CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Den ultimative cykel campingvogn Den ultimative cykel campingvogn
Med Mody Bicycle Caravan kan du campere bekvemt og behageligt på cykelturen. Komfort har dog sin pris i mere end en forstand. Den ultimative cykel campingvogn

Outdoor industrien har oplevet en nærmest eksplosiv vækst i disse Pandemi tider hvor alt som kan kravle og gå nu skal ud og opleve naturen med alt i dyrt friluftsgrej.

Cykelcamping har altid været for de få selvom den nye Bike Packing trend naturligvis har øget interessen. Med udbredelsen af elcyklen er en decideret cykel campingvogn nu blevet mere aktuel.  Med Mody Bicycle Caravan er konceptet for alvor ved at blive voksent, langt væk fra de mange garage mæssige selvbyg konstruktioner vi gennem tiden har stiftet bekendtskab med.

Tyske Mody Plast blev grundlagt i 1995. Deres primære produkter er komposit dele til motorsport industrien. Med pandemiens indtogsmarch aftog efterspørgslen efter motorsport dele markant, da alle løb blev aflyst.

Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinne, så Mody Bicycle Caravan opstod. En letvægts komposit cykel campingvogn, hvis interne styrke eliminerer brug af en metal chassis. Udført i vakuumformet kulfiber og fiberglas udformes den som en dråbeformet skal hvor hjulophæng og træk beslag spændes direkte fast.

Mody findes i tre versioner, en tur model som triller på 26” landevejsdæk, en trekking model også med 26# hjul men med kraftigere Schwalbe Smart Sam Plus hybrid dæk. Endelig der Outdoor modellen med 26” 4,8” fat dæk fra  Schwalbe Jumbo Jims. Denne model har også en højere frigang på 33.6 cm mod de øvrige modellers  29 cm frigang hvilken gør den mere velegnet offroad.

Alle tre modeller er godkendt til at køre op til 25 km/h efter gældende europæiske hastighedskrav for elcykler.  Campingvognen har skivebremser og baglys.

Angangen til Mody foregår gennem en sidedør.  Dimensionerne er rets må og kun til en person 208 x 86 x 102 cm. Som ekstra tilbehør findes et sammenklappelig udvendigt køkken og kølere. Der er indvendigt lys og regulerbar ventilation i taget og døren.

Vægtmæssigt ligger de enkelte modeller mellem 42 og 50 kg. Under kørsel kan de laste 50 kg og stationær 190 kg med støttefødder udslået. Priser mellem €4,999 og €6,999.

Link

CYKELPORTALEN