De fleste ladcykler på markedet er ikke ret gode, når det kommer til børnetransport. Det største problem er tit at børnene skal klatre eller løftes op i ladet.
Carryo er en trehjulet ladcykel med en meget lav indstigningshøjde, så børn der selv kan gå, trygt og let selv kan hoppe op i den. Ved hjælp af et gasfjeder dæmper kan hele det beskyttende gitter åbnes så der er fuld adgang til børnesædet.
Carryo ladcyklen fik forøvrigt fortjent en Eurobike Award i 2012. Cyklen er udviklet og bygget i Berlin. Man kan selv konfigurere sin Carryo på deres hjemmeside. Priserne starter ved godt 2200 Euro. Det er også muligt at få den elektrificeret for en merpris.
Link