CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Tilpas cyklen efter rytteren og ikke rytteren efter cyklen.

På min vej rundt i Eurobike junglen faldt jeg over en interessandt australsk rammebygger som havde taget hele vejen fra Down Under til Sydtyskland.

Darren Baum er en erfaren herre ud i rammebygningens ædle kunst. Han er oprindelig udannet som TIG svejser indenfor flyindustrien og arbejder udelukkende i stål og titanium. Reynolds rør er de foretrukne. Han har bygget rammer siden 1990 og har udviklet mange spændende tiltag.

I 2002, udviklede Darren en unik metode hvor han trækker Grade 9 titanium rørene efter rytterens mål og hans ønsker om specifikke køregenskaber. Denne metode ser man idag i hans topmodel Corretto, som har et stigende publikum i Europa.

En anden spændende model er hans 953 Reynols stål Espresso – som kan leveres med de geniale S&S koblinger, for let adskillelse og transport.

Darren har et fast program af racerrammer og mountainbikes som han bygger på individulle mål, men laver forøvrigt alle typer cykler efter hvad kunderne nu måtte ønske sig.

Hans fine sans for detailer og finish i forarbejdningen er imponerende, og leder tanken hen på mærker som Seven og Merlin.
Hans cykler oser langt væk af diskret stil og kvalitet, hvilket efter min mening skal være hele filosofien blandt håndbyggede cykler. En tendens som desværre overses af alt for mange af de nye håndbyggere som ser verden disse år.

Baum Cycles er i en klasse helt for sig selv og jeg syntes det er både modigt og prisværdigt at Darren nu også kommer tættere på de Europæiske cyklister som er på udkik efter noget helt unikt.

CYKELPORTALEN