CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

CeramicSpeed udvider aktiviteterne i sportsbranchen og forstærker organisationen. Det danske firma, som er førende i verden inden for udvikling af keramiske lejer til bl.a....

CeramicSpeed udvider aktiviteterne i sportsbranchen og forstærker organisationen. Det danske firma, som er førende i verden inden for udvikling af keramiske lejer til bl.a. cykler, kan ikke længere følge med efterspørgslen.

” Vi oplever øget efterspørgsel på vores produkter fra både eksisterende distributører og OEM kunder samt gennem henvendelser fra nye potentielle kunder,” siger adm. direktør for CeramicSpeed, Jacob Csizmadia, og fortsætter: ”Derfor har vi ansat Martin S. Banke, som får ansvar for den del af virksomheden. Med ansættelsen af Martin har vi tilføjet en person med et internationalt netværk samt erfaring i hvilke mekanismer, som sikrer et produkt succes i branchen. Vi forventer, at Martin kan sikre en bredere distribution internationalt og dermed øget omsætning.”

Martin S. Banke kommer fra EnergySport A/S, hvor han forlader en stilling som COO. EnergySport har siden 2009 distribueret CeramicSpeeds produkter i Skandinavien. ”Jeg har fra dag ét været overbevist om produkternes kvalitet og berettigelse”, siger Martin. ”Uanset om man fokuserer på reduceret friktion eller længere levetid af lejerne i krankbox, pulley wheels eller hjul, er en opgradering med CeramicSpeed lejer markedets bedste løsning”.

Med afsæt i en ny salgs- og markedsføringsstrategi vil CeramicSpeed i den kommende tid afsøge markedet for potentielle distributører. I Skandinavien er det også fremover EnergySport A/S som står for distribution og markedsføring af CeramicSpeeds produkter i cykelbranchen.

Kontakt:

Jacob Csizmadia, jc@ceramicspeed.com

Martin S. Banke, mb@ceramicspeed.com

CeramicSpeed blev grundlagt i 2004, og har fra starten fokuseret på keramiske hybridlejer til primært cykelbranchen. I dag benyttes CeramicSpeed af bl.a. pro-tour holdet Team Garmin-Transitions samt det danske banelandshold. Fordelene ved keramiske hybridlejer er mange, og for cykelryttere er de væsentligste, at friktionen i lejet reduceres med ca. 90% og levetiden af lejet er 5-10 gange højere end for et standard stålleje afhængigt af brugen.

CeramicSpeed leverer desuden lejer til industrien, hvor de keramiske hybridlejer øger produktiviteten og sænker serviceomkostningerne via længere levetid og generelt øget performance, herunder også reduceret energiforbrug.

www.ceramicspeed.com

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN