld Bosh motor Læs testen af Conway eWME 627 her.

Belgiske Ridley er kendt for deres landevejs og crosscykler, men bevæger sig nu ind på markedet med en ny serie mountainbikes lige fra fjerlette XC modeller til elektrificerede hardtrails.

BMC AMP er en monster eMTB som hvis man ikke passer på, kan give en problemer. Kombinationen af en meget moment kraftig motor og Boost funktion betyder hjulspin og udskridning på de stejle spor. Læs testen af BMC monster eMTB her.

Østrigske Simplon er ukendt på vore breddegrader men er igang med en voldsom ekspansion på det europæiske marked som også vil smitte af på Danmark. Deres nye aero landevejsracer Pride med skivebremser og fuldstøbt styr/frempind er lidt af en eyecatcher. Læs testen af Simplon Pride her.

BH Gravel X er en budgetvenlig Do It All racer med stel i aluminium. En cykel som følte sig hjemme på de mindre tekniske grusveje omkring Bruneck. Læs testen BH Gravel X her.

Amerikanske Pivot viste med deres Mach 5.5 en lækker allrounder/funnbike for dem som både vil cykle de halsbrækkende trial spor og som også kan lide at få sved på panden opad.

Endelig har vi et par overraskelser som vi for nuværende ikke må skrive om, men det er STORT og huurtigt….

 

CYKELPORTALEN