CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Meilan X1 & X6 TEST: Meilan X1 & X6
Et sæt gode Kina lygter med auto funktioner. Specielt forlygten imponerer og opfylder tilmed EU strengeste krav for cykellys til brug på offentlig vej.... TEST: Meilan X1 & X6

Har danske cykelforhandlere og grossister slet ingen moral når de sælger og markedsfører lygter som IKKE er godkendt på det danske marked ?

Ofte møder jeg cyklister med hele batteriet i julelys, en blinkende på styret samt to ekstremt kraftige IKKE godkendte lygter på styr og hjelm der blænder alt og alle. Alligevel sælges disse lygter i stort antal af en cykelbranche som enten har en lemfældig omgang med mærkningsregler eller fralægger sig ansvaret ved at skrive at “Lygten ikke er godkendt”

Det er ingen hemmelighed at der er en vis anspændt stemning mellem nogle cyklister og billister på de danske landeveje. Denne stemming bliver bestemt ikke bedre af at cyklisten triller rundt med IKKE godkendte lygter som er tænkt til fritids aktivitetet væk fra offentlig vej.

Der skal ikke herske tvivl om at Cykelportalen synes at den danske lovgivning mht til cykellys er mangelfuld og helt ude af trit med hvad der er rimeligt at forlange. Generelt ser man stort på hvilket lys lygten giver, men hænger sig i at en lygte skal kunne brænde i 5 timer, trods at størstedelen sjældent cykler mere end en time hver vej og har adgang til at kunne lade lygten op i løbet af dagen. Vi lever i en global verden så hvorfor så ikke rette ind og lave fælles fodslav fremfor de evige tilretninger som ofte er bestemt af hvem i branchen der råber højest.

De såkaldte power lamper som uanset hvad din forhandler fortæller dig, ER ULOVLIGE og kommer ofte fra Kina og Taiwan og giver derved disse producenter et lidt blakket ry. Men der findes producenter på de kanter der godt kan finde ud af at udvikle og producere cykellygter hvor der er lagt vægt på kvalitet fremfor kvantitet. Shenzhen Meilan Technology er en stor kinesisk producent af cykeltilbehør heriblandt lygter. De har slået sig op på at udvikle og producere cykellygter der er godkendt efter den tyske norm Stvzo, der stadfæster at cykellygter til brug på landevejen IKKE må stråle direkte og skal være blændet af i toppen, fuldstændig som vi kender det fra billygter.

Specifikationer
Meilan X1 forlygte

  • Lysstyrke: 260 lumen 34 lux
  • Batteri: Genopladelig 1800 mAH
  • Lysfunktioner: auto og manuel
  • Lysmodes: Boost, High, Low, Blink, Dagslys
  • Batteritid 4,5 timer
  • Dimensioner: 80 x 40 x 30 mm
  • Vægt: 105 gram
  • Pris: kr. 225,-

Meilan X6 baglygte

  • Lysstyrke: 50 lumen
  • Batteri: Genopladelig 900 mAH
  • Lysfunktion: Auto/manuel
  • Lysmodes: fast, og 6 forskellige blink og løbelys
  • Batteritid: 36 timer
  • Dimensioner: 65 x 42  x 35 mm
  • Farver: Sort, blå, rød og grøn
  • Vægt: 75 gram
  • Pris: kr. 150,-

Afprøvning
Meilan X1 forlygten er en fiks lille lygte. Den er udført i slagfast plastik men med top i aluminium der fungerer som køleplade for lysdioden. Øverst sidder den lille afbryderknap med indikator. På bagsiden sidder USB ministikket bag en gummiklap. Lygten monteres via det medfølgende beslag som spændes på styret. Der medfølger tre forskellige tykkelser gummibånd.  Selve beslaget har en stor fingerskrue der er let at spænde og betjene. Lygten skubbes  på plads i beslaget og låses med en lille tap. Lygten kan drejes i beslaget. Inden brug oplades lygten via det medfølgende kabel.

En fuld opladning tager ca. 4 timer og indikatoren lyser grøn når den er fuldt opladet, mens den blinker under opladning.  Lygten har to funktioner manuel og automatisk. I den automatiske funktion styrer en lyssensor og  bevægelsessensor lyset. Lygten tændes ved at holde knappen nede i godt 3 sek. Den tænder altid i høj lystyrke. Et tryk og den skifter til Boost. Forskellen mellem de to styrker er minimal. Endnu et tryk og den går i lav styrke sammen med det gule dagskørelys.

Endnu et tryk og den blinker og endelig det sidste tryk som giver det gule dagskørelys. Ideen med kørelyset er slet ikke dum og ses tydeligt på lang afstand.  To hurtige tryk og lygten går i automode. Her blænder lygten selv op og ned mellem høj og boost afhænger af hvor stærkt du kører. Når cyklen har været i ro i godt to min slukker den og tænder igen så snart den igen er i bevægelse. Når det bliver lyst slukker lygten og tænder igen når det bliver mørkt. Autofunktionen sparer væsentligt på batteriet.

X1 giver et fremragende lys for en så lille lygte. Det er tydeligt at lyset er skåret af i toppen hvilket betyder at den i praksis ikke blænder så meget som andre lygter. Lyskeglen er opdelt i et bredt lysfelt lige foran cyklen og et aflang retangulært langlys felt som når meget langt ud. Der er masser af lys på vejbanen til at kunne orientere sig.  På Boost lyste lygten i godt 2,5 time hvorefter den havde 20 min på lav styrke før den slukkede. På Høj lyste den godt 4 timer, mens den på lav styrkenlyste i godt 6 timer. Det svage punkt er holderen til styret, hvor låsemekanismen er i meget blød plastik som højst sandsynligt over tid vil knække, så pas på den.

Meilan X6 baglygten er fysisk en ret stor lygte. Den monteres på saddelpinden ved hjælp af et gummibånd og er udformet så den får den rette vinkling. Ligesom forlygten har den også en lyssensor og bevægelsessensor, men i modsætning til forlygten er autofunktionen permanent. Lygten tænder og slukker automatisk fuldstændig efter samme mønster som forlygten. Når hastigheden stiger lyser den kraftigere og ved opbremsning sker det samme.

I praksis er denne funktion dog ikke så forudsigelig som vi så på Fabric baglygten vi tidligere har testet.  Lygten oplades via USB stikket og det medfølgende kabel i bunden af lygten. En fuld opladning tager godt 2 timer. Lygten blinker under opladning som skifter til fast lys efter fuld opladning. Lygten tændes ved at holde knappen inde i godt tre sekunder, og tænder med fast lys i alle 16 lysdioder som sidder i en ring i kanten.  Den har en mængde forskellige løbelys som jeg anser for gimick. Blitz blinket er til gengæld effektivt. På fast lys lyste lygten i godt 22 timer.  Lygten har en fremragende synlighed fra siden og tilstrækkelig med lys bagud til at overholde de 300 meter.


Meilan x1 og X6 er to gode eksponenter for kinesiske cykellygter hvor lyskvaliteten er iorden. Specielt forlygten imponerer.

Konklusion
Meilan X1 og X6 er to fine cykellygter hvor der er lagt vægt på de basale lyskvaliteter. I tilgift får man nogle fikse auto funktioner og anstændige batteritider.

Link

CYKELPORTALEN