CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Test af Melon Helmets Test af Melon Helmets
Markedet for de populære skaterhjelme er kæmpestort. Vi har testet en af de nyeste af slagsen fra tyske Melon Helmets. Test af Melon Helmets

Melon-05

Markedet for de populære skaterhjelme er kæmpestort og der findes et hav af forskellige fabrikanter. Seneste skud på stammen er tyske Melon Helmets.  De har kun været på markedet i godt og vel 2 år, man har allerede gjort sig positivt bemærket med at vinde en Eurobike ward i 2013 og en reddot award i 2014. Desuden har de opnået nogle meget fine bedømmelser i sammenlignede test af hjelme hvor de ligger helt i top.  Navnet Melon kunne næppe være mere passende, selvom varebetegnelse skaterhjelm er en smule misvisende, primært fordi netop den hjelmtype har fundet stor udbredelse til meget andet end lige rulleskøjter og skateboard. Melon Helmets er sikkerheds godkendt til både cykling, BMX, rulleskøjter og skateboard.  Melon hjelmen er lavet af ekstra stærk polycarbonat der  gør hjelmen meget let. I følge producenten skulle vægten på de 250 gram være 30 % lettere end tilsvarende skaterhjelme.  Hjelmen er TÜV testet og godkendt som cykelhjelm.

Melon-09

Specifikationer

  • Farver: 24 forskellige
  • Vægt: 250 gr.
  • 12 luftkanaler
  • Ekstra god pasform og beskyttelse
  • 3 sæt Coolmax skumindlæg
  • Skruejustering i nakken
  • Klemmefri magnetlås ved hagen
  • 360 grader reflektering
  • Størrelser: XXS-S ( 46-52 cm) M-L (52-58cm) XL-XXL (58-63cm)
  • Pris: kr. 499,-
  • Ekstra tilbehør: Vista Visir

Melon-03

Afprøvning
Melon Helmets følger de klassiske konstruktionsprincipper for moderne cykelhjelme, i form af en to lags In-Mold konstruktion. Yderskallen er i polykarbonat mens inderskallen er i slagfast EPS.  Hjelmen leveres med tre CoolMax skum indsatser så man indenfor de tre standardstørrelser kan tilpasse hjelmens pasform til sit eget hoved.  Hjelmen har et drejehjul i nakken til fastspænding samt en smart detajle iform af en magnetlås til remmen. Det gør det superlet at løsne og spænde remmen. Yderligere justering af remmene foregår med et par små snaplåse.

Melon-06

Bærekomforten er rigtig god, men mærker tydeligt den lave vægt og de fine skumpuder som støtter rigtig godt.  Hjelmen har 12 runde ventilationshuller som i kombination med de indvendige luftkanaler giver for den type hjelm en forbavsende god ventilation. Til almindelig bykørsel får man det aldrig for varmt. En anden positiv ting er CoolMax indlæggene som subjektivt ikke føles så “våde” som almindelige skumindlæg.  Som ekstra tilbehør kan man købe et fikst visir der klikkes fast på indersiden af hjelmen. Det fås i 5 forskellige nuancer. Selve testhjelmen var i en mathvid farve med nogle store plastre på, vældig sjovt og meget originalt. Men i øvrigt så fås hjelmen i alverdens farver lige fra blomster til ensfarvet uden pjank og pjat.  Melon Helmets er en rigtig fin hjelm som opfylder alle de krav man kan stille til en hjelm og så ovnikøbet til en yderst fornuftigt pris.

Melon-02

Konklusion
Melon Helmets er et forfriskende bud på en cykelhjelm som gør det hele lidt mindre højtidligt. Naturligvis er den først og fremmest tænkt til aktive unge mennesker men også som dagligdagshjelm vil den være oplagt.  Sikkerhed og funktionalitet er i top, og dette i kombination med de sprælske designs  gør den til et oplagt valg for børn i alle aldre.

Melon-04

Vurdering-4

Melon-07

Link

CYKELPORTALEN