CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Specialized Sequoia Expert TEST: Specialized Sequoia Expert
Sequoia er en af den slags cykler hvor man skal nulstille alle forventninger og forudannelser for for alvor at kunne påskønne dens potentiale. Kan... TEST: Specialized Sequoia Expert

specializedsequoia04

Navnet Sequoia kender naturelskere som den amerikanske nationalpark der rummer nogle af verdens største nåletræer Sequoiadendron giganteum. Specialized Sequoia var en af firmaets første cykler og blev lanceret i midten af halvfjerserne og fulgte branded i mange år i forskellige udførsler. Nu fire årtier efter genlanceres den som en del af Specialized Adventure Gear serie og er samtidig en kærkommen lejlighed for Specialized til igen at slå på tromme for stål som stelmateriale, der netop med Gravelbike trenden igen har fået yderligere aktualitet.

specializedsequoia09

Ifølge Specialized er den nye Sequoia tænkt placeret mellem de to allerede eksisterende Adventure modeller, den offroad/touring orienterede AWOL og den hurtige race orienterede Diverge. Sequoia er svær at sætte i bås og det skal man heller ikke. Den er cyklen for dem som gerne vil have en alsidig allrounder, landevejsracer, turcykel, gravelbike you name it ! I en flot indpakning med de sporty egenskaber i behold. Er du til den nye trend Bikepacking, er Specialized også leveringsdygtig med deres egen taskeserie kaldet Burra Burra. Standard er alle modeller monteret med 700C hjulsæt og de fremragende nye Sawtooth dæk. For dem som gerne vil prøve kræfter med en mere mountainbikeagtig setup findes et aftermarket 650C hjulsæt som passer til cyklen.

specializedsequoia05

Slogannet fra halvfjerserne “1,000 Decisions Properly Made.” er genindført og refererer til en udviklingstid på mere end to år. Specialized har gjort meget ud af at tilpasse kronrørs og saddelrørsvinkler i forhold til de forskellige rørlængder på de seks forskellige rammestørrelser fra 50 til 61 cm. Sequoia findes i tre udstyrsvarianter og et løst rammekit for dem som selv vil sætte deres drømmesetup. Rammen er den samme på alle modeller mens forgaflen er i kulfiber på de to dyreste og rammekittet, mens der er en stålgaffel på den billigste model. Topmodellen er med x1 drivetrain og er den mest offroad sporty model, mens de øvrige er med dobbelt kranksæt og lidt mere landevejs/touring gearet. Prismæssigt ligger de mellem godt 8 og 30 tusinde kroner.  Cykelportalen har været så priviligeret at få lov at låne topmodellen Expert med x1 drivetrain til test.

specializedsequoia07

Specifikationer

  • Ramme: Premium Cr-Mo med flat disc mount og fittings til skærme og bagagebærer
  • Forgaffel: Specialized FACT kulfiber  med intern kabelføring, og fitting til skærme og flaskeholdere
  • Gear: SRAM Force 1 Type 2.1, 11-speed
  • Gear/bremsegreb: SRAM Force Hydraulic Disc
  • Bremser: SRAM Force 1, hydraulisk 160mm
  • Kasette: Shimano Deore XT, 11-speed, 11-42t
  • Kranksæt: FSA SL-K Light ABS Compact 42t
  • Krankbox: FSA BB386 EVO
  • Hjul: Specialized Adventure Gear Cruzero
  • Dæk: Specialized Adventure Gear Sawtooth 700 x 42mm
  • Styr: Specialized Adventure Gear Hover 420 mm
  • Styrtape: Specialized Adventure Gear S-Wrap Canvas Tape
  • Frempind: Specialized Pro SL, alloy, 4-bolt
  • Saddelpind: Specialized CG-R, FACT carbon, single bolt, reflective, 27.2mm
  • Saddel: Body Geometry Phenom Comp, hollow Cr-Mo rails, 143mm
  • Størrelser: 50, 52, 54, 56, 58 og 61 cm
  • Vægt: 10.9 kg
  • Pris: kr. 28.899,-

specializedsequoia03

Flere billeder af testcyklen her

Afprøvning
Den nye Sequoia er dejlig understated i sin fremtoning med en klassisk mat cremefarvet lakering og matchende styrbånd og saddel i grå canvas. Udstyrsmæssigt er den en skønsom blanding af det nyeste trendy og “gammeldags” gennemprøvede ting. Lige fra 142 mm Thru aksler til standard BB386 krankboks. De tre modeller er en nøje afstemt Specialized systemløsning hvor de enkelte komponenter er afpasset hinanden i forhold til den prisklassen. Selve rammen er i TIG svejst CrMo med noget i vore tider så sjældent som udvendig kabelføring, fuldt indkapselt, der er let at vedligeholde og reparere hvis uheldet er ude i bushen. Det samme gælder de ens egerlænger i både for og baghjul. Godt tænkt… I det hele taget bærer Sequoia præg af at være en realworld letvægtstourer forberedt på det meste, lige fra de fremragende inverse mønstrede Sawtooth dæk til alt i fittings for montage af tre vandflasker, bagagebærer og skærme samt fitting på forgaffel. Hjulsæt og dæk brillierer ved sin heavy duty udførsel. De ruller fremragende på landevej og har rigtig god vedhæftning både på tørt og fugtigt underlag offroad. Eneste minus er at de samler småsten som sætter sig fast på tør grusvej.  Hjulene har 25 mm brede fælge som gør dem egnet til dæk med stor bredde. De er bundsolide og forberedt for tubeless, men rigtige eventyrcyklister bruger nu stadig dæk og slange :o) Det brede Hover styr giver god kontrol og vinklingen af grebene giver den perfekte ergonomiske position af ens håndled, bravo…

specializedsequoia10

Geometrien på rammen er lidt speciel med en stejl kronrørsvinkel på 71,5 gr (st 54cm) i kombination med et fremløb på 67 mm på kulfiberforgaflen som giver en kvik styrrespons i kombination med god retningstabilitet. Dette underbygges yderligere af en lang aksellængde på 1037 mm i kombination med bagstag på 440 mm og en saddelrørsvinkel på 74 grader. Det betyder at cyklen både er meget retningstabil (minder om den klassiske Daves MTB fra 80 erne ) og samtidig gør den meget behagelig at cykle langt på, specielt med bagage. Hertil kommer en stor alsidighed og mulighed for at kunne sætte stort set alle hjulstørrelser, og bredder dæk på den, op til 47 mm (650B). Subjektivt syntes jeg at 650C hjulene (som er optional) fungerer bedst på de små stelstørrelser fra 54cm  og ned og gør cyklen mere harmonisk men det er noget du som bruger selv kan eksperimentere med og er sikkert et temperements spørgsmål.

Udstyrsmæssigt har vi kun små bemærkninger.  Expert er udstyret med SRAM Force 1 gear og hydrauliske bremser som fungerer uovertruffen. Men i kombination med en Shimano XT 11-42 kassetten kan syntes som et lidt underligt valg da SRAM egen 11-42 kassette altså bare fungerer mere præcist. Kranksættet fra FSA er udmærket men den valgte krans på 42 i kombination med 42 giver det en 1:1 udveksling som for nogle ikke være lavt nok, specielt med Bikepacking setup. Det er dog let at ændre ved at skifte klingen foran til en 38 eller 36 tands. Den futuristiske saddelpind med elastomer dæmpning syntes lidt unødvendig og ikke specielt velegnet når der skal sidde en saddeltaske og slet ikke Specialiazed egen BurraBurra som skal skrues på saddelpinden. Sequoia med sit stålstel og de brede dæk af natur rigelig eftergivelig og komfortabel for de fleste.

specializedsequoia02

Men har cykelverdenen så brug for sådan en cykel, vi har jo allerede racercyklen, crosscyklen og mountainbiken ? Måske du kender det, jo flere cykler jo flere valg og jo større frustration,når du skal ud og cykle. Hvad skal jeg vælge idag ? Med Sequoia cykeltypen er vi tilbage til det som det hele drejer sig om, en cykelglæde og frihed som stort set kun er begrænset af dig, når din lyst til eventyr off the beaten track melder sig og alt sammen i en og samme cykel. Det er temmelig befriende bare at have en cykel som altid står til rådighed i tæt på optimalt setup og giver en’ fuld mulighed for at kunne improvisere på sine cykelture.

Selv skal Specialized  have stor ros for at have modet til at lancere en cykel som på mange måder afviger fra deres normale praksis og langt væk fra de sædvanlige kasser og kategorier vi normalt gerne vil sætte cykler i. Skal du give Sequoia fuld retfærdighed skal du nok nulstille dine forudindtagede forventninger og referancer før du vil opleve cyklens sande potentiale og en helt ny cykelverden, men vil så højst sandsynligt heller ikke blive skuffet.

specializedsequoia11

++++
Meget velkørende
Universal anvendelighed i flot indpakning
Sawtooth/Cruzero dæk hjulsættet er velgennemtænkte
700c/650B kompatibel hjulsetup.

– – – –
Lidt høj vægt sammenlignet med sine nærmeste konkurrenter
Prisen for elitemodellen er høj, det bedste køb er Expert modellen

 

specializedsequoia08

Konklusion
Sequoia er en uhyre alsidig cykel som altid er klar til dine nye cykeleventyr. Både design og køremæssigt er den meget velafstemt. Fremtidssikret mht til hjulstørrelser, og montreing af ekstraudstyr. En cykel som vinder ved nærmere bekendskab og som er en god eksponent for en’ cykel til det meste.

Vurdering-4

Link

 

 

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN