CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Nyt på Cykelportalen Nyt på Cykelportalen
Cykelportalen har holdt lidt lav profil her på det seneste pga af flytning. Men nu er der lys for enden af tunnelen. Vi... Nyt på Cykelportalen

Cykelportalen vil gerne faune bredt og være med til at udbrede kendskabet og mangfoldigheden i cykelmiljøet, og gerne meget mere end lige de sædvanlige mainstream cykelprodukter.  På den måde er vi med til at oplyse forbrugerne om at cykling kan være meget mere end bare at køre på racercykel og mountainbike i sin fritid.   Cykling som livstil hvor cyklen indgår som en integreret del af ens daglige transportform er fremtiden.  Og det stiller helt nye krav både til producenter af cykler og udstyr mht. til funktionalitet og nye måder at tænke ud af boksen på.

I forbindelse med vores besøg hos Velomobilcenter.dk , fik vi en stående invitation til at teste en rigtig Velomobil, og tro os, den gamle floskel “mand/maskine” når helt nye højder med sådan et køretøj. Det kan du læse meget mere om hen på sensommeren.  Men der er meget mere i vente…

BarcelonaBrompton

  • Hvordan klarer den ikoniske Brompton foldecyklen sig i sin nyeste 2013 udgave. Der er sket en del nok små, men betydelige ændringer til det absolut bedre.  Desuden er der kommet meget mere funktionelt tilbehør til den moderne klassiker.
  • Redaktøren trænger til ferie og vil i år cykle til Eurobike, på hvis alle aftaler falder på plads, en kommende Tern turfoldecykel.
  • Den nye standard for Mountainbikes har mange kaldt den nye 650B eller 27,5″ hjulstørrelse.  Vi tester en italiener (Olympia)  og en taiwaneser (Giant) med den “nye” hjulstørrelse.
  • GPS Duel:  Den længe ventede Bryton Rider 60 mod Mio Cyclo 505.  Begge med touch skærm og andre finurligheder til den sportsaktive cyklist.
  • Cykeltyvene har let spil udtaler Cyklistforbundet i deres netop udkomne sommernummer af Cyklister.  En dansk udviklet og produceret GPS tracker lover godt for fremtiden, men ikke for cykeltyven. Vi testen systemet.
  • Freeparable T2 anhængeren sætter med god margen den nye standard for ethjulede cykelanhængere til ferie og transport. Vores langturscyklist er meget begejstret.
  • Vi har fået fingre i det Eurobike vindende Thule Pack n Play taskesystem som har en del nyskabende features for cykelglobetrotteren.
  • Think Biologic Kanga Rack er en ny alsidig måde at fæstne mange forskellige typer baggage på.

Selvom trends og tendenser er lidt af et mode flip, er der vist  ikke megen tvivl om, at URBAN Cycling er blandt en af de nye trends i år,  selvom den naturligvis har eksisteret i mange år under navne som dagligdagscykling og pendling.  Vi har set nærmere på flere af de “specielle” Urbane” produkter.

Abus-Urban-1

  • ABUS Urban 1 cykelhjelmen fik den højeste score af  Tænk i en sammenlignende test.  Læs hvad vi syntes om hjelmen.
  • SRAM er den første af de storekomponentproducenter som melder ud med en specifik Urban produktgruppe. Vi tester deres G8 gearnav og Via GT gruppe.  I den mere kuriøse del af programmet er deres Urban Socks. Et par cykelstrømper der udkonkurrerer den gammeldags cykelklemme.
  • Alle kender et par Levi cowboybukser. Nu kan du også få en Levi Commuter jakke tiltænkt cykling.
  • Hiplok er den ultimative hængelås for den cyklende byrotte, der altid vil være sikker på at bouldevardraceren også står hvor den blev sat tidligere på dagen når man kommer for at hente den igen. Sikkerhed har desværre sin kilopris.
  • Multiværktøjer er intet nyt, men Tern Multitool er så vidt vides det første af slagsen som er udviklet til brug på helt almindelige dagligdagscykler.

SRAM-Via-GT

Minipumper er uhyre populære hvis du spørger cykelhandleren. Men leverer de varen, eller er de mere smarte end funktionelle. Vi sammenligner 7 forskellige modeller, og kan allerede nu godt love et par overraskelser. Testen er forøvrigt en omredigeret udgave af den artikel redaktøren oprindelig har skrevet til Cyklisters sommernummer.

“På Mesternes Asfalt” er en ny cykelbog for cykelmotionister, der forsøger at klemme mere ud af et allerede udtømt emne.  Langt hen ad vejen er det lykkedes, men ikke helt.  Læs vores anmeldelse om kort tid.
Road Where Not Built for Cars” et et stykke cykelhistorie og også lidt af et politisk manifest for cyklen som bæredygtig alternativt transportmiddel, til den allevegne dominerende automobil.  Carlton Reid har gjort en tilbundsgående research og frembragt en både velskrevet og vedkommende bog, der fortjener stor udbredelse.

Cykling er også oplevelser.  Læs vores test af cykelruten København -Berlin, der er verdens første cykelrute som udover almindeligr rugbrødsdrevne cykler også er for elcykler med ladestationer undervejs.  I den mere eksotiske afdeling kan du tage med Claus Bertung fra  Mumbai i Indien langs kysten sydover videre nordpå op til Trankebar, en tidligere dansk koloniby.

Har du/I har et interessandt produkt eller arangement  som I gerne vil have omtalt eller testet hører vi altid gerne fra jer. Skriv til info@cykelportalen.dk for at aftale nærmere.

Det var lidt af godterne,du som læser, kan se frem til i den kommende tid.   Ha en god sommer og velkommen på Cykelportalen når det passer dig..

CYKELPORTALEN