CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Anmeldelse: the Bicycle Wheel Anmeldelse: the Bicycle Wheel
Bygning af egne cykelhjul er en uddøende diciplin, men denne grundbog giver en god indføring i kunsten at bygge sine egne... Anmeldelse: the Bicycle Wheel

Jobst Brandt “the Bicycle Wheel” er lidt af en klassiker indenfor en letlæselig guide til selv at gå igang med at bygge sine egne cykelhjul.

Idag er mere end 90 % af de hjul som sidder på færdige cykler og som udbydes i løssalg, de såkaldte koncept/fabrikshjul. Bygget i store styktal næsten fuldautomatisk som sikrer den stor ensartethed.  Materialerne er blevet bedre så knækkede eger er en sjældenhed.  Men grundprincipperne er stadig de samme: Nav – Eger – Fælg.

Jobst Brandt bog findes kun på engelsk men er meget letlæst og med fine simple illustrationer. Den er opdelt i tre hovedafsnit.

Part 1: The teory of the spoked wheel.
Her får læseren en grundig indføring i de fysiske grundprincipper omkring statisk og dynamisk belastning af cykelhjulet, noget om styrke og stress samt principperne for eger og fælgdesign.

Part 2: Building and reparing wheels
I andet afsnit får læseren en grundig indføring i hvordan man bygger et hjul op fra grunden og hvordan man reparerer det hvis skaden er sket.  Der startes med den korrekte isætning af eger, egerlængde samt opspænding og opretning. De forskellige hjælpeværktøjer gennemgås og der sluttes af med den for hjemmemekanikeren vigtigste diciplin, udskiftning af en knækket eger og efterfølgende opretning.

Part 3: Equation and Tests
Det tredie og sidste afsnit omhandler de matematiske ligninger samt tabeller for de mest gængse eger, nav og fælge (forældet og ikke ajourført) når du skal ud og købe løse eger, navn og fælge. Er du lidt fiks på fingerne vil normalt kunne klare dig med en egerlængde og selv skære dem til i den rette længde og skære gevind med et gevindskæresæt.

Konklusion
the Bicycle Wheel er en god basisbog som vil give dig den fornødne viden for komme igang med selv at bygge hjul. En process som kræver tålmodighed og systematik men som når resultatet endelig opnås er en kæmpe belønning.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN