ZIK ZAK kurs Richtung Frankfurt

Min trofaste tungtlastede cykelekvipage

Filosofiske snørkler om livet og det at gøre cykling til en livsstil, og hvad det deraf giver af udfordringer i vores så “moderne” allestedsværende motoriserede samfund, alt sammen med afsæt i en cykeltur til en media event i Frankfurt.

Hvad får en 62 årig “tosse” til at pakke cykelanhængeren og spænde efter cyklen og sætte kurs mod EuroBico i Frankfurt når man nu bekvemt kan sidde i sin dyrt indkøbte firehjulede ligkiste i kø på motorvejen med aircondition brølende og alt i connectivitet og blive stresset over ikke at kunne komme hurtigt nok frem.

Måske netop derfor. For at komme væk fra det allevegne motoriserede helvede vi som menneskehed omgiver os med, hvor alle har så pokkers travlt med at have travlt og hvor vi i “effektivitetens og omsætningens” hellige navn på mange områder gør mere skade end gavn. #carfreeliving #hamsterwheel

Første ruteforslag foran computeren, som dog langtfra blev sådan

Naturligvis ligger der  en signalværdi i at stoppe op og reflektere over ens færden og gøren her i livet, og prøve at vise nogle bedre takter, fremfor bevistløst at tromle derudaf. I den sammenhæng er små 800 km  da intet at regne for en rask lille cykeltur gennem et Tyskland mange kun kender fra kigget gennem bilruden på en af de mange endeløse motorveje.

Bare rolig kære læser, jeg skal ikke redde verden og på nogen måde spille frelst.  Det er lysten der driver mig, da det giver tifold flere oplevelser end en tur i hamsterhjulet.

Landlig idyl nær Frankfurt

Som globetrotteren Nina Rasmussen siger ”eventyr”, som ”først begynder, når forudsigeligheden slutter” At slippe ud af den forudsigelighed behøver altså ikke at være omme på den anden siden af kloden. Det primære er at prøve at slippe kontrollen for en stund og IKKE at planlægge alt ned i mindste detaljer. Spørgsmålet er så om du tør det ? Tro mig det er en øvelse, der skal læres. Noget som de fleste da efterhånden burde have lært med pandemien. Tag INTET her i livet for GIVET og prøv at slippe tøjlerne ihvertfald for en stund…

Men hvorfor så lige vores tyske naboer tænker de fleste sikkert, mens billeder af bilkøer  “Auf der Autobahn” indfinder sig på nethinden.  (husk lige de fleste af os, selv er en del af det trafikale kaos, tag fat i dig selv og bryd ud af vanens og bekvemmelighedens magt)

Tja når det arbejdsmæssige nu engang fører mod Mainhattan hvorfor så ikke undersøge hvad vores nærmeste store nabo ellers har at byde på, andet end Fahren auf der Autobahn.

Det paradoksale er at Tyskland hvis du søger væk fra Autobahn og storbyer på mange områder er mere fredeligt end lille Danmark. Trods mere end 80 millioner mennesker fornægter areal sig ikke når det kommer til lebensraum. Og det er der stadigt masser af, specielt i den gamle østlige del, der heldigvis stadigvæk halter gevaldigt efter det såkaldte fremskridt i den “bedrestillede” vesttyske del.

På sporet

Mit motto har altid været at skal du have dine medmennesker til at  ændre vaner og livsstil,  må du starte med dig selv, og gå i forvejen med et eksempel.  Dette gælder sådan set alle forhold her i livet. Mange politikere har fundet ud af at der er god pr. i at hoppe på cyklen og iføre sig en cykelhjelm og lidt stramtsiddende Lycra, ihvertfald indtil cyklen bliver udskiftet med ministerbilen :o)

Det samme gælder med hele miljødebatten. Start med dig selv, fremfor at hyle med på BLA BLA koret som den kære Greta Thunberg så rammende proklamerer. Min overbevisning er at så længe vi dyrker forbrug, grådighed og penge som en slags religion, ændrer det intet. Vores moderne livsstil er destruktiv trods alverdens teknologiske opfindelser.  Og det har intet med at skulle gå tilbage til stenalderen og at bo i huler, som skeptikere ofte bruger fordi de kun kan se vækst som den eneste mulige løsning.

Troværdighed er lig med vedholdenhed i min cykel optik. De fleste mennesker brøler i flok men gør sjælden nogen individuel forskel og følger blindt fører hunnen/hannen.

Vel egentlig et godt eksempel på at vi sådan set bare er et flokdyr med en række basale instinkter, der hele tiden kommer i konflikt med vores intellekt. Et intellekt der har ført os vidt, men som på evolutionens lange bane højst sandsynligt bliver vores undergang i hvert fald på denne planet.

