TEST: Blændfri lygtesæt
LYGTERTEST 11. februar 2019 CYKELPORTALEN
Intelligent cykellys, er det nye hotte i cykelbranchen, hvor producenterne nu bryster sig med alverdens GPS og smartphone firnurligheder til styring af lyset. Men kvalitetslys bliver det næppe, da de selvsammen lygter for størsteparten stadig er baseret på en enkelt LED monteret i en rund optik, som giver det som i folkemunde kaldes lommelygtelys, altså lys som stråler hele vejen rundt i en kegle. Ikke videre intelligent i vores optik.
Til denne test kikker vi nærmere på et sæt lygter fra Spanninga og Lezyne , der begge er godkendt efter den tyske StVZO (Straßenverkehrs-Zulassungs-Ordnung) der er et regelsæt om at cykellygter til brug på landevejen ikke må blænde. Den største forskel på rigtige blændfri lygter og dem som påstår at de er blændfri, er placeringen af lysdioderne i toppen af lygten så de ikke er direkte synlige forfra men stråler via optikken. De lygter hvor dioden sidder på den traditionelle måde i midten og er blændet af mekanisk fungerer i praksis ikke.
Danske cykellygter og lovgivning
Det danske lovgivning er ikke særlig specifik med hvad de mener med at en lygte ikke må blænde, hvorfor vi ser en mængde endog meget kraftige rundspredende lygter ude på landevejen der selvom de er viklet ned i vejen blænder pga af deres opbygning med rundt kegleformet lys. Den danske lovgivning stiller krav om sidelys, 300 meters sigtbarhed og en brændtid på min. 5 timer, der kan omgås ved at tilbyde flere lysstyrker hvor kun en, som regel den svageste opfylder kriteriet.
Lumen vs Lux
Når du køber en lygte med f.eks 2000 lumen er det ikke nødvendigvis nogen indikation for kvaliteten af lyset. Lumen er udtryk for intensiteten af lyset, det maksimal output målt i et kaliberet lyskammer. Derfor bruges lumens ofte i opgivelserne da man kan få de højeste værdier og som bekendt er mange forbrugeres opfattelse af kvalitet ofte lig med kvantitet. Som almindelig cykelforbruger har du intet at bruge tusindvis af lumens til hvor halvdelen af lyset alligevel går til spilde op i den mørke luft, forbi producenterne ikke gør sig den ulejlighed at konstruerer en ordentligt optik. Lux derimod, er området der oplyses også medregnet. 1 Lux er lig 1 lumen/m2. Derfor væsentligt lavere værdier, men en bedre indikator for den reelle kvalitet af lyset på et givent areal. Læs mere om Lys på linkene nederst i denne artikel.
Specifikationer Lezyne
- Power Pro 80+: Maks 80 lux (290lumen)
- 3 lystyrker
- 1 Cr LED
- CNC Aluhus i sort eller sølv
- USB kabel
- Integreret gummi befæstigielse
- Vægt: 222 gram
- Pris: Set til 699,-
- Strip baglygte 35 lumen
- 5 LED
- 2 lysstyrker
- Vægt: 66 gram
- Composithus med gummistrap
- Pris: set til kr. 299,-
Specifikationer Spanninga
- Axendo 60 Lux (300 lumen)
- 3 lysstyrker
- 2 LED
- USB kabel
- Løst styrbeslag
- Støbt aluminiums hus
- Vægt: 210 gram
- Pris: set til kr. 499,-
- Arco baglygte 30 lumen
- 24 LED
- 3 lysstyrker
- Vægt: 30 gram
- Plastikhus med gummistrap
- Pris set til kr. 199,-
Afprøvning
Spanninga er en hollandsk producent grundlagt i 1918. De begyndte med lys så tidligt som 1920. I 2015 overtog de cykellys divisionen fra Philips. Axendo 60 forlygten benytter den af Philips udviklede optik. Lygten er en forholdvis stor enhed som sættes på styret via en løs holder med en drejbar fatning, så lygten kan vinkles +/- 5 grader. Huset er i aluminium med en lækker gummioverflade. Lygten tændes på toppen ved at trykke den lille knap ned i et sek. Den tænder altid i maks lysstyrke. Denne kan ændres i to lavere step ved yderligere et par tryk. Holdes knappen nede i 1 sek slukker lygten. Lygten oplades via stikket på undersiden og det medfølgende usb kabel. Der er en lille grøn lysdiode som viser ladestilstand, den skifter til rødt blink når lygten er ved at løbe tør.
Arco baglygten er en smart smal sag med hele 24 LED. Den monteres på saddelpinden med den medfølgende meget tynde gummibånd, der i vores tilfælde knækkede. Der er to faste lysstyrker og et langsomt blink. Lampen tændes på toppen og oplades i bunden via det medfølgende usb kabel.
Lezyne er en amerikansk producent grundlagt i 2007 af Micki Kozuschek, der først fik succes med Truvativ, der idag er indlemmet i SRAM koncernen. Lezyne er kendt for sit flotte ingeniør mæssige design med udbredt brug af metal fremfor plastik. Produktpaletten omfatter stort set alt i cykeltilbehør.
Lezyne Pro 80+ er en aflang smal lygte i CNC fræst aluminium. Den har integreret gummibånd som kan drejes 360 grader. På bagsiden sidder tænd/sluk knappen med indbygget lys. Lyset skifter farve afhængig af ladetilstand. Her oplades lygten også via det medfølgende usb kabel. Lygten har tre lysstyrker.
Strip baglygten er ligesom Spanninga meget smal så den ikke syner af meget på saddelpinden. Den har 5 LED og to faste lysstyrker. Den monteres via en løs meget kraftig gummirem. Lygten tændes på en lille knap øverst. Nederst er det integrerede usb stik bag en gummihætte. Det betyder at lygten skal sættes direkte i USB porten på computeren eller en løs oplader, hvilket i praksis er en smule omstændigt. Der er batteriindikator med to meget små dioder på siden som lyser grøn, grøn/orange og orange afhængig af ladestand.
Da begge lygter har monteret dioderne i toppen af huset og stråler via optikken, er lyset effektivt blændet af i toppen, hvilket har afgørende betydning for ikke at blænde modkørende trafikanter. Samtidig udnytter optikken også lyset væsentligt bedre og leder det hen hvor der er brug for det. Placeres lygterne i vatter på styret er lyset optimalt mht til spredning og rækkevidde på dem begge.
Spanninga (60 Lux)
Producenteren oplyser ikke ved hvilken temperatur de har målt batteritiden. I vores test har vi efterprøvet dem i stationær tilstand indendørs ved 18 grader efter fuld opladning. Lezyne lygten blev temmelig varm og har en termisk sikring som i flere tilfælde slukkede den. Dette skete dog aldrig ude på landevejen. Spanninga lygten bliver kun håndvarm.
Lezyne (80 Lux)
Som det ses af skemaet, kniber det for begge lygter at overholde de opgivne tider, hvilket betyder at de kun opfylder lovens krav med den lave lysstyrke. At det så i praksis er fuldstændig umuligt at håndhæve for den udøvende magt, fortæller i vores optik mere om en mangelfuld lovgivning end lygternes reelle kvaliteter.
De to forlygter har i direkte sammenligning med ordinær rundstålende optik, en væsentlig bedre udnyttelse af lyset der spredes jævnt over et stort areal ned på vejbanen, både frem og til siden. Subjektivt set svarer de 300 lumen fra de to lygter til lys fra rundstrålrnxe lygter med op til fire gange så mange lumen, fordi intet lys går til spilde.
Lezyne lygten har en lidt kraftigere lysstyrke i maks tilstand. Lezyne ses bedst fra siden hvor det kniber en smule for Spanninga lygten. Begge lygter giver mere end rigeligt lys til at kunne bruges og orientere sig på en uoplyst landevej. Det er vores erfaring at netop disse typer lygter også vil være en fordel i skoven i kombination med en løs hjelmlygte.
Lezyne
Lysmæssigt er der ikke den store forskel på baglygterne. De lyser og spreder begge lyset fremragende og opfylder begge minimumskravet på 300 meters synlighed. Lezyne virker som en mere solid lygte, men på bekostning af en ret ringe batteritid, Spanninga lygten er mere spinkel og gummiremmen er for tynd. Batteritiden på denne lygte er i top og opfylder lovens krav.
Spanninga
Spanninga lygterne giver mest valuta for pengene og det faste beslag er en fordel i daglig brug, hvis man bruger den samme cykel. Lezyne er mere sportspræget og giver en anelse mere lys i boost indstillingen. Det integrerede gummibeslag er en smule omstændig i brug hvis lygten skal af og på hele tiden.
Konklusion
Både Spanninga og Lezyne er kvalitetslygter, hvor der er lagt vægt på det basale, nemlig lys der er blændfrit og oplyser det som er væsentligt nemlig vejbanen foran dig. Sådan burde al cykellys være konstrueret. Lezyne giver et marginalt bedre lys, mens Spanninga syntes som det bedste køb.
Link
Relaterede test artikler om StVZO godkendte lygter