Lys er ikke bare lys

Mange cyklister har en helt fejlagtig opfattelse af lys, hvor kvantitet ofte hersker fremfor kvalitet, godt hjulet på vej af fabrikanter og forhandlere som slynger omkring sig med lumens og lux uden reelt set at vide hvad det drejer sig om, andet end bare at skal have omsat nogle varer.

Nu hvor dagene igen begynder at blive korte og vi for alvor igen går ind i den mørke tid, er det tid atter  at sætte begreberne for lys på plads, ikke mindst for at for dig som forbruger, til  at  købe noget ordentlig lys til cyklen. For jo mere lys på cyklen er vel det bedste, eller er det nu lige det ?

Hvad er forskellen egentlig på Lumen og Lux ?
Lumen er udtryk for  hvor meget lys lyskilden kan den afgive,  målt umiddelbart ved kilden, mens Lux er resultatet, eller hvor megen lys som ankommer og oplyser et givent areal på vejen.

Fig 1

Hvis du projekterer lyset fra en lygte op på en væg vil du få spotlys. Størrelsen giver en indikation på hvor megen lys kilden afgiver. Lysstyrken gange størrelse giver en indikation af hvor mange  Lumen den afgiver. Fra siden får du en indikation af hvor lyset forsvinder hen. Set fra toppen ser man hvor megen af lyset som reelt ankommer på vejbanen og lyser den op. Dette indikeres ved Lux, og en værdi som oftes kun bruges af de fabrikanter som reelt set ved noget om kvalitetslys.

Lumens kan altid udtrykkes med en eksakt værdi, da den er let at måle i et kalibreret lyskammer, som er standardiseret. Derimod er Lux mere vanskelig da dens værdi er afhængig af hvor du måler den og som gør den svært sammenlignelig med andre.

Fig 1 viser lyskeglen for en typisk High Power lygte som rigtig mange cykler rundt med. Den har et imponerende spotlys. Men størstedelen af lyset når aldrig hen hvor der typisk er brug for det, ned på kørebanen foran dig .Størstedelen forsvinder op i luften og vil ofte blænde modkørende.

Fig 2

Fig 2 er samme lyskilde vinklet ned af . Det betyder at du nu har en kraftig lyskegle foran dig . Problemet med denne opstilling er at du nu ikke længere kan orientere dig på lang afstand, da øjet korrigerer for det kraftige lys foran dig på vejbanen. Det svarer lidt til at komme ud fra et kraftigt oplyst lokale på en mørk vej. Øjet skal lige vænne sig til de nye lysforhold. Dette har stor betydning når du cykler nedad i høj fart. Her er det vigtigt at kunne orientere sig langt frem. Også i en oplyst by, betyder det at du først ser huller eller andre forhindringer på vejen i sidste øjeblik. Så faktisk giver de ekstremt kraftige spotlys lygter, der oversvømmer markedet, den helt modsatte effekt, at de lammer din synsnerver, så du faktisk ser dårligere. I tilgift blænder de også dine medtrafikanter så bestemt IKKE nogen winwin.

Fig 3

Tricket ligger i at gøre lyskeglen firkantet og ensartet som i Fig 3.  Men selvom det er bedre end spotlygten er den stadig ikke helt optimalt. Spotlyset ligefrem er nu erstattet af en stor retangulær lysflade. Men lyset rammer nu vejbanen med forskellig lysstyrke kraftig tættest på og svagere længere væk. I praksis en lysforskel mellem  15 og 50 %.

Fig 4

Den optimale løsning hedder lagdelt lysfelt hvor lysets styrke er størst øverst og svagest nederst. Det giver en helt ensartet lysspedning når lyset rammer vejen.  Samtidig bliver lyset opad afskåret, som man undgår blænding af ens modtrafikanter. Lygter med sådan en optik får maksimal udnyttelse ud af de lumens de har til rådighed uden noget væsentlig går til spilde. Derfor vil du ofte også opleve at selvom den slags lygter på papiret har mindre værdier i lumens opleves lyset bedre fordi de udnytter lyset bedre og skåner din synsnerver så du ser optimalt i mørke.

Der er meget få producenter af cykellys som benytter en lagdelt lyskegle, primært fordi det er dyrt at konstruere og kræver en vis ingeniørmæssig kunnen. De to bedst kendte eksempler er dynamolygten SON Edelux II samt Busch & Müller top batterilygter som i en årerække har sat standarden for hvordan det skal gøres. Lagdelt lyskegle bruges i alle billlygter og Tyskland har som det eneste land en særlig lov for cykellygter til brug på offentlig vej om at de ikke må blænde. Dette opnås ved at lyskilden altid skal sende sit lys via en optik. Lygter med den opbygning findes der rigtigt mange af.  Man kan undre sig over at der sælges spotlygter med flere tusind lumens til flere tusinde kroner i et land som Danmark når man kan få lygter til samme pris som ikke blænder og udnytter lyset og dine øjne bedre. Kvantitet vs Kvalitet.

Så det afgørende er ikke hvor mange lumens din lygte afgiver, men derimod hvor klart og jævnt den oplyser  vejen foran dig iform af en høj Lux værdi. Og for at kunne opnå dette skal lygten have en ordentlig optik. Noget som du ikke finder på de udbredte High Beam lygter med skyhøje Lumen tal. Derfor vil de tyske StVZO godkendte lygter altid være et bedre valg. Tænk lidt over det næste gang du skal købe cykellygter, ordentlige cykellygter, hvor kvalitet vejer højere end kvantitet…

Følgende fabrikanter laver StVZO godkendte cykellygter: Busch & Müller, Spanninga, Sigma Sport, Supernova, Trelock, Lezyne, Lupine, Son og Hermanns for at nævne de mest udbredte. Flere af dem sælges i Danmark selvom der ikke er noget lovkrav om blændfri cykellygter.

Her finder du relaterede test af gode blændfri cykellygter som også forklarer princippet mere uddybende

• Blændfri lygter fra Lezyne og Spanninga
• Trelock
• Tern Valo
• Philips