Cykelproduktion behøver ikke nødvendigvis at være stort…
BESØGS ARTIKLER 24. november 2022 CYKELPORTALEN
Danmark uddanner for mange cykelmekanikere – men hvis man går tilbage til rødderne er der bedre muligheder – fra cykelmekaniker til rammebygger, nye tider – nye muligheder
Cykelbranchen er mange ting, og jeg skal på ingen måde anfængte den ”traditionelle” cykelforretning og cykelgrossist, der har en god levevej, og hver dag gør livet lettere for adskellige cykelforbrugere. Men i takt med at der bliver stadig flere og flere udbydere af cykeludstyr og cykel serviceydelser, er det mere end nogensinde vigtigt specielt som ny, at kikke en smule alternativt på sine muligheder. Denne artikel er først og fremmest henvendt til at inspirere den nye unge generation af cykelmekanikere til at tænke lidt ud af boksen og måske starte en lidt anderledes levevej med cykler som levner dem lidt større chancer, fremfor at gå i de samme spor og ”træde” de etablerede mere end højst nødvendigt over tæerne.
En af de discipliner der undervises i på uddannelsen som cykelmekaniker, er at svejse et cykelstel. Et i mange år uddødende håndværk, som de fleste cykelmekanikere kun prøver på skolebænken, men som kan rumme en mulighed for en ”alternativ” ny og spændende levevej. I vores så moderne tider gælder det om hele tiden at være i bevægelse og se muligheder, Dette gælder alle brancher, og som vi tidligere har berettet, er der tendenser mod, hvor stort før var IN, er SMÅT ligeså godt. Så hvorfor ikke selv konstruere cykelstel fremfor at skrue på de andres, eller måske kombinere de to ting, og tilmed tjene gode penge og have nye spændede udfordringer hver dag. Utopi vil nogle sikkert mene. Måske ! ,men ikke desto mindre er der en blomsterne ny ”industri” vores nabolande.
Cykelportalen har tidligere besøgt NAHBS og senest også Bespoked i England, og alle de stelbyggere vi har talt med, kan melde om fyldte ordrebøger og ventelister på deres arbejde. Og vel og mærke bestillinger fra hele verden. Tendensen er svær at neglisere. Hvor det før var dobbeltcarport og samtalekøkken der var hittet, er der nu en stigende gruppe af cykelforbrugere, der har pengene og som er villige til at bruge dem på livstilsprodukter af den unikke slags. Produkter de de selv har været med til at specificere lige fra geometri til udstyr, lakering samt andre individuelle firnurligheder. Den type forbruger findes naturligvis også i Danmark, men det store potentiale ligger i Danmarks position som et lille land med en gammel cykelkultur, der er vidt berømmet i det store udland og som vil tiltrække købere fra al verdens lande. Der findes millionsvis af potentielle cyklister derude. Vi har været der før ”hvad der kommer til præsten smitter af på degnen”
Udbudet af rammebyggere i Danmark er stadig forholdvis lille, men der findes en lille håndfuld som har gjort det til deres levevej. De fleste lever det anonyme liv, mens andre har slået stort brød op. Og i denne kontekst menes med rammebygger, ikke dem som sidder ved en computer og tegner, og herefter sender datafilen til en stor producent i fjernøsten, al ære og respekt for det.
- Dansk cykelhåndværk i verdensklasse
- BenBen skifter gear
- Fra Båd til Træcykel
- Stolte traditioner og flot håndværk
Nej alt benarbejdet gøres selv, lige fra opmåling til tilpasning og svejsning af rør. Nogle lakerer også selv deres stel. Det paradoksale er at når man arbejder på den måde, er prisen ikke nødvendigvis længere et afgørende forhandlings argument. Flere af stelbyggerne beretter at hvis de er for ”billige”, oplever nogle forbrugere det som dårlig kvalitet. En påstand der underbygges af cykellegenden Gary Klein, da han i sin tid lancerede sine første Oversize aluminiumsrammer til ”dumpingpriser”, og egentlig først for alvor fik succes, da han mere end fordoblede prisen. At han så siden blev opslugt af Trek Bicycles, er en helt anden historie.
Ingen Brixit i Bristol
Som vores seneste besøg i Bristol viste, er der fuld fart på stelbyggerne i England, der med det engelsk ord populært går under Bespoked. Ikke kun de basale steltyper i stål og titanium har en stadig voksende skare af håndværksmæssige velfunderede og kreative selvbyggere, selv kulfiber og aluminium er igen nået ned på håndværksmæssig enkeltmandsproduktion.
Naturligvis er England ikke Danmark, og dog. Når stelbyggere fra Norge, Holland, Italien, USA ja sågar Australien tager vejen forbi, så kan initaitivrige iværksættende danskere vel også, og nogle stykker har da også tidligere deltaget.
Skal man gøre sig i selvbyggerbranchen skal de håndværksmæssige færdigheder naturligvis være på plads, men også en dybfølt og ægte PASSION samt en vis portion kreativitet for det gamle håndværk, er gode kort at have på hånden.
Vi fik en snak med nogle af stelbyggerne på dette års Bespoked i Bristol. Kendetegnende for de fleste er at de ingen formel uddannelse har, men en dyb passion for det ”gamle” cykelhåndværk, som for manges vedkommende er kommet via interesse for cykler og cykelsport. En passion de har udviklet ved at lære færdigheder hos eksisterende rammebyggere, eller at gå på dedikerede engelske skoler der udelukkende underviser i bygning af stel. I det hele taget præger ”the hard way” disiplinen, ved at bygge masser af stel, først til sig selv og siden til venner og bekendte. Naturligvis er der mange veje ind i den ædle kunst, og I Danmark vil en uddannelse som cykelmekaniker absolut være en af dem, men måske uddannelsen skulle revideres en smule, omkring oplæring i det gamle håndværk eller supplere den med kurser hvor man hentede garvede stelbyggere ind som inspirende mentorer.
Cykel fra de norske fjelde
Sander Kommedahl er en ung Norsk Gut fra Trondhjem der i sin Stålstua bygger klassiske rammer, der bringer smil på læben, når man triller ned ad nostalgiens landevej på hans Heim 1 og Heim 2 rammer. Sander blev inspireret til at blive selvstændig efter et kursus i Minnesota hos en lokal rammebygger, Paul Wyganowski der har en fortid hos HED Wheels. I 2014 åbnede Sander sin egen cykelforretning i Trondhjem og ret hurtigt meldte lysten sig, til at have sit eget cykelmærke i sortimentet. Sander arbejder med den helt klassiske og lettest tilgængelige teknik, loddede muffe stel.
Belgisk Ynde
Belgisk fødte Adeline O’Moreau tilhører en, stadig større gruppe af kvindelige rammebyggere, der er kendetegnende ved at have en forfriskende anderledes tilgang til et ellers mandsdomineret fag. Med en baggrund som Crossrytter ved hun alt om, hvad der kræves af en god cykelramme. Adeline arbejder på en lidt anden måde end de fleste andre rammebyggere, der ofte færdiggør en ramme af gangen. Hun arbejder i små serier på tre eller fire rammer. Det betyder at hun kan arbejde mere effektivt og holde en højere kvalitet samtidig med at omkostningerne holdes nede. Normalt tager det hende to uger at færdiggøre en serie hvorefter de sendes til individuel lakering.
Adeline’s cykler er konstrueret til at blive brugt, og hun har sin helt egen tilgang til hvordan en god ramme skal konstrueres. Det gælder om at gøre det rigtigt første gang. Derfor efterbearbejder jeg ikke svejsesømmene, for at få en glat overflade da det har indflydelse på den måde rammen i sidste ende vil opføre sig, når den er færdig. Derfor gør jeg mig meget stor umage med at lave en flot svejsning i første forsøg.
Den mest iøjnefaldende model blandt de tre cykler hun havde med på messen var Mercredi Sausage En crosscykel med en lav og aflang geometri tilpasset en lille lav rytter. Da Adeline kom til lakeringen, fik hun en ”skør” ide. Hun kontaktede illustrator Thomas Slater der gav cyklen sit umiskendelige gravhunde look med 87 gravhunde i forskellige størrelser. Ikke uventet fik den charmerende Adeline O’Moreau hele to priser, en fra Columbus Tubing og en fra Chris King på årets messe.
Métier Vélo
I den noget mere afvancerede ende og med produktion som en mellemting mellem moderne serieproduktion og gammelt håndværk fandt vi Jamie White. Han arbejder arbejder i titanium og kulfiber. Kulfiberrørene er samlede med 3D printede titaniumsmuffer, som er helt individuelle i forhold til den rammegeometri han og kunden blivet enige om. Ved at samle kulfiberrørene med muffer opnår han fuld frihed omkring individuel tilpasning. Jamie White bygger en ramme af gangen indenfor landevej, cross og gravel segmentet.
Træcykel med justerbar geometri
Et mere kuriøst indslag stod Peter Charnaud for. Ud over hans evner til at bygge flotte rammer i træ kaldet Woodenbike viste han en verdenspremiere på et kronrørs modul med trinløs justerbar vinkel. Systemet er patenteret og i første omgang monteret på hans egne mountainbikes. De fleste cykler for sjov, og har ofte kun en cykel, hvorfor den gerne må være så universel anvendelig som mulig. Peter Charnaud har udviklet et kronrør med trinløs ændring af vinklen mellem 50 og 70 grader. I første omgang tænkt til mountainbikes og som en komponent der kan bygges ind i alle cykeldesigns.
Skal vi skrive din historie næste gang, Cykelportalen er altid på udkik efter spændende historier fra branchen, lille som stor.
Se billeder fra Bespoked her