I mine yngre dage var jeg kvalitets koordinator i et dental firma, der var placeret på to lokationer i Storkøbenhavn. Et par gange om ugen skulle jeg være begge steder i løbet af dagen og tog cyklen. Det tog mig omkring 5 til 10 minutter længere end i bil. Det kom snart direktionsgangen for øre og Hr. Laursen fik udleveret taxaboner. De blev nu aldrig brugt. I stedet fik vi bedre omklædningsforhold og flere af mine kolleger begyndte skam også at cykle. (det gode eksempel)  Sluttelig fik jeg også en lønforhøjelse, nok ikke af den grund, men naturligvis måtte der købes en ny cykel :o)

Kilometer og højdemeter alene for deres kvantitet hverken kan eller gider jeg mere. Men ligesom så mange andre cykeltosser, har jeg skam også været der. Det kan du læse mere om  her.

Idag skal der være et formål. Det skal først og fremmest være inspirerende at cykle både for krop og sjæl.  Naturligvis bruger jeg også andre transportmidler men primært de offentlige. Min sidste bil var for snart 10 år siden og NEJ jeg savner den ikke !. Den appellerede i den grad til min indbyggede dovenskab og magelighed, og så kostede den kassen at have rullende. Penge jeg hellere vil bruge på andre, for mig, mere givende ting. Min livsfilosofi er jo mindre du har, jo mindre kan gå i stykker og jo mindre har du at bekymre dig om i dagligdagen. LESS IS MORE…

Du har sådan set to valg, et som de fleste vælger at løbe stærkere for at få råd til alt forbrugs ragelsen og de såkaldte statussymboler vi dagligt bliver bombarderet med i en lind strøm, eller to, som mig, at  geare ned og og få et mere roligt og indholdsrigt liv uden at blive stresset og ja undskyld mig behandler vores planet lidt mere skånsomt og så vidt muligt prøver kun at anskaffe sig det strengt nødvendige. Og det er nok her den største udfordring ligger, IKKE at LADE SIG FRISTE og diktere af MAINSTREAM og dem der mener de har patent på det gode liv..

Slut på dagens Disney Evangelium som den kære Onkel Danny i sin tid skrev :o) nu tilbage til selve cykelturen…

Se alle billeder fra turen her

Udsigten fra Munzenberg borgens ene tårn

Omvej mod Frankfurt
Da EuroBico invitationen tikkede ind på redaktionen, opstod ideen til at cykle til Frankfurt med nogle stop undervejs til besøg hos et par cykelproducenter jeg længe gerne har villet stifte nærmere bekendtskab, med henblik på omtale og evt. test af nogle af deres produkter. Urwahn Bikes er en ny komet på cykelhimmelen mens Hase Bikes er en gammel kending ud i specialcykler. Således blev den korteste vej til Frankfurt lidt mere zig zag agtig over henholdsvis Magdeburg i øst og  Waltrop i vest.

Hertil kom nogle uforudsete forhindringer da Tyskland blev ramt af nogle af landets værste oversvømmelser i nyere tid samt min egen overvurdering af tidshorisont og aftaler, sammenholdt med min aktuelle cykelform, og en meget tungt lastet cykel ekvipage. (mageligheden fornægter sig ikke, og undskyldninger for at hoppe på toget)

Tyskerne cykler meget, og langt mere end vi som lille selvhøjtidelige danskere tror. “Vi har jo stadig meget høje tanker om os selv og tror vi stadig verdens bedste” Der foregår så meget på cykel fronten rundt om i verden som i den grad overhaler Danmark indenom, men vi har uden tvivl været et foregangsland på linie med Holland for andre.

Seneste statistikker viser dog at den unge generation cykler stadigt mindre og mindre i Danmark.  Hvor danskernes cykelvaner i høj grad er kulturbestemt som en integreret del af manges daglige transport, er tyskernes udgangspunkt lidt anderledes. Langt den største gruppe benytter stadig cyklen til rekreative formål, men en stadig større gruppe specielt i byerne er begyndt at benytte cyklen til daglig transport. Det betyder også at de store tyske byer i langt højere grad er begyndt at tilgodese cyklismen. Suppleret med en  cykelmedtagning i tog og bus der er tæt på at være noget af det bedste i Europa kun overgået af Schweiz, er det forholdsvis let at være cyklist i kombination med offentlig transport. Læs mere om ECF rapport om cykel og tog i Europa her.

Min tur blev i grove træk planlagt ved hjælp af Komoot appen der så blev korrigeret dag for dag afhængig af hvor jeg befandt mig og hvor jeg kunne finde overnatning.

Jeg er stor tilhænger af at kombinere flere transportmidler, ikke mindst den kollektive. Netop i Danmark giver det en række store udfordringer fordi den kollektive transport i årevis er blevet negligeret til ren dumpekarakter.

Mod Magdeburg
Trods et par tog hop og en færgeoverfart, bliver dagens første etape alligevel næsten 100 km inden jeg sidst på dagen ankommer  til min pension i den sydøstlige udkant af Rostock.  Rostock er bestemt ikke noget forbillede for tysk cykelinfrastruktur, et trafikalt helvede, så ingen grund til at blive her for længe og kigge på biler der holder i alenlange køer. Næste morgen går det sydover på kryds og tværs af mindre biveje.

Berlin Ruten fra København har jeg tidligere fulgt næsten slavisk, men heldigvis hjælper Komoot mig af en række alternative mindre biveje mod Broock. Landskabet er primært fladt af mindre asfalterede veje, men visse steder bliver jeg ledt ud på grusveje gennem store plantage områder med en for Tyskland næsten lammende fred og ro, kun afbrudt af fuglefløjt og en sagte susen fra de tusindvis af vindmøller og solcelleanlæg.  Indimellem vælger jeg nogle spor gennem store skovområder, der trods Extrawheel anhængerens gode offroad egenskaber alligevel er lige udfordrende nok. Læs testen af Extrawheel Brave her.

Sidst på dagen finder jeg den lille flække Broock hvor jeg indlogerer mig på en lille billig pension beliggende i en gammel skole der har tydelige arkitektoniske mindelser fra østtysklands tiden. Efter en fredelig nat og et solidt morgenmåltid og en meget snakkesaglig vært som kunne fortælle i timevis om tiden før murens fald. Jeg triller videre sydover og kommer igennem Marienfliss naturreservat, inden jeg finder den mindre flod Stepenitz hvis bugtende løb følges næsten helt ned til Havelberg hvor den løber sammen med Elben.

Havelberg er et gammel bispedømme fra 946 beliggende på begge sider af Elben. Byen har en spændende gammel bydel og højt over byen ligger den gammel fæstning der forøvrigt blev indtager af danskerne i 1627 og siden overtaget af svenskerne i 1631. Siden er det jo desværre gået gevaldigt tilbage med danskernes lebensraum udvidelser :o)

Syd for byen finder jeg dagen efter en skiltet cykelrute der fører mig over den flade marsk område til Elben som jeg krydser med en lille kabel drevet færge.  Kraftig strøm og højvande, måske en forvarsel om de kommende dages vand til udvortes længere mod vest.

Omkring Burg kommer jeg forbi nogle efter danske forhold ret høje bakker, Kaupenberg og Schanzen Berg der med sin godt 100 meter rager pænt op i det ellers flade landskab. De sidste 25 km ind mod Magdeburg følger jeg en fin cykelrute igen langs Elben.

Magdeburg er en spændende by på størrelse med Århus smukt beliggende ved Elben. Den er nok mest kendt som tilflugtssted for Lutheranerne i 1500 tallet, men blev grundlagt helt tilbage omkring 1030.  Området med de gamle produktionshaller og pakhuse ved floden er i dag omdannet til en kulturelt område.  Samtidig har byen adskellige domkirker. I den mere spektakulære ende findes en afart af det østrigske Hundertwasser. Et spektakulært byggeri der bestemt er et besøg værd.

I Magdeburg besøgte jeg det forholdsvise nye cykelbrand Urwahn Bikes  med deres unikke stålramme med 3D printede muffer. Læs mere om besøget hos Urwahn Bikes her. og testen af Waldweisel cyklen her.

Mod Waltorp
Med min lidt for optimistiske tidsplan med dagsetaper på godt 100 km var jeg en smule presset både pga min ringe form og lidt for megen pikpak. Derfor hoppede jeg på et par lokaltog inden jeg endte lidt nordliger i Hannover. Herfra begyndte terrænet også at blive lidt mere spændende ikke mindst turen gennem Naturreservatet i Wesergebirge og den spektakulære gennemføring ved Porta Westfalica inden det gik sydover mod Bielefeld, heldigvis en søndag så biltrafikken var begrænset.

Hundertwasser på tysk i Magdeburg

Herefter bevægede jeg mig langsomt ind i Ruhrområdet mod næste mål Waltorp der ligger lidt nord for Dortmund. Ruhrområdet som tidligere var Tysklands dårlige samvittighed er idag et rent og fredeligt og meget afslappende område at cykle igennem ikke mindst de mange floder og kanaler med de nu mange forladte industribygninger og miner.  Floderne benyttes i dag primært til fritidssejlads. Et skønt sted at cykle specielt for børnefamilier.

Hase Bikes er en af den slags cykelfabrikker der kom til verden som et idealistisk projekt om at hjælpe andre med bevægelsesmæssige udfordringer , og som siden har udviklet sig til et millionforetagende. Men det er en helt anden historie hvis besøgs artikel er i skrivefasen og som du snart vil kunne læse her på Danmarks uafhængige cykelportal.

Pause…

Mod Frankfurt
På grund af de massive oversvømmelser måtte den oprindelige rute stik syd opgives. Jeg cyklede derfor lidt tilbage og hoppede skiftevis af og på nogle lokaltog inden jeg sluttelig hoppede af i Marburg og igen begyndte min sidste cykelfærd sydover nu gennem et landskab der i stadig større grad mindede om mine elskede bjerge (stigninger og bjerg lignende landskaber).

Jeg følger floden Lahn som bugter sig ind og ud gennem dalen og kommer igennem den ene idylliske landsby efter den anden. Sidst på dagen kommer jeg ud i et mere åbent men temmelig bakket landskab med masser af flotte views.  Middelalderbyen Munzenbergs vartegn med borganlægget på toppen kommer til syne. En bænk indbyder til lidt panoramisk nydelse inden jeg finder min pension inde i byen i gammel gård med pension i den ende  og dyreklinik i den anden. Jeg smutter en tur på toppen og kigger nærmere på det dobbelt tårnede borganlæg inden jeg går ned i byen og indfinder mig på byens eneste åbne restaurant hvor den næsten obligatoriske tyske spise wienersnitzel skylles ned med et stort glas tysk fadøl. Hjemturen går forbi en række af de smukke velbevarede huse og den makabre galge i udkanten af byen.

Mainhatten skylinen i Frankfurt – hjemsted for Eurobike fremover …

Sidstedagen er ren paradekørsel ind mod Frankfurt hvis skyline langsomt kommer til syne.  Lidt en kontrast efter godt to uger stort set at have cyklet på fredelige veje, spor og stier atter at være tilbage i storbyjunglen. Efter tre messedage med alt cykelrelateret hopper jeg cykel mæt på et af de effektive og direkte tyske ICE tog mod Rostock, med både cykel og anhænger.

Tankevækkende at cykelanhænger kombinationen på hele Tysklands færden ikke afstedkom en eneste negativ bemærkning. Først ved den nye Orehoved Station var den gal med bureaukratiet og emsige danske passagerer, trods at anhængeren kan skilles fra cyklen og bæres som en klapvogn/kuffert. Indrømmet jeg er sku’ af og til en smule krænkelses- og dansker træt :o)

Omkring flytrafik contra tog i Europa, som et alternativ, er der lang vej endnu for os Europæer, med mindre hverken udgifter eller tid er vigtigt. Men det kan lade sig gøre men det tager tid og er lidt mere besværligt.

De japanske bullettrains er et forbilledlig eksempel, men de startede også i tresserne og gik meget systematisk og konsekvent til værks. Min engelske cykelkollega Carlton Reid, forfatter til de fremragende bøger Roads where Not Built for Cars og  Bikeboom, vi begge har anmeldt, blev for nylig inviteret til at holde et indlæg på VeloCity i Lissabon og ville tage toget frem for fly. Det ville koste tre gange så meget at køre på skinner og naturligvis tage længere tid, så han takkede pænt nej tak. Hvorfor skal det være så dyrt at køre i tog sammenlignet med fly.

Der er flere af de mest passionerede delegerede til VeloCity konferencen der cykler hele vejen bl.a  Cyklistforbundets nye landsformand og flere producenter af cykler og udstyr er også begyndt at vise gode takter bl. a Tern Bicycles, der under Eurobike cykler til og fra messen.  Gode takter der langt end af cykelvejen giver en lidt større troværdighed for produktet og firmaet bagved fremfor kun at skulle smide en masse cykler over disken i en fart og tilgodese grådige aktionærer.

Ingen tvivl om at elcyklen har gjort det noget lettere at være såkaldt idealistisk, hvis man ikke lige er vant til den slags cyklistiske og fysiske udfordringer.

Selv har jeg  praktiseret det flere  gange i forskelligt set-ups. Du kan læse om en af dem her. Indrømmet ændring af vaner kan være svært, men efter nogen tid kan du med et stort smil på læben med hovedrysten se dine kollegaer sidde i deres dyrt indkøbte biler og ikke komme nogen vegne. JUST DO IT OG SIMPLE LIVING…

Se alle billeder fra turen her