CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Top 10 mountainbikespor i Danmark Top 10 mountainbikespor i Danmark
De 10 Spir er de bedste MTB-ruter i statens skove. Top 10 mountainbikespor i Danmark

De-10-Spir-01

Miljøministeriet og Naturstyrelsen har lavet en oversigt over de 10 bedste MTB-ruter i statens skove. Du kan se de enkelte MTB-ruter på et kort med angivelse af sværhedsgrad, højdeprofil, længde mm.  Desuden kan du hente ruterne ned på din GPS.

Ruterne har farver så man kan vælge ud fra sværhedsgrad.

  • MTB-ruter: Blå, rød, sort – og orange
  • Blå MTB-ruter er lette, røde ruter er middel og sorte ruter er svære. Ligesom på ski.
  • Orange MTB-ruter skal man tage sig i agt for. De svarer til sværhedsgraden ”ekstrem”. De bør kun køres med fuldt sikkerhedsudstyr.

Ruterne er kun afmærket på kortet – de er altså ikke mærket op med de 4 farver ude i naturen.

De-10-Spir-02

MTB-ruter over hele landet
Prøver man alle 10 MTB-ruter, er der lagt op til meget forskellige naturoplevelser. Man kommer over klipper på Bornholm, af smalle skovspor nord for København og langs sandede klitter ved Vesterhavet. De 10 områder med MTB-ruter ligger i Rold Skov, Almindingen, Klosterheden, Klinteskoven, Hareskoven, Svinkløv Klitplantage, Nordskoven, Blåbjerg Klitplantage, Bidstrup Skovene og Store Dyrehave/Tokkekøb Hegn. Gennemfører du alle ti ruter kan du blive optaget i Hall of Fame.

40 ruter i statsskovene
I alt findes der mere end 40 MTB-ruter med en samlet længde på 350 kilometer i vores statsskove. Mountainbike er en af de hurtigst voksende motionsformer i Danmark. Mange cykler i en klub, men langt flere dyrker MTB blot ved at finde cyklen frem og tage i skoven, lige når det passer ind i hverdagen.

Link

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN