CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Anmeldelse: VELO Bicycle Culture & Design Anmeldelse: VELO Bicycle Culture & Design
Stereotype cyklister vil sikkert syntes denne bog er tåbelig, men for alle os andre, er den en skøn indføring i cyklingens mangfoldighed og skæve... Anmeldelse: VELO Bicycle Culture & Design

Cykler er alt andet lige, meget mere end det blankpolerede landevejslyn til søndagsturen og den rustne havelåge i cykelstativet på Vanløse Station. Måske ikke for dig, men for mange, er cyklen mere end blot et sportsredskab og transportmiddel. Den er et statement og en livstil, væk fra det zombieagtige rotteræs med alverdens ligegyldige statussymboler i garagen og samtalekøkkenet.

Velo “Bicycle Culture & Design er IKKE den evindelige historie om motionister og cykelryttere som i en af og til dræbende selvhøjtidlig og heroisk tone skal fortælle om deres trængsler på “Det skaldede bjerg” og det nyeste i reklame overklistret Lycra.

Det er derimod historien om de mange skæve eksistenser der alle har det til fælles, at have en dybfølt kærlighed til cyklen og alt det som følger med, men på deres ofte helt egen måde langt, væk fra mainstream og smart markedsføring.

Velo er historien i shortform om en række vilde, passionerede cyklister, rammebyggere, byplanlæggere, kunstere og fotografer, der alle gør en forskel og fremmer cykling som den primære  transportform i bybilledet.

Bogen kommer vidt omkring, lige fra bybudene som lever livet farligt i overhalingsbanen til de kreative mennesker som hvert år viser deres kunstværker langs Tour de France ruten. The Tweed Run er en gruppe eksentriske englændere som har genoptaget den klassiske cykelbeklædning fra cyklens barndom. Men også et nyt brand, sikkert er kendt blandt liredrenge og piger Rapha er nævnt. Den ikoniske foldecykel Bromptons ankerman Andrew Ritchie har naturligvis fået en plads side om side med opfinderen af verdens første foldehjul.

Copenhagenize behøver ingen nærmere præsentation, firmaet som om nogen har gjort lille selvtilfredse Daisyland verdensberømt som cyklernes land, selv vi for længst må se os overhalet indenom af byer og lande som er en smule mere visionære.  Den legendariske Paper Bicycle som har dannet skole for alverdens bycykler, er et andet eksempel på banebrydende cykler.

Velo “Bicycle Culture & Design” er en tidsaktuel og social relevant cykelbog langt væk fra de cykelbøger vi normalt finder på boghandlerens hylder. Den er underholdende og dejlig prikkende til den selvhøjtidlighed som præger cyklingen hos mange i disse år, hvor det mere drejer sig om at være med på beatet end være tro mosd sig selv.

Velo “Bicycle Culture & Design” er på engelsk og udgivet på Gestalter Verlag. Den er på 240 sider og rigt illustreret. Prisen er 35 Euro.

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN