CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bike Italien arrangerer kvalitetscykelferier for par og familier i Norditalien samt cykeluger og træningslejre for motionister og mountainbike-ryttere. Vores speciale er Gardasøen, Trentino og...

På hjemmesiden www.bikeitalien.com kan I se fotos fra de arrangementer, vi har haft i år. Billederne er sat ind i flotte web-gallerier, så de kan ses hurtigt og nemt. På hjemmesiden kan I også læse et dugfrisk indlæg om cykelugen Dolomitterne Unplugged, uge 35 samt læse reaktioner fra vores gæster på de forskellige arrangementer. Husk at vi har udlovet en Bike Italien cykeltrøje til bedste indlæg!

Oktober her ved Gardasøen har rent vejrmæssigt været som lidt af et eventyr! Køligt… ja, men ud
over en enkelt dag med regn har solen skinnet non-stop fra en dejlig blå himmel.

Det smukke vejr kom en fynsk familie til gode, der havde valgt efterårsferien til deres første møde med Italien og Gardasøens bjergrige idyl. Familien havde udover de seks cykelruter sat Via Ferrata på programmet, hvilket i det dejlige vejr med 100% sigtbarhed blev til en herlig ekspedition med frokost i det grønne. Senere på ugen fulgte vi familien med kabelliften til toppen af Monte Baldo (blå rute), hvilket der er kommet nogle rigtig gode billeder ud af (kan ses på hjemmesiden).

Via Ferrata
Til dem, der ikke er bekendt med udtrykket Via Ferrata, kan vi fortælle, at det drejer sig om en populær form for klatring, som kan dyrkes af alle, der er i almindelig god form. Disciplinen kræver ikke nogen form for teknik eller speciel fysisk styrke og er ikke forbundet med nogen sikkerhedsrisiko, så længe man følger de helt basale sikkerhedskrav. Ruterne er som ofte lagt på udsatte klippesider med "luft under" so-to-speak, hvor der kan være langt ned. De har trin, pløkke og stiger, så man altid kan finde fodfæste. Man bevæger sig på langs stier, på klippehylder eller klatrer langs et tykt stålkabel, hvortil man løbende sikrer sig med to karabiner fastgjort til sin oblikatoriske siddesele. Eneste krav til deltagerne er, at man ikke må være højdeskræk! Via Ferrata findes ved Gardasøen og i Dolomitterne i forskellige sværhedsgrader (så selv børn helt ned til 8 års alderen kan være med). Bike Italien tilbyder de nemmeste (og smukkeste) Via Ferrata ruter ved Gardasøen som en spændende event på cykelferien.

Mht. programmet for sæsonen 2010 kan vi foreløbigt præsentere en kalender for de arrangementer, der ligger fast.

Uge 21: MTB-Safari (lukket tilmelding)
Uge 22: Træningslejr for Viborg Cykel Motion ved Gardasøen
Uge 24: MTB-Safari (åben tilmelding)
Uge 30: Dolomitterne Unplugged
Uge 34: Dolomitterne Unplugged
Uge 36: Bike & Vin

MTB-Safari
Programmet for vores MTB-Safari vil med forhold for mindre ændringer være identisk med dette års program med undtagelse af Via Ferrata ekspeditionen i midten af ugen, som i dette års udgave var bestilt særskilt. Dog vil alle deltagere få mulighed for at prøve en kortere og mindre krævende Via Ferrata (optional) på andendagen.

Dolomitterne Unplugged
Programmet for cykelugerne Dolomitterne Unplugged er ikke endeligt fastlagt endnu, men vi har foreløbigt bestemt os for to uger ligesom sidste år. Cykelugerne bliver i år på seks cykeldage og målet er at køre både i Ortles og i de centrale Dolomitter. I forhold til sværhedsgrad vil vi bestræbe os på, at uge 30 bliver på niveau med dette års arrangementer, imens uge 34 bliver en tand mindre krævende. Begge cykeluger vil have Passo dello Stelvio og Passo di Gavia på programmet… det lover vi!

Blå rute B
I forhold til familieferierne vil den nye Blå rute B blive beskrevet snarest muligt. Vi har allerede haft et hold til at prøvekøre den, så vi mangler kun at få sat ord på. Ruten kommer blandt andet forbi Il Vittoriale, hvor den excentriske og nationalistiske digter, Gabriele D’Annunzio boede; André Hellers spændende botaniske have; den gamle by Rovereto; Monte Baldo (kabellift); Valfartsstedet Madonna di Corona; fortet Wholgemüth; Lessinia bjergene og Ponte di Veia (Europas største naturbro) samt Verona (Romeo og Julies by).

Elektriske cykler
Mht. den grønne rute er det vores hensigt at gøre etaperne en smule kortere, således at gæster uden cykelmæssig forberedelse kan få fuld glæde af dem. Vi kan desuden som noget helt nyt tilbyde elektriske cykler, som for alvor vil gøre pedaleriet til en leg. Elektriske cykler er en opfindelse for guder… bakker overvindes uden sved, og man skal kun oplade en enkelt gang i løbet af cykelugen!

Bike & Vin
Også vores Bike & Vin arrangement fortjener en gentagelse. Vi har sikret os, at både vinfestivalen i Avio og Magnalonga-vandreturen i Valpolicella afholdes i den valgte uge, så vi kan gentage successen fra sidste år. Som et nyt indslag er det med i vores planer, at vi skal deltage i et af Norditaliens mest sagnomsungne kulturelle arrangementer i den muromkransede middelalderby Marostica. Efter en række opvisninger af forskellig art, følger tilskuerne et spil skak med levende brikker i form af udklædte riddere, konger og dronninger, heste og bønder for at mindes et legedarisk spil skak mellem to herremænd, hvor vinderen efter sigende fik den skønne princesse!

De mere detaljerede programmer samt informationer om priser og tilmelding vil blive opdateret i løbet af november måned og lagt ud på nettet. Forespørgsler fra dem, der ikke kan vente, er meget velkomne!

Med venlig hilsen

Joachim Jerichow
Bike Italien
www.bikeitalien.com
joachim.jerichow@bikeitalien.com
+39-0457580515
+39-3496576683

Bike Italein
Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN