CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Køb en ny cykelhjelm og støt et godt formål

Fra i dag kan man købe en cykelhjelm i Netto, der er designet af en af de fire designere Mads Nørgaard, Jørgen Simonsen, Molo-kids eller Katvig.

Der er god grund til at benytte sig af tilbuddet, siger Morten Nielsen, der er kampagnechef i Rådet for større færdselssikkerhed, til Radioavisen.

Hjerneskade eller hovedpine
– Vi kan bare se, at cykelhjelme redder liv, og at det kan være forskellen på en hjerneskade og en hovedpine. Vi vil gerne redde så mange liv som muligt, så jo flere der bruger cykelhjelm, jo bedre. siger han.

Anledningen til de nye flotte hjelme i Netto er, at vi tilsyneladende stadig tænker mere på vores udseende end på vores sikkerhed, fortæller Morten Nielsen.

Kiksede og grimme
– Der er stadig en del af os, der synes, at hjelme er kiksede og grimme, siger han til Radioavisen.

Samtidig er der mange, der egentlig gerne vil køre med hjelm, men ikke har fået taget sig sammen til at købe en endnu, fortsætter han.

Det er baggrunden for kampagnen med designer-cykelhjelmene.

Privat initiativ
Initiativet kommet fra Rikke Gravengaard, hvis søster blev kørt over af en varevogn og fik fjernet en del af hjernen. Men kampagnen bakkes op af Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Rikke Gravengaard kontaktede som privatperson de kendte designere og Netto og fik alle parter med på ideen.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